591974343

skriver han i et brev, at han ikke vil bo i „Collins Gaard“ , fordi der er for skummelt. Dog tilføjer han: „Strøget var imidlertid fortræffeligt." Med andre ord: Kvarteret omkring Collins gård, der ikke lå på vort „Strøg". Omtrent sin nuværende betydning har ordet fået i „Fra Piazza del Popolo", hvor Bergsøe lader den gamle kunstner sammenligne de skandinaviske turister i Rom med forskellige slags fugle: Sangfugle, selskabsfugle osv. Et enkelt magert år kom der ikke mange til Rom. „De Fleste vare unge, mig ube- kjendte Kunstfugle, og Resten meget fornemme, meget ade­ lige og meget kjedelige Strøgfugle." Udtrykket var altså på trapperne. Men det er først i i87o’eme, det træffes fuldt færdigt, gældende den nuværende strækning. Man ved forskellige steder fra, at det endnu sidst i 70’erne ikke anvendtes i almindelighed. „Strøget - der den­ gang [netop i i87o’erne] kun hed Østergade", siger Carl Hansen Fahlberg i „Et Barn blev korsfæstet" (19 37 ). Og i sin bog fra 1877 om Søren Kierkegaard omtaler Georg Brandes „hin „Rute", der er den mellemfine Verdens Corso i Kjøbenhavn," men retter i 2. udgave, fra 1899, „Rute" til „Strøg". Den sproglige ændring har fundet sted i mellemtiden. Og når man i provinsen vil skildre det københavnske strøg som begreb, så har man endnu i 1877 ikke det rigtige ord ved hånden. I „Aalborg Byraads Forhandlinger" omtaler man derfor i dette år Bispensgade ikke som byens „strøg" eller „rute", men som dens „Østergade". Altså: I 1877 var udtrykket i hvert fald endnu ikke blevet populært. Det er derfor sandsynligt, at man kan finde frem til nav­ nets første forekomst i sproget. Måske er det et lille vers, som her skal drages frem af glemselen.