591974343

Krak det blot med, at Kongens Nytorv var den plads, hvorfra der udgår de fleste hovedgader. Men i det almindelige om­ dømme var Kongens Nytorv noget nær verdens navle. Så­ ledes hedder det i en turistvejledning, „Sommeren 1888 i Kjøbenhavn“ : „ I geografisk Henseende er Kongens Nytorv ingenlunde Byens Midtpunkt. Men i Henseende til Liv og Færden har det i lange Tider hævdet sin Forrang fremfor Byens andre Torve og Pladser, og der er ingen Tegn til, at nogen Kon­ kurrent vil kunne voxe frem og gjøre det Rangen stridig. “ Men allerede en snes år efter læser man i en pjece af H. M. Whitte, „Fra Storkespringvandet til Syvstjernen“ (1909) : „Kjøbenhavns Storstadsfornemmelse vækkes, da Raad- huset flytter Byens Centrum herhid fra Kongens Nytorv, kaarer Raadhuspladsen til Hjertefelt for Borgernes Raad og Byens Velfærd, til Knudepunkt for Stadens Færdselsaarer med krydsende Sporvejsnet i alle Retninger, med dumdristig Automobilfart og ilsom Sprøjteudrykning, med Centralpa­ villon og Telegramhal. “ Om de stærkt divergerende meninger med hensyn til be­ grebet „Københavns centrum“ kan i øvrigt læses i tidsskriftet „Byplan" (19 5 1 og 52). Men hvorledes nu end dette for­ holder sig: Byen voksede mod vest, og folk flyttede væk fra den gamle bykerne. I Eddie Salicaths bog, „Omkring Gustav Wied" læser man: „Langsomt var den Udvikling ved at fuldbyrdes, at de velstillede i den indre By flyttede deres Bo­ liger længere bort, adskilt fra Virksomheden, som forblev herinde." Dette er efter Salicaths mening årsagen til café Berninas grundlæggelse og opblomstring i 1880’eme som frokostkafé: Man boede ikke mere herinde. Men når man boede udenfor byen og skulle tage derind på indkøb - og det foregik som oftest i de her omtalte gader