591974343

å -k sjakrende, talende og råbende. Og er du i den skrækkelige stilling at måtte skynde dig gennem Østergade for at komme ud til den anden ende af byen, så - arme, uerfarne vandrer - befal din sjæl i Guds hånd, og find så din vej, om du kan! Thi straks i begyndelsen, just som du vil sætte farten op, så spærres vejen for dig af tre madammer og fem piger - alle med kurve på armene, - og når du vil bøje udenom til højre, så kommer der en række matroser styrtende frem, og når du prøver på at komme til venstre, så svinger to herrer i højeste „fjong“ , med cigarer i munden, ud foran dig der, syv hand­ lende damer kommer i det samme mod dig, og just som du vil gå imellem dem, hindres du af en herre med sin kone, der går arm i arm, som var de ikke blot viede, men smedede sam­ men ; skare følger på skare; du kan ikke se de enkelte mere, og når du standser, fordi du ikke vil træde et lille barn ned eller kvæle det, nu da det er kommet ind mellem dig og de andre, så flyver en kræmmerdreng ud fra en bod, hen over hovedet på dig og ud på gaden, så tæt forbi din næse, at du forundres over, den ikke bliver knust, og en gammel herre træder dig i hælene bagfra. Viger du fra fortovet ud på ga­ den, så mødes du der af nye flokke af mennesker, af vogne, som rasler afsted med bedøvende larm, af kærrer, som spær­ rer vejen ; og kommer du lykkeligt gennem det, så lykke til det samme arbejde hele den lange gade udefter, gennem Vim- melskaftet og til Gammeltorv! Og alt imens gør det køben­ havnske „uhyre“ , blæsten, alt sit for at rive kappen, hovedet eller i det mindste hatten af d ig ! Ja, jeg vil oprigtigt bekende for hele København, at jeg hader dens Østergade og alle mennesker, som går der (N.B. kun så længe de går der) ; at jeg anser Østergade for en slags Helvede, og vandringen der­ igennem for en skærsild, man må gennemgå for sine synders skyld. Østergade stemmer mig komplet menneskefjendsk,