591974343

Helt op til tiden efter voldenes fald var det skik, at man boede i det hus, hvor man havde sin forretning eller sit værk­ sted. Endnu G. E. C. Gad boede gennem mange år i hus med sit firma - på et par år nær lige fra starten til 1897. På det tidspunkt var affolkningen af Strøget ellers i fuld gang. Den kostbare leje, den tiltagende merkantilisering, vel også gadestøj og manglende moderne bekvemmeligheder her for­ drev folk til forstæderne. Det viser statistikken. Inklusive Gammeltorv-Nytorv havde Strøget 1. februar 1880 3732 „indbyggere". 1. februar 1921 var tallet dalet til 957, medens det 5. november 1954 var 222. På næppe 75 år er befolk­ ningstallet således dalet til knap V10 af det oprindelige. Og det skønt trafikken snarest er i fremgang. Strøget har fuld­ endt løbet og er nu ren forretningsgade. Dog -1 i „guldalderen" boede man altså endnu herinde. Selv digterne kunne finde ro til at virke her. Henved en snes af de klassiske navne har i kortere eller længere tid haft bolig på Strøget. Således Holberg, der i i73o ’eme skrev et epigram om sin bolig på Gammeltorv, og P. A. Heiberg, der i 1790 - som nygift med Thomasine Buntzen - rykkede ind i huset Østergade 55 og der skrev sin berømte „Indtogsvise". Selv Grundtvig boede midt i sin højskoleperiode 10 år på hjørnet af Vimmelskaftet og Knabrostræde (18 4 1-5 0 ). Et billede viser ham stående i vinduet, medens borgerrepræsentationen i 1848 går til Christiansborg. I øvrigt har både Ochlenschlå- ger og Poul Møller, Henrik Hertz, Carl Ploug og Gold- schmidt boet på Strøget. Og ikke mindre end fire af vore største skribenter er ligefrem født her. Måske er det lidt af en tilsnigelse at tage Johannes Ewald med. Han fødtes gan­ ske vist i Vajsenhuset på Nytorv - der hvor nu domhuset findes - men på den tid spærrede Københavns rådhus for adgangen til Strøget. Da Søren Kierkegaard kom til verden