591974343

for at vænne andre til at see hende; siden igiennem en læn­ gere Gade, og endelig fra een By-Ende til en anden, for at overbevise alle Vantroende, at Gade-Stenene ere ikke saa haarde og vanskelige at betræde, som foregives, men at Van­ skeligheden haver allene bestaaet udi de kiælne og uvante Fødder.t£ Holberg mener altså, at dersom en fornem dame blot vil lægge for, vil andre følge efter. Morsomt nok skete det netop på denne måde. Den fornemme dame blev dronning Caroline Mathilde, og det begyndte i året 1768. Dronningen hyldedes stærkt i samtiden, fordi hun som den første dame prome­ nerede - mindre vel i gaderne end på volden, i Filosofgan­ gen eller i Kongens Have. Muligvis har dronningen her fulgt Rousseaus dengang helt nye parole: Vend tilbage til naturen. Det var dog ikke alle i samtiden, der begejstredes. I den anden af de omtalte udtalelser - Jacob Gudes optegnelser fra ca. 1808 (udgivet 19 18 i serien „Memoirer og Breve” ) - hedder det: „Fra Sommeren 1768 og 1769, da Caroline Mathilde, som jeg selv ofte har set at gaa fra Friderichsberg igennem Wi- gantsgade, kun med sin Kammerfrøken Piessen, i ganske sim­ pel Dragt med en sort Silke-Saluppe, og en Løber efter sig, kan man egentlig regne den Tidsalder i Kjøbenhavn, da Fruentimmer af alle Stænder og næsten til alle Tider be­ gyndte at vandre paa Gaderne. Dette var vel en ganske uskyl­ dig Handling af Dronningen, men ikke tænkte hun paa, at hun derved skulde foranledige noget, som med Tiden vilde have saa vigtige Følger for det huslige Liv i Hovedstaden, hvor endog syedes, spandtes og vandtes mere, end Forbere­ delserne til de daglige Spadsereture, disse selv og de Adspre­ delser, som Fruentimmer derved faar, siden har levnet Tid