591962760

Poul Steffensen har tegnet denne Udsigt over Frihavnen fra Dæmningen ved Citadellet. — Havnebygningerne staar færdige, Skibene er begyndt at glide til Kajerne med deres Laster, og Frihavnens særlige Godsbane er begyndt at køre. Saadan saa der ud, naar Københavnerne i E fteraaret 1894 gik ud til den ny Langelinie.

nordligste Bassin1 (d. v. s. udfor K alkbrænderierne) med den lige Syd for dette p ro jekterede Landdan­ nelse, og 2) at „foreløbig kun dette P arti" skulde bringes til Udførelse. M inisteriet approberede dette i en Skrivelse, hvori fastsloges Anlægget af et Bassin ud for K alkbrænderierne, bestaaende af en m indre 12 Fods Havn og et større 24 Fods Bassin. I n d e n r i g s m i n i s t e r I n g e r s l e v t a g e r S p ø r g s m a a l e t om e t F r i h a v n s a n læ g op . Disse A rb ej­ der var forlængst i Gang, da Indenrigsm inister Ingers- levs Forespørgsel kom. H avnekaptajnen svarede d er­ for, at efter Havneforvaltningens Anskuelse burde Landdannelserne Syd for det 7,5 m dybe Redbassin benyttes saaledes, at den eventuelle F rihavn blev an ­ lagt Syd for og um iddelbart k n y ttet til denne Land­ dannelse. Med Skrivelsen fulgte en Plan, der viste dette Anlæg, og paa hvilken tillige var indlagt det af Ingeniør Holger Hammerich foreslaaede Damp- færgeanlæg. E fter at have g jo rt Sagen til Genstand for næ rm ere Overvejelse udbad Indenrigsm inisteriet sig i 1887 H avnekaptajnens Y tringer om, hvorvidt Havnen kunde og burde tage Anlægget af en even­ tuel F rihavn ved København i sin Haand. I Svaret begrundede H avnekaptajnen udførligt, at Havnevæ ­ senet baade kunde og burde tage Anlægget i sin Haand og foreslog et paa en frem sendt Plan næ rm ere betegnet, ca. 16.000 m2 stort A real af den sydlige Landdannelse Syd for den 7,5 m Redhavn udlagt som Landareal for Frihavnen. Han stillede sig dog ret kø­ ligt over for en industriel Frihavn. T i e t g e n s o g G r o s s e r e r s o c i e t e t e t s K o m i t é s S t i l l i n g t i l S p ø r g sm a a l e t . Kort Tid efter ud­ bad Indenrigsm inisteriet sig G rosserersocietetets Ko­ mités Udtalelse blandt andet om, hvilken Betydning der efter dens Formening vilde kunne tillægges An-

det Sted, som var Pladsen for det sydligste af den Række Bassiner, som ifølge Københavns Havneraads P lan for Havnens Udvidelse af 1881 var foreslaaet tilv ejeb rag t paa Inderredens Vestside i det Vand­ areal, som Nord for Langelinie strak te sig mod Nord til ud for K alkbrænderierne. I mange Aar havde det væ ret en standende Strid, om den mere og mere tiltræ ng te Udvidelse af Køben­ havns Havn skulde begynde Syd fra i Fortsæ ttelse af Toldboden og Nordre Toldbods A realer — eller i Nødsfald fra C itadellets Nordpynt — eller om den ved H jæ lp af den ved de ved Opmudringen indvund­ ne Fyldm asser foretagne Dannelse af L andarealer skulde begynde Nord fra ved Kalkbrænderiet. I 1883 havde en D eputation haft Foretræ de for Indenrigsm inister Skeel for at overbringe en Adresse, udfæ rdiget af en Ræ kke R ederier og større Handels­ huse, hvori M inisteriet indtræ ngende opfordredes til snarest at sæ tte den forlængst besluttede Udvidelse af Havnen „mod Nord" i Gang, da der navnlig for grovere V arer som Kul og Tømmer savnedes pas­ sende Lossesteder ved tilstræ kk elig dybt Vand Nord for Knippelsbro. Blandt Underskriverne fandtes saa godt som alle de Tietgenske Foretagender. Det kunde umuligt væ re Meningen med de citerede O rd „mod Nord“, at der skulde anlægges et Havnebassin ved K alkbrænderierne. Enhver, som kendte Forholdene, altsaa i første Række H avnekaptajnen, vidste og maatte vide, at banken ikke kunde væ re nogen a n ­ den end, at der skulde begyndes paa H avneudvidel­ serne fra Toldboden og nordefter. Im idlertid fik Hav­ n ek ap tajn en H avn eraad et til at tiltræ d e en Indstil­ ling til Indenrigsm inisteriet, hvori der under u d try k ­ kelig Paaberaabelse af „den Trang til at faa A rb ej­ derne frem skyndet", som Adressen aabenbarede, an ­ modede om at faa approberet, 1) at H avneforvaltnin­ gen um iddelbart m aatte skride til „først at udføre det

10