591961969

erne” mere og mere gled ud. Blikemballagen erobrede det ene store Felt efter det andet fra Bødkernes Træ­ emballage. Saa meget mærkeligere føltes det, da de ekstraordinære Tilstande, som var en Følge af Ver­ denskrigen, for en Tid gav Bødkerne en Række Ar­ bejdsfelter tilbage og oven i Købet skabte dem nye Omraader. Bødkerfaget stod pludselig stærkt i Kon­ kurrencen med Zink og Jern. I August 1914, de første Uger efter Verdenskrigens Udbrud, hvilede der en død Haand over Bødkerhaand- værket, som over andre Fag. Man mistede en Del Svende ved Indkaldelserne, og Eksporten gik i Staa. Men allerede ved Midten af September havde de fleste Bødkere godt at bestille, og Arbejdet voksede stadig. Den stigende Eksport af tildannede Levnedsmidler krævede megen Emballage. Saaledes gik 1915 og 1916, ogsaa en stor Del af 1917. Det var til Tider ligefrem vanskeligt at skaffe den fornødne Arbejdskraft, bl. a. i en Periode, hvor det egentlige „Gullash-Arbejde” lokkede Svendene bort fra Værkstederne. Vanske­ ligheder havde man ogsaa til skiftende Tider med Fremskaffelsen af Materialer: Egestaver, Baand- jern, Nagler, Nitter og Søm etc. Men gode Aar var det for Bødkerne. Ogsaa det offentlige gav dem under Krigen noget at bestille, som da Københavns Kom­ mune henvendte sig til Lauget om de mange, mange Tønder til Nedsaltning af Sild. Højt naaede Bødkerfagets Konjunkturer i Krigsaa- rene. Men efterhaanden som Krigens Afslutning nær­ mede sig, blev Eksporten mindre, og 1918 var et daar- ligt Aar for de fleste Bødkermestre. Dyrtiden øvede ogsaa sin Virkning. Man kan vel sige, at Vendingen ret begyndte ved Midten af 1918 . 1 Begyndelsen af 1919 var Halvdelen af Svendene arbejdsløse. Forholdene 65