591961969

rettede sig dog noget. Tilførsel af Raamaterialer, som man havde ventet med Længsel, bidrog til, at ogsaa Bødkerne i Løbet af Sommeren fik en Del at bestille, saaledes at 1919 kunde betegnes som et Middelaar. Men mod Slutningen af Aaret gik der stærkt Svind i Efterspørgslen efter Bødkerarbejde. Den kolossale Stigning af Materialepriserne og den høje Arbejdsløn bragte Priserne paa Bødkerarbejdet op paa hidtil u- kendte Højder. Bødkerfaget holdt sig ogsaa i Krigsaarene nogen­ lunde fri for egentlige Arbejdskonflikter. Men til Tider kunde der være en ret stærk Spænding over Arbejds­ forholdene. Den 10.Maj 1915 indførtes en ny Priskurant med en Række Forhøjelser. Det følgende Aar bragte Svendene et ugentligt Dyrtidstillæg. IMarts 1917 anmodede Fag­ foreningen om et ekstraordinært Dyrtidstillæg. Det tegnede dengang til, at Eksportarbejdet vilde standse, og Spritfabrikerne og Vinhandlerne havde, paa Grund af de for deres Branche gældende særlige Forhold, ikke Brug for Bødkerarbejde. Lauget mente da, un­ der de foreliggende Tilstande, ikke at kunne gaa med til en Forhøjelse af det alt vedtagne Dyrtidstillæg, og henviste iøvrigt til, at Bødkerfaget, i Følge Statistiken, pr. Arbejder om Aaret stod som et af de højest løn­ nende Fag. Men for at hjælpe paa Virkningerne af Dyrtiden tilbød en Del Laugsmedlemmer,at Svendene, for saa vidt der paa deres Værksteder var tilstrække­ ligt afArbejde og afMaterialer, kunde’arbejde en Time eller to efter den ordinære Arbejdstid for Betaling efter Priskuranten. I Slutningen afMaj s. A. stillede Svendene paa nogle københavnske Bødkerværksteder det Krav, at Dag­ lønnen skulde forhøjes med 2 Kroner, og da de mødte 66