591961969

Det var fra gammel Tid — efter tysk Mønster — Skik i forskellige Fag, at den unge Svend fik en særlig Indvielse som Udtryk for, at han, der oprin­ delig var et ringe, dyrisk Væsen, nu blev optaget i den herlige Haandværksstand. Snedkerne blev ved den Lejlighed behøvlede. Hos Smedene hed Cere­ monien „Nøglebid” . Bogtrykkerne havde deres „Po- stulering”. Hos Bødkerne var det „Slibning”. I Aarene 1737 —1738 har der sandsynligvis været stærkt Røre blandt de københavnske Snedkersvende, fordi der var Tale om at afskaffe Behøvlingen. Det skete nu ikke, men maaske er den Formodning be­ rettiget, som gaar ud paa, at Holberg sigter til her­ hen hørende Begivenheder, naar han udtrykker sig saaledes i en af sine Epistler: „Min Herre forlanger at vide, hvad Udfald den Uroelighed fik, som Haandverks-Svennene havde opvakt i Kiøbenhavn. Den fik samme Udfald, som den plejer at have, nemlig at Mesterne maa give dem Carte B lan ch e, og lade dem foreskrive sig, hvilke Cond ition er dem lyster. Det er en Lykke, at Haandverkskarle ey stemme deres Prætentioner end højere, thi de ere de eeneste Lemmer udi et Societet, som ikke kand tvinges. Andre Undersaatter ere bundne til et vist Sted, som de ikke uden med Vanskelighed kand forlade; men Haandverks-Karle have ingen bestandig Boepæl, intet vist Hjem eller Fæderne-Land: de boe, som T a rta rer, udi Telte, og uden U-lejlighed eller mindste Tab kand flytte fra et Sted til et andet. Hvorudover, naar de true med D esertion , maa man troe, at det er deres Alvor, og maa deres Mestere da give sig paa D iscre tion , med mindre de ville see deres Arbejde og Næring at ligge: Thi hvor en Haandverks-Karl begiver sig hen, dér er hans Fæderneland; og, naar han om Aftenen kommer til et fremmed Land og Rige, haver han om Morgenen strax Tieneste igien. De ere saaledes fast de eeneste Mennesker, som uden Bekostning kand gøre udenlandske Reiser, og med tomme Hænder kand flakke hele Verden igiennem, naar de alleene have saa mange Skillinger, som de kand betale i et Par Kroer paa Vejen . . . . ” Bødkersvendene har ikke haft nogen Andel i den Urolighed, som Haandværkssvendene opvakte i Slut­

19