591961969
Foustager for alle Slags Vin. Men dette Arbejde gik efterhaanden mere og mere over til Bødkerne. Her var det altsaa disse, der, i Kraft af Tidens Udvikling, ødelagde Virksomheden for andre. Ved et Reskript af 1845 afskaffedes Fassbinderiet som særligt Fag. I Virkeligheden var det for længst gaaet til Grunde. Men det stod endnu i Flor, da Fassbindermester Svend Hansen i 1798, under den, i Forhold til Sagens Betydning, pudsigt pompøse Overskrift „Bekendt gørelse for den kongelige Residents-StadKjøbenhavns Indvaanere”, offentliggjorde følgende Avertissement: „At min Dreng der i 14 Dage har været i Fasbinder lære hos mig undernævnte Fasbindermester ikke mere er hos mig skal jeg ikke undlade at melde et æret Publicum og Stadens øvrige Indvaanere'. — Fra Begyndelsen af det nittende Aarhundrede var det i første Række „Frimestrene”, som voldte Lauget Bryderier. Paa et Frimesterskilt skulde det tydeligt være tilkendegivet, at den paagældende var Frimester. I 1839 maatte Lauget tage en Tørn med Frimester C. Høyer. Han havde nedsat sig i Krystal gade, — siden 1818 Navnet for det gamle „Skiden- stræde”. Paa det malede Brædt, som han anbragte over sin Dør, stod der mellem Ordene „Bødker” og „Mester”, der var malet med iøjnefaldende Skrift, det lille Ord „fri” med meget mindre Bogstaver, som man kun ved nøjere Eftersyn kunde tyde. Det var et ikke videre fint Kneb. Men da der var gaaet en lille Tid, gjorde Høyer Skridtet fuldt og helt. Han lod ganske simpelt Ordet „fri” stryge ud. Det kunde Lauget ikke finde sig i. Oldermanden maatte skride ind mod Høyer, hvis eneste Adkomst til at optræde som Bødker oven i Købet var den, at han var ansat som Werkgesell i Brandkorpset. 18
Made with FlippingBook - Online Brochure Maker