591960334

for bestræbte han sig for og indskærpede han sit Personale i enhver Sag at klarlægge og bevise det tagne Standpunkt og ikke nøjes med en blot embedsmæssig Yoteren. Og med samme Bestemt­ hed gennemførte han den størst mulige Hurtighed i Ekspeditionen. Det hørte ikke til Undtagelserne, at en Forretningsmand, der om Morgenen lagde en Forespørgsel til Stadskonduktøren i Postkas­ sen, endnu samme Dags Aften modtog et indgaa- ende Svar. T. Krak, der i 1892 var bleven udnævnt til Etats- raad og i 1898 havde taget sin Afsked som Stads­ konduktør, afgik ved Døden den 6. November 1908. En gennem Aarene tiltagende Tunghørighed holdt T. Krak borte fra de større Opgaver, som ellers sikkert vilde have lagt Beslag paa ham, saa at han i 40 Aar kunde anvende lang Tid paa Udviklingen af det Værk, han i 1862 havde over­ taget og ført ind i et helt nyt Spor: Vejviseren. At Kommunalbestyrelsen i 1862 blandt flere An­ søgere meddelte ham Eneretten, skyldes vel dels de Tilknytningspunkter, hans Embedsvirksomhed maatte faa med Vejviserens Udarbejdelse, og dels hans Kontrakt med Enkefru Thiesen, der af sig selv vilde løse Spørgsmaalet om hendes Pensione­ ring. I Vejviserne 1863 og 1864 anføres hun, skønt