591960334

25 beundrende Medarbejdere. Selv da han i 1773 »fandt sit Haab og sin Velfærd nedslaaet, og saa ikke andet end hans Lykkes Ruinér om sig«, af­ tog hans Iver ikke. Tilliden til hans Hensigters Hæderlighed og til hans personlige Karakter har vel bestaaet Prøven, men hans sociale Position var anfægtet, og selv om Holck bevarede Forbin­ delsen med Hovedstadens fremragende Mænd in­ denfor Handel, Videnskab og Kirke, saa blev han dog'mere en Mand, »der kunde bruges«, end den Leder, der kun havde nødig at trække i Traadene for at se sine Hensigter blive fuldbyrdede rundt omkring sig. Holck vendte sig nu i overvejende Grad til den Underklasse, som i saa høj Grad havde hans Sympati, forfattede eller lod forfatte en Række »Folkeboger« og Blade for Kældernes og Køkkentrappernes Publikum og for Børnene og udrettede uden Tvivl ogsaa herved adskilligt godt. Men hans Eftermæle fik derigennem en helt anden Farve, end om hans Bane var bleven af­ brudt paa dens Højdepunkt. Hos en saa initiativ- og idérig Mand forundrer det ikke at træffe et for hans — Monopolernes — Tid usædvanligt Vidsyn og Frisind. Dette lægger sig for Dagen over for hans talrige Medarbejdere, hvis vidt forskellige Anlæg han forstaar at finde