591960334

16 Kjøbenhavn var i 1770 en By paa ca. 80000 Indbyggere. (Netop Aaret forud var der første Gang blevet afholdt en almindelig Folketælling i Danmark). Dette var — ligesom nu — omtrent Halvdelen af Landets Købstadbefolkning; men i Henseende til Handel og Industri, indtog Hoved­ staden dengang en langt mere dominerende Stil­ ling i Sammenligning med Provinsbyerne, end Tilfældet er nu. Dette skyldtes som bekendt for en væsentlig Del den enevældige Begerings bevidste Politik. Idet der var givet Kjøbenhavn en Række Forrettigheder, ved Toldbestemmelser og Forord­ ninger om Oplagsret m. m., havde man gjort det umuligt for Købstæderne at hævde sig kommer­ cielt ved Hovedstadens Side (kun Aalborg og Hel­ singør havde faaet visse Forrettigheder). Handelen paa Kolonierne og andre oversøiske Pladser dreves overvejende ved Hjælp af monopoliserede »Kom­ pagnier«, der alle havde deres Sæde i Kjøbenhavn. Ogsaa Regeringens Bestræbelser for at støtte In­ dustrien kom overvejende Hovedstaden til Gode. Hensigten med disse Bestræbelser var ikke blot at samle den danske Handel i et Midtpunkt, men fornemmelig at skabe den rette Glans om den enevældige Konges Residens og hævde dens Rang blandt Europas Hovedstæder.

Made with FlippingBook flipbook maker