591949012

27

Fælleder, er der Anledning til at fremhæve, at man oprindelig kun sigtede paa at skaffe et Areal paa 6x/2 Tønde Land til Disposition for det ny Hospital, men at dettes Grund efter den endelige Bestemmelse blev udlagt med et Areal paa 13,07 Tønder Land. Efterat begge Kommunalbestyrelsens Afdelinger havde underkastet de fra Udvalget fremkomne detaillerede Planer og Overslag en indgaaende Behandling, under hvilken man bl. a. tilstræbte en Formindskelse af den af Udvalget kalkulerede Udgift, der — ikke uvæsentlig paa Grund af den Udvikling, som var foregaaet siden Sagen først rejstes —, lød paa en ikke saa lidt højere Sum end den, man fra første Færd mente at maatte regne med, vedtog Borgerrepræsentationen i sit Møde den 24de Juli 1876: 1. at den til Opførelse af Epidemihospitalet udsete og af Krigsministeriet til dette Brug indrømmede Plads paa Bleg­ damsfælleden, Nord for St. Johannes Kirken, planeres, reguleres, forsynes med Veje, Kloak, Gas- og Vandledninger samt indhegnes; 2. at der paa det omhandlede Terræn opføres: 1 Mellembygning, 1 Receptions- og Materialbygning, 1 Kontor- og Administrationsbygning, 1 Staldbygning, 1 Observationsbygning, 4 dobbelte Sygebygninger, 1 Køkkenbygning, 1 Desinfektions- og Retiradebygning, 1 Vaskeribygning og " 1 Lighus; 3. at dette Hospital benævnes Blegdams Hospitalet;

Made with FlippingBook Annual report