591949012

BLEGDAMSHOSPITALET

I KJØBENHAVN

1879-1904

UDGIVET VED FORANSTALTNING AF KJØBENHAVNS MAGISTRAT

KJØBENHAVN TRYKT I J. H. SCHULTZ’ UNIVERSITETSBOGTRYKKERI 1904

D e n 1ste April 1879 stod Blegdamshospitalet færdigt til at modtage Patienter; Byggearbejderne og Inventarieanskaf- felserne vare vel ikke fuldt afsluttede, men dog saa vidt fremmede, at man havde kunnet sætte Hospitalet i Stand til fra nævnte Dag straks at træde i Virksomhed i paakommende Tilfælde, og i Anledning af, at der saaledes den 1ste April 1904 er forløbet 25 Aar, siden Byen fik sit nye Epidemihospital, fremkommer efterfølgende Meddelelser angaaende Hospitalets Tilblivelse og hidtidige Virksomhed, udarbejdede henholdsvis af Hospitalsdirektøren og af Hospitalets Overlæge. Det var i Vinteren 1872—73, at Kjøbenhavns Kommunal­ bestyrelse paabegyndte sit Arbejde paa Tilvejebringelsen af et Epidemihospital. 1 Udvalgets Betænkning over Forslaget til Stadens Budget for 1873 udtales følgende: »Det har allerede ved flere Behandlinger i Borgerrepræsentationen været anerkendt, at Kommunen trænger til et nyt, afsides beliggende Hospital for akute, smitsomme Sygdomme. Denne Trang er i Løbet af de sidste 2 Aar fremtraadt med stigende Styrke, idet Ulemperne ved, at Patienter med saadanne Sygdomme indlægges paa Kommunehospitalet, ere bievne aabenbare for alle, og Følgerne af, at der i Hospitalerne ikke er Plads for alle de syge af nævnte Art, som søge til dem, selv naar Sygdommen kun har angrebet en forholdsvis ringe Del af Befolkningen, have vist sig paa i*

4

—

—

en meget' følelig Maade. Lige over for en alvorligere Epidemi af en farlig, smitsom Sygdom staar Kommunen nu kun højst ufuldstændig rustet, og den forhaandenværende Mangel i denne Henseende kan muligvis snart komme til at kræve store og sørgelige Ofre. Vi antage derfor, at der straks bør gøres de fornødne Skridt, for at Opførelsen af et Epidemihospital for Kommunens Regning kan blive iværksat i Aaret 1873«. Udvalget gav derhos nogle Antydninger af, hvorledes det tænkte sig et saadant Hospital indrettet, idet det dog ikke kom ind paa Enkeltheder, men foreslog Sagen nærmere behandlet af et fra begge Kommunalbestyrelsens Afdelinger sammensat. Ud­ valg. Efterat dette Forslag var vedtaget den 27de December 1872, blev det i Borgerrepræsentationens Møde den 20de Januar 1873 meddelt, at Magistraten for sit Vedkommende havde valgt Borgmestrene Gammeltoft og Knudsen samt Raadmand Schlegel, til Medlemmer af det nævnte Udvalg, og den 3die Februar s. A. valgte Borgerrepræsentanterne 5 Medlemmer til Udvalget, nemlig Professor Julius Thomsen, Professor F. Howitz, fhv. Fysikus F. Ulrik, Etatsraad F. Meldahl og Gehejmeetatsraad C. E. Fenger. I Stedet for Borgmester Gammeltoft, der døde den 20de April 1873, og Fysikus Ulrik, der ophørte at være Borgerrepræsentant, indtraadte henholdsvis Raadmand Abrahamson og Tømmermester Kayser i Udvalget. Forinden der gøres Rede for Resultatet af Udvalgets For­ handlinger og for Sagens videre Gang, turde der være Anledning til at kaste et kort Tilbageblik paa, hvorledes Kjøbenhavn tid­ ligere var stillet med Hensyn til Hospitalsbehandling af Patienter med smitsomme Sygdomme. Som saa mange andre Byer havde ogsaa Kjøbenhavn sin fra Middelalderen stammende »St. Jørgens Gaard«, et for Spe­ dalske indrettet Hospital,, som, efterat Spedalskheden ved Midten

5

—

—

af det 16de Aarhundrede var betydeligt aftaget, gik over til — under Betegnelsen »St. Hans Hospital« — at blive benyttet dels som Plejestiftelse, navnlig for Fattige med uhelbredelige Sygdomme, dels som Sygehus under større Epidemier af smit­ somme Sygdomme af pestagtig Karakter; efter den sidstnævnte, en Tid lang meget jevnlig stedfindende Benyttelse blev Hospi­ talet kaldet »Pesthuset«, et Navn, som det beholdt, endskønt det efterhaanden ganske ophørte at være Epidemihospital og end ikke blev benyttet som saadant under den store Pestepidemi, der i Aaret 1711 hjemsøgte Kjøbenhavn. Byen. havde da — i Følge hvad der meddeles i F. V. Mansas Beretning om den nævnte Epidemi — »ikke en eneste Bygning bestemt til Pest­ syges Modtagelse, men den da nedsatte Sundhedskommission maatte, efterat Sygdommen begyndte mere og mere at tage Overhaand, dertil indrette en af en privat Mand lejet Gaard«, nemlig Regimentskvartermester Wodruffs Gaard, »beliggende udenfor Kjøbenhavn paa hin Side af den saakaldte Sortedam«. Senere blev ogsaa det i Nærheden af denne Gaard beliggende Krigshospital paa Ladegaarden indrettet til Pestlazareth, og der opførtes en stor'Mængde Telte og Barakker til Optagelse af de Pestsyge, men alle disse Foranstaltninger maatte ganske natur­ ligt blive utilstrækkelige overfor en Epidemi, der optraadte med en saadan Voldsomhed, at den i Løbet af ca. 4 Maaneder bortrev over 20,000 Mennesker, eller noget mere end en Tredjedel af Byens hele Befolkning. Til Sammenligning anføres, at Kolera­ epidemien i 1853 ligeledes i Løbet af omtrent 4 Maaneder bortrev ca. 4,700 af en Befolkning paa ca. 130,000. Med Hensyn til »Pesthuset« skal det endnu kun anføres, at det førte en ret omflakkende Tilværelse, idet det først indtil omtrent 1650 var anbragt i den gamle »St. Jørgens Gaard« ved St. Jørgens Sø, derpaa efterhaanden var til Huse 1) paa Kjøben­ havns Slots Ladegaard, indtil denne blev lagt øde under Byens Belejring i 1659, 2). i selvstændige for Hospitalet opførte Byg

6

—

—

ninger paa Vesterfælled ved Kallebodstrand fra 1665 til 1768, 3) paany — under det officielle Navn »St. Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse« — paa Ladegaarden. Det blev her indrettet til et Hospital for a) afsindige og tossede, b) Almisse­ lemmer med ulægelige og gyselige Sygdomme, saasom Kræft, Vanførhed og deslige, og c) veneriske Patienter, hvilket Hospital, efterat have lidt stærkt under Kjøbenhavns Bombardement 1807, efterhaanden blev rømmet; først blev de under b) og c) nævnte Patienter overførte til Almindeligt Hospital, der var aabnet 1769 og nu blev udvidet ved' Købet af Naboejendommen, den saa­ kaldte Duntzfeldske Gaard, og senere blev de Sindssyge over­ flyttede til det nye St. Hans Hospital paa Bidstrupgaard, der blev fuldført 1816. Dette Aar blev saaledes »Pesthuset« endelig nedlagt; men dets Navn levede fremdeles længe i Folkemunde som Betegnelse for den ovenfor under 2) nævnte Ejendom paa, Vesterfælled, der havde faaet det moderne og ikke uberettigede Navn Belvedere, men som endnu paa et i 1834 af Stadskonduktør C. Schlegel udarbejdet Kort bærer Signaturen »Gamle Pesthus«. Af selve de Bygninger, som i sin Tid vare opførte til Pesthus paa Ejendommen paa Vesterfælled, formentes der at være bevaret Rester i gamle Bygninger, der først bleve nedrevne for omtrent 7 Aar siden; Pesthusbygningerne med nærmeste Omgivelser indtog en Del af det Areal, der nu udgør den af Søndre Boulevard, Sankelmarksgade, Dybbølsgade og Flensborggade begrænsede Karré. — I en Indtægtspost i Kommunens aarlige Regnskaber: »Pesthuspenge 53 Kr.« (tidligere opført blandt St. Hans Hospitals særlige Indtægter) lever forøvrigt stadigt Mindet om den gamle Institution. I Løbet af det 18de Aarhundrede sker der betydelige Frem­ skridt paa det kjøbenhavnske Hospitalsvæsens Omraade. Tid­ ligere fandtes der vel adskillige »Hospitaler«, det vil sige Stif­ telser for gamle og svage Fattige, men ikke noget egentligt sygehus, hvor Byens Beboere i Sygdomstilfælde kunde blive

7

—

optagne til kurativ Behandling. De udelukkende for Hær og Flaade indrettede Sygehuse, Krigshospitalet, der en Tid lang fandtes paa Ladegaarden, og Kvæsthuset, havde paa Grund af deres ganske specielle Opgaver ingen Betydning for Byens almindelige Befolkning. Noget over Midten af Aarhundredet oprettes der nu to store offentlige Sygehuse iKjøbenhavn: Det kongelige Frederiks Hospital (1757) og Almindeligt Hospital (1769), til Dels vel som et Udslag af en Bevægelse, der ogsaa spores forskellige Steder i Udlandet, saaledes i Berlin og Wien, hvor henholdsvis Charité-Hospitalet og Allgemeines Krankenhaus omtrent samtidig oprettes. Begge de nævnte kjøbenhavnske Hospitaler blev til overordentlig stor Gavn for Byens Befolkning, og begge kom de til at spille en ikke ubetydelig Rolle ogsaa som Epidemihospitaler. Frederiks Hospital blev oprettet paa et bredt humant Grundlag. Ifølge dets Fundats er det indrettet for syge af begge Køn, saavel Børn som Voksne, der opholde sig i Kjøbenhavn og der have lovlig Haandtering og Ærinde, enten de ere fremmede eller indfødte, og Fundatsen bestemmer, at »Trængende af Borger­ standen skal have nærmest Ret og Adgang til Antagelse i dette Huus; dog tillades tillige alle Fattige og Nødtørftige af verdslig Stand, naar dem fattes al anden Hielp og Tilstød, der at antages«. Vel udelukkes Patienter med veneriske Sygdomme, Børnekopper, Skab, Spedalskhed, Galenskab og inkurable Sygdomme; men »Iøvrigt antages til Lægedom alle Sygdomme og Skader, som der kan være menneskeligt Haab til, næst Guds Bistand, ved Lægedom eller nogen Slags chirurgisk Operation at hielpe til rette og raade Bod paa«. Indenfor den saaledes givne Ramme har Frederiks Hospital behandlet et stort Antal Patienter med forskellige epidemiske Sygdomme; straks i de første Aartier efter dets Oprettelse forekom der, saaledes i Kjøbenhavn ikke ubetydelige Epidemier, navnlig af Mæslinger, Skarlagensfeber og tyfoid Feber, og Frederiks Hospital, der jo i adskillige Aar

— 8 var det eneste Hospital i Byen, fik en ikke ringe Tilgang af Patienter med de nævnte Sygdomme. I Tidens Løb har Frederiks Hospital derefter stadigt — lige indtil Epidemibehandlingens Omorganisation i Firserne — optaget Patienter baade med de foranførte og med andre, endogsaa farligere smitsomme Syg­ domme, f. Eks. Dysenteri, og heller ikke under Koleraepidemien i 1853 svigter Frederiks Hospital, men organiserer et Afsnit af Hospitalet med nogle og tyve Senge til Behandling af Kolera- patienter. Almindeligt Hospital blev oprettet af Stadens Fattigvæsen som en Stiftelse for syge, svage og affældige Fattige og arbej­ dende Almisse-Lemmer. Af det oprindeligt som en Enhed orga­ niserede Kompleks udsondredes et egentligt Sygehus som et selvstændigt Afsnit med egen Bygning, Gaard og Indkørsel, godt indrettet og udstyret efter Datidens Fordringer. Det blev i egentligste Forstand et »almindeligt« Hospital for Staden Kjø- benhavn, der maatte gøre Fyldest i alle Retninger, hvorfor det ikke kunde udelukke nogen Sygdom, heller ikke nogen smitsom Sygdom, end ikke de fra Frederiks Hospital banlyste Børne­ kopper; men til Koppepatienternes Afsondring fra de andre Patienter blev "der truffet særlige Foranstaltninger, hvad der, ligesom Hospitalets hele omhyggelige Organisation og Drift, stod sin Prøve under en ret alvorlig Koppeepidemi i Aaret 1808. I første Halvdel af det 19de Aarhundrede forekom der for øvrigt i Kjøbenhavn ikke faa Koppeepidémier, der vel nogle Gange vare ret udbredte, men dog væsentligst karakteriseredes ved, at Byen kun sjeldent var ganske fri for Sygdommen. Dels Søkvæsthuset dels Almindeligt Hospital gjorde i det nævnte Tidsrum Tjeneste som Koppelazarether; lidt senere — i Slut­ ningen af Halvtredserne — indrettede man derhos to mindre midlertidige Koppelazarether paa Nørrebro, nemlig i Kommune­ skolen paa »første Blegdam« og i en privat Ejendom paa Nørre- brogade tæt ved Jagtvejen.

9

—

—

Siden Pesten i 1711 er Koleraepidemien i 1853 den største og mest ondartede Epidemi, der har hjemsøgt Kjøbenhavn, ihvorvel den som tidligere anført ikke paa langt nær medførte saa stort et Tab af Menneskeliv som Pesten — ca. 3^ pCt. af Befolkningen mod ca. 33 pCt. — Med Hensyn til Hospitals­ behandling af Kolerapatienterne skulde man have ventet, at Byen vilde være stillet adskilligt bedre end under Pesten i 1711, men man fik dog overordentlig store Vanskeligheder at kæmpe med, navnlig som Følge af Sygdommens Optræden paa Alminde­ ligt Hospital, hvor Forholdene i 1853 ikke synes at have staaet Maal med den ovenfor antydede gode Tilstand paa Hospitalet i Begyndelsen af Aarhundredet. Straks efter Epidemiens Ud­ brud optraadte Koleraen med saadan Voldsomhed paa Hospi­ talets Lemmeafdeling, at Hospitalet havde det største Besvær med at sørge for sine egne syge Beboere og ikke kunde komme til Nytte ved at optage Kolerapatienter fra Byen, saa at der ved ekstraordinære Foranstaltninger maatte skaffes den for Epidemiens Bekæmpelse fornødne Hospitalsplads. Foruden den tidligere omtalte, paa Frederiks Hospital indrettede særlige Af­ deling for Kolerapatienter samt de paa Garnisonshospitalet, i Stokhuset, i Vartou og paa Ladegaarden etablerede Kolera- Lazarether til Behandling af Koleratilfælde, der opstod i. selve de nævnte Anstalter, blev der, saasnart man den 24de Juni var kommen til Vished om Epidemiens Eksistents, i Løbet af faa Uger oprettet følgende Koleralazarether med det vedføjede Antal Pladser: 1) Søetatens Hospital i Nyboder — der blev skaffet til Disposition ved, at de dersteds indlagte Patienter med andre Sygdomme overflyttedes til Sø-Kvæsthuset — ca. 100 Pladser; 2) Frelserens Arbejdshus paa Christianshavn, først 30, senere ca. 60 Pladser; 3) Frue Arbejdshus ved Nørrevold, først 50, senere ca. 90 Pladser; 4) Gaarden paa Hjørnet af St. Annæ Plads og Amaliegade, ca. 100 Pladser, 5) Skolebygningen i Suhmsgade, ca. 100 Pladser; 6) Skolebygningen paa Blegdams

— 10 vejen, ca.- 24 Pladser; 7) Skolebygningen i Prinsessegade paa Kristianshavn ca. 60 Pladser; altsaa ialt ca. 534 Pladser. Trods den store Energi, hvormed der arbejdedes paa Til­ vejebringelsen af Lazaretherne, kunde man dog ikke holde Skridt med Epidemiens overvældende stærke Stigning i Midten af Juli Maaned, saa at en stor Del Patienter maatte behandles i Hjemmene; men det maa dog betragtes som et efter Forhol­ dene godt Resultat, at omtrent Halvdelen af det samlede Antal Kolerapatienter — 3,630 af 7,219 — blev behandlet paa Hospi­ taler og Lazarether. De alvorlige Erfaringer, man havde indhøstet under Koleraepidemien i 1853 og da navnlig ved dennes Optræden paa Almindeligt Hospital, gav for en væsentlig Del Stødet til Oprettelsen af Kommunehospitalet, og vi komme hermed ind paa de Forhold, der ligge umiddelbart forud for Oprettelsen af Blegdamshospitalet. For Kommunehospitalet, der blev taget i Brug i Septem­ ber Maaned 1863 — hvorefter Almindeligt Hospital væsentlig kun benyttedes som Lemmestiftelse —, fastslog Hospitalets Regulativ den Bestemmelse, at »Ingen Sygdom er udelukket fra Behandling i Hospitalet«, og med dette Forhold for Øje var der i det i sin Tid udarbejdede »Program for Opførelsen af et nyt Kommunehospital« optaget følgende Punkt: »Saavidt muligt fjernet fra de øvrige Hospitalsbygninger ønskes . . . en Isola­ tionsbygning for enkeltvis forekommende Tilfælde af farlige smitsomme Sygdomme (Kolera, Kopper), med Plads til 20 Senge, ligelig fordelte paa begge Kjøn«. Tanken var altsaa den, at medens Patienter med mindre farlige smitsomme Sygdomme skulde behandles paa Hospitalets alminde­ lige Afdelinger, skulde Patienter med de farligere smitsomme

11

—

Sygdomme optages i den særlige Epidemibygning, og denne Tanke blev ogsaa straks ført ud i Livet, idet Patienter med Difteritis, Skarlagensfeber, Mæslinger, tyfoid Feber, Rosen m. v. optoges paa Hospitalets almindelige Sygeafdelinger, medens Epi­ demibygningen hurtigt blev belagt med Koppepatienter; men endskønt den nævnte Bygning havde faaet dobbelt saa mange Pladser som kalkuleret i Programmet, nemlig 42 (i Stedet for 20), maatte man allerede ca. 3/4 Aar efter Hospitalets Aabning ogsaa tage Lokaler i selve Hospitalets Hovedbygning i Brug til Patienter med Kopper, da . denne Sygdom forbigaaende fik en forøvrigt ikke meget betydelig Udbredelse. Da Kom­ munehospitalet derhos i sine første Virksomhedsaar fik en ekstraordinær stor Tilgang af Patienter med en ret farlig epide­ misk Øjensygdom — muligvis en af Følgerne af Krigsforholdene i 1864 —, blev der stillet saa store Krav til Hospitalet som Epidemihospital, at det ikke kunde overkomme sin Opgave i saa Henseende, men maatte støttes ved et midlertidigt Supplement. Dette tilvejebragtes ved, at der i den ovenfor omtalte Ejendom paa Hjørnet af St. Annæ Plads og Amaliegade i December 1864 blev »indrettet Sygestuer til der at henlægge et saa stort Antal Patienter lidende af Øjensygdom, som maatte gøres fornødent for at undgaa at maatte fra Kommunehospitalet afvise andre til Indlæggelse trængende Patienter«, og denne Filial af Kommune­ hospitalet forblev i Virksomhed til Slutningen af September Maaned 1865. I de nærmest følgende Aar klarede Kommunehospitalet sig noget bedre som Epidemihospital, idet ingen smitsom Sygdom optraadte med større Udbredelse, endskønt Kopperne vare stationære heri Byen og stadigt lagde Beslag paa Plads i Hospi­ talets Epidemibygning. Spørgsmaalet om, hvorvidt man skulde bibeholde den bestaaende Ordning af epidemiske Sygdommes Behandling paa Hospitalet, kom dog frem og berørtes bl. a. under en Sag, der i Slutningen af Tredserne satte Sindene i

12

—

—

Bevægelse, og voldte stor Bekymring, nemlig de saakaldte Hospi­ talssygdommes hyppige Forekomst og den deraf følgende alvor­ lige Fare for Patienterne paa de store Hospitaler, særlig paa disses kirurgiske Afdelinger. Da ikke blot Lægeverdenen, men Offentligheden i Almindelighed havde sin Opmærksomhed hen­ vendt paa denne Sag, lod Regeringen offentliggøre en af Sund­ hedskollegiet under 18de August 1870 afgivet udførlig Betænk­ ning, der fremkom som Resultat af en indgaaende Undersøgelse af de nævnte Sygdommes Optræden, deres Aarsager og Nød­ vendigheden af at træffe særegne Foranstaltninger imod dem. Af den udførlige Betænknings Indhold skal her kun meddeles enkelte Hovedpunkter. For Kommunehospitalets Vedkommende udtales, at ved Sammenligning mellem de nærmere oplyste For­ hold paa dette Hospital og Forholdene andet Steds samt i Betragtning af, at Hospitalssygdommene hidtil havde vist sig „ som en uundgaaelig sørgelig Ledsager af alle store kirurgiske Hospitaler, maatte man komme til den Slutning, at der i det Mindste for Tiden ikke var Grund til nogen alvorlig Bekym­ ring, og det udtales andet Steds i Betænkningen, at Hospitalet — trods de forekomne Tilfælde af Hospitalssygdomme — ikke var eller kunde" siges at have været inficeret med de nævnte Sygdomme. 'Om Frederiks Hospital meddeles det, at man, for­ uroliget ved en nærmere angiven stærk Tiltagen af Pyæmi paa den kirurgiske Afdeling, havde iværksat særlig omfattende For­ anstaltninger til Desinfektion m. v., og at Tilstanden derefter havde bedret sig betydeligt i de sidste 2 Aar. Det er dog værd at lægge Mærke til, at det anføres, at »Professor Saxtorph indrømmer i sin Beretning (af 2den Maj 1870) den store Be­ tydning af de Foranstaltninger, der ere trufne til at forbedre Luften i Sygelokalerne, men han tilskriver den paafaldende Bedring i Afdelingens hygiejniske og sanitære Forhold for­ nemmelig den i de to sidste Aar anvendte methodiske Be­ handling af suppurerende Saar med Karbolsyre efter Professor

13 Lister i Glasgow, og han er af den bestemte Formening, at denne Behandling for Fremtiden vil betydelig indskrænke Forekomsten af Hospitalssygdomme i kirurgiske Servicer«. — Man var dog ikke mere lydhør overfor denne Bebudelse af en ny betydningsfuld Æra, end at man ved sine Forslag om Foranstaltninger mod Hospitalssygdommene holdt sig til de hidtil raadende Synspunkter og anbefalede Iværksættelsen af alminde­ lige hygiejniske Forbedringer og et indskrænket Brug af Hospita­ lernes Sygestuer, saa at disse hyppigt kunde blive rømmede og rensede; for at undgaa en for stor og for vedholdende Belæg­ ning paa de to Hospitaler gaves der Anvisning paa eventuelt at opføre Barakker, idet man dog for Kommunehospitalets Ved­ kommende — under Henvisning til, at Epidemibygningen, brugt efter sin Bestemmelse til Kopper o. lign., trods sin isolerede Beliggenhed rummede en Fare for Hospitalet og derhos under en større Epidemi vilde være utilstrækkelig for Øjemedet — opfordrede Magistraten til at udføre en Plan, der sagdes at være paatænkt, nemlig at skaffe Plads til epidemiske Syge paa et andet og mere passende Sted og lade Epidemibygningen, efterat være grundigt desinficeret, blive benyttet som Isolations­ lokale for de Dele af Hospitalet, som maatte trænge dertil. Stærkere end den saaledes til Magistraten rettede Opfor­ dring om Tilvejebringelsen af et Epidemihospital virkede det imidlertid, at Byens epidemiske Status i Begyndelsen af Halv­ fjerdserne forværredes saaledes, at Hospitalsbehandlingen af de angrebne kun kunde gennemføres med stort Besvær og paa en ret mangelfuld Maade, idet man maatte ty til ekstraordinære Foranstaltninger, der vare lidet fyldestgørende overfor Opgaven. Vanskelighederne begyndte i Foraaret 1871, da den exan- thematiske Tyfus — der et Par Aar tidligere havde vist sig heri Byen med nogle ganske faa Tilfælde — nu optraadte som en alvorlig Epidemi, der paakaldte energisk Indskriden. Til Oplysning om de vanskelige og forviklede Forhold, hvorunder

14

—

—

Hospitalsvæsenet arbejdede, meddeles efterfølgende Uddrag af Kommunehospitalets Aarsberetning for 1871: »Efter at der var forekommet flere Tilfælde af exanthe- matisk Tyfus, og Sygdommen viste sig at være i Tiltagende, besluttedes den Ilte April 1871, efter Forhandling med Hospi­ talets Lægeraad, at disse Patienter skulde henlægges i Epidemi­ bygningens Sals-Etage, som var afskildret og med egen Indgang, saa at Samkvem med Stue-Etagen, hvor der henlaa Koppe­ patienter, kunde undgaas. Senere hen, da yderligere Plads krævedes til Tyfuspatienter blev Pavillonstuerne i Bagbygningens Stue-Etage, saavel paa Mands- som Kvindesiden, fra 4de Afde­ ling afgivne dertil. Til Udvidelse af Sengeplads for Tyfus­ patienter og for at kunne skaffe dem friskere Luft, blev et Ammunitionstelt lejet afArtilleriregimentet og i Sommermaanederne opstillet med 4 Senge i Epidemibygningens Have. I samme * Øjemed opførtes i Henhold til Magistratens Skrivelse af 5te Juli en Bygning af Tømmer og Bræder, 201/2 Al. lang og 10J/2 Al. dyb, med Plads til 16 Senge foruden Retirade, Baderum, Inventariekammer og Koneværelse, paa en Haveplads i Nær­ heden af Epidemibygningen; den forsynedes med koldt Vand ved en dertil ført Rørledning, ligesom der -ogsaa lagdes en Rør­ ledning for Spildevandet. Bemeldte Træbygning blev den 21de Juli taget i Brug til Tyfuspatienter, og da disses Antal ikke aftog, men der i Slutningen af August Maaned kun henlaa 3 Koppepatienter i Epidemibygningens Stue-Etage, fandtes det hen­ sigtsmæssigere at benytte de derværende Lokaler til Tyfus­ patienterne, hvorfor Træbygningen rømmedes, og, efter at den var bleven rengjort og havde staaet til Udluftning i en Uge, overflyttedes de nævnte 3 Koppepatienter dertil den 7de Sep­ tember. Lokalerne i Epidemibygningens Stue-Etage, som saa­ ledes bleve ledige, bleve dernæst svovlede, Vægge og Loft af­ skrubbede og paany malede, samt forsynede med rent Inventa­ rium og tagne i Brug for Tyfuspatienter den 27de September.

— 15 De Tyfuspatienter, som henlaa i Bagbygningens Stue-Etages Pavillonstuer, vare efterhaanden bievne udskrevne, og Stuerne desinficerede og hvidtede for at kunne tages i Brug for 4de Sygeafdeling. Medens Tyfuspatienternes Antal gik betydeligt ned imod Slutningen af Aaret, tiltog Koppesygdommen. Magistraten havde derfor foranstaltet Enighedsværn istandsat og monteret som Lazareth for Koppepatienter fra den 4de November, hvorom Bekendtgørelse udgik, men da disse Patienters Antal stadigt forøgedes, og Enighedsværn saavel som den tidligere nævnte Træbygning, der desuden mindre egnede sig til Ophold for Patienter ved Vintertid, ikke var tilstrækkelig til at modtage dem, blev det atter nødvendigt at foretage Omflytninger for at skaffe Plads til dem. De 4 Mandspatienter med exanthema- tisk Tyfus, som laa i Epidemibygningen, bleve overflyttede til 5te Afdelings Pavillonstue (paa 2den Sal i Hovedbygningen), hvornæst Epidemibygningens Lokaler bleve svovlede, rengjorte og udluftede indtil den 4de December, da de belagdes med Koppepatienter, og ved samme Lejlighed overflyttedes dertil de i Træbygningen liggende Patienter«. Samtidigt med, at man i sin Kamp med to farlige smitsomme Sygdomme paa den anførte Maade flyttede rundt paa Hospita­ let med Patienter lidende af disse Sygdomme og anbragte dem snart et snart et andet Sted, bl. a. ogsaa i selve Hovedbygnin­ gen, var Hospitalet forøvrigt meget stærkt belagt, saa at det maa vække Forundring, at det gik saa godt, som det gjorde. Henimod Udgangen af Aaret 1871 aftog vel som ovenfor anført den exanthematiske Tyfus — og forekom derefter kun med faa spredte Tilfælde i Løbet af et Par Aar —, men Kop­ perne blussede nu op til en Epidemi af næsten overvældende Udbredelse, og man gik derved ind i en Periode, som det ikke er uberettiget at betegne som en Trængselstid. Det nævnte Lazareth paa Enighedsværn, der toges i Brug i November 1871,

16

—

-

og kunde .optage omtrent Firsindstyve Patienter, var langt fra tilstrækkeligt, og i Januar 1872 etableredes derfor endnu et Koppelazareth af omtrent samme Størrelse i Frue Arbejdshus ved Nørrevold; endvidere blev den ovenfor omtalte, paa Kom­ munehospitalet opførte midlertidige Træbarakke flyttet ud til et ved Kløvermarksvejen paa Amager beliggende, Kommunen til­ hørende Hus, der tidligere havde været Bolig for en Opsyns­ mand ved Renovationskulerne, men var blevet indrettet til Modtagelseslokale for Patienter fra Søen, særlig Kolerapatienter, og i dette Hus samt i Barakken skaffedes der Plads til i alt ca. 20 Koppepatienter. Efter nogen Nedgang i Aarene 1873—74 tiltog Koppeepidemien paany i 1875, og da Frue Arbejdshus nu ikke kunde faas til Disposition, blev der indrettet Lazarether i det borgerlige Eksercerhus i Dronningensgade paa Kristians- havn samt i Ejendommen Flintholm paa Frederiksberg, der ved * velvillig Imødekommen delvis blev overladt Kjøbenhavns Kom­ mune til midlertidigt Brug. Det var gennemgaaende kun lidet gunstige Forhold, under hvilke Koppepatienterne saaledes bleve anbragte. Ingen af de paagældende Bygninger var opført til Hospitalsbrug, og de fleste af dem vare af saadan Konstruktion og Beskaffenhed, at de selv med 'en betydelig Bekostning kun kunde indrettes til meget tarvelige og lidet hensigtsmæssige Sygelokaler. Det forholdsvis bedste af Lazaretherne var det i Frue Arbejdshus, men dette kunde kun faas til Disposition i Aaret 1872, idet Bygningen den Gang som saa hyppigt ellers var stærkt efterspurgt til anden Anvendelse. — Enhver, der har kendt denne Bygning, som først er blevet revet ned for et Par Aar siden, efterat den i over 100 Aar havde gjort god kommunal Tjeneste i forskellige Retninger, vil imidlertid kunne forstaa, at til Hospital egnede den sig kun i ringe Grad. Om Enig- hedsværn og Eksercerhuset paa Kristianshavn maa man vel nærmest sige, at de slet ikke egnede sig til Hospitalsbrug, naar

17

—

der var Spørgsmaal om mere end en ganske midlertidig Nød­ hjælp; men Lazarethet paa Enighedsværn benyttedes stadigt i Aarene 1871—77 til Koppepatienter, hvorefter det i 1878, efter gentagen grundig Desinfektion, blev belagt med Dysenteri-Pa­ tienter, og endnu i Begyndelsen af Firserne blev det bibeholdt som en Reserve for det i Aaret 1879 aabnede Blegdamshospital. Det var med stor Hast blevet indrettet i en af mange Kjøbenhavnere godt kendt Bygning, idet Enighedsværn, der laa syd for Vesterbrogade tæt ved Tømmerpladserne omtrent i de af Reventlowsgade, Ny-Vestergades Forlængelse, Kvæg­ torvsgade og det nye Halmtorv nu omgivne Karréer, var et af den jævnere Befolkning tidligere stærkt benyttet Restaurations- og Selskabsetablissement, som den Gang dog var ved at gaa af Mode. Bygningen var forholdsvis stor med rummelige Lo­ kaler, men ligesom alle de ældre Bygninger paa Demarkations­ terrænet af meget let Konstruktion. Den var gammel, kun nød­ tørftigt vedligeholdt og bar i høj Grad Præget af sin hidtidige brat ophørte Benyttelse, saaledes at der f. Eks. endogsaa i et af de af Koppepatienterne benyttede Lokaler paa Væggen fandtes malet en Takst for Benyttelsen af Etablissementets tilstødende Keglebane med Angivelse af Prisen pr. Pot (Kegler) og pr. Time. For en Nutidsbetragtning maa dette Lazareth staa i et næsten tragi-komisk Lys, og ikke meget anderledes stillede det sig med Lazarethet i det borgerlige Eksercerhus paa Kristians- havn, der imidlertid kun kom til at fungere i 4 Maaneder, fra 19de April til 20de Juli 1875. Det blev etableret under Trykket af dels, at der nødvendigvis maatte skaffes mere Plads, end man havde til Raadighed paa Enighedsværn, dels at det viste sig ganske umuligt at skaffe noget andet Lokale til Veje, og det kan derfor ikke undre, at Lazarethet blev meget enkelt og simpelt i sin Indretning. Det bestod af 2 store Sygestuer — den ene for Mænd med 14 Senge, den anden for Kvinder med 16 Senge —, adskilte fra hinanden med et Midterparti, der 2

18

—

—

indeholdt Køkken og Baderum. I Lægens Beretning udtales blandt andet følgende: »Lys- og Luftforholdene vare gode, de sidste rigtignok væsentligt med en meget rigelig Benyttelse af den naturlige Ventilation gennem de for største Delen al Tid aabne Vinduer............. Af Ulemper, der til sine Tider vare følelige nok, men som det ikke var muligt at afhjælpe, maa nævnes Manglen af Kakkelovne. Denne blev saa meget mere følelig, som det straks efter Lazarethets Aabning satte ind med meget ublidt Vejr. Ved at fyre stærkt i Badeovnen og oplukke Dørene fra Baderummet tit Sygesalene skaffedes der lidt mildere Temperatur i disse, og da Sengeinventariet var rigeligt og godt, led Patienterne ikke meget af Kulden, som derimod var meget besværlig for Lægerne og Betjeningen«. Betegnende er det, at Bygningsavtoriteterne mente ikke at kunne godkende Eksercer- husets Omdannelse til Lazareth, men at maatte forlange, at dets Benyttelse som saadant straks skulde ophøre, og under en stadig Trusel om en øjeblikkelig Indskriden af Politiet tilbragte Lazarethet sin af denne Grund kun korte Levetid. Det kan ikke forundre, at man under de saaledes fore­ liggende Forhold ofte havde vanskeligt ved at formaa dem, der blev angrebne af Kopper, til at lade sig indlægge paa Laza- retherne — hvad der jo den Gang var en frivillig Sag og ikke, saaledes som nu, kunde paabydes —, og for saa vidt man ved Opretholdelsen af Lazaretherne tilstræbte at fjerne Patienterne fra Hjemmene og derved at modvirke Faren for Smittens Ud­ bredelse, var den Maade, hvorpaa man iværsatte Foranstalt­ ningen, kun dåarlig egnet for Øjemedet; paa den anden Side vilde man, hvis man virkelig kunde have faaet alle Koppe­ patienter til at lade sig flytte bort fra Hjemmene, være kommet i den største Forlegenhed med at skaffe Hospitalsplads til dem, og Situationen vilde være blevet endnu langt pinagtigere, end den allerede var.

19

—

—

En særlig Klasse Patienter med smitsomme Sygdomme voldte stor Vanskelighed, nemlig søværts ankommende Patienter. Det ovenfor omtalte Hus paa Kløvermarksvejen var vanskeligt tilgængeligt fra Søen, det var derhos kun lille og fik delvis anden Anvendelse. Fra 1866 lejede Kommunen i nogle Aar af Krigsministeriet en Bygning ved Kastellet til Modtagelseslokale for de nævnte Patienter, særlig Kolerapatienter, nemlig det endnu eksisterende Hus i Falsters Kontregarde paa Smedelinien lige ved Grønningen, ikke langt fra Hjørnet af Bredgade og Told­ bodvejen ; men det kan ikke undre, at et paa dette Sted etableret »Koleralazareth« ikke fik Lov til at blive bestaaende ret længe. Af det Foranførte fremgaar, at Opførelsen af et Epidemi­ hospital var paatrængende nødvendig, og det ovenfor omtalte sammensatte Udvalg tog da ogsaa med stor Energi fat paa sin Opgave. Foruden de dygtige og ansete Læger, der vare Med­ lemmer af Udvalget, deltog efter dettes Anmodning to særlig sagkyndige Læger i dets Forhandlinger, nemlig Stadslæge Schleisner og Kommunelæge C. Lange. Den 21de Marts 1874 afgav Udvalget en udførlig Betænkning med Forslag om Sagens Fremme i Overensstemmelse med et vedføjet »Program for et Hospital for akute smitsomme Sygdomme«, væsentlig affattet med Benyttelsen af Momenter i en af Stadslæge Schleisner udarbejdet meget indgaaende Redegørelse for Principperne for det paatænkte Epidemihospital. Saaledes som Sagen nu forelaa for Kommunalbestyrelsen, bar den Præget af at være behandlet med stor Grundighed, Omhu og Sagkundskab, og Udvalgets Arbejde afgav da ogsaa i alt Væsentligt Grundlaget for Sagens videre Fremme. Ganske vist ere adskillige af de Synspunkter, som den Gang vare raadende, bievne modificerede i Aarenes Løb, navnlig som Følge af den stærke Udvikling, der i forrige Aarhundredes sidste 2 *

20

—

—

Decennier.erforegaaetmed Hensyn til Bekæmpelsen af epidemiske Sygdomme; men de Byggeforetagender, som Kommunen iværk­ satte paa det foranførte Grundlag og som betegnede et stort Fremskridt i Sammenligning med den da forhaandenværende højst uheldige Tilstand, have under de med Tiderne skiftende Forhold staaet deres Prøve og gjort god Fyldest. Til Løsning af sin Opgave havde Udvalget maattet optage en Række Spørgsmaal til nærmere Overvejelse, og det vil ikke være uden Interesse her kortelig at berøre nogle af de under Sagen fremdragne Hovedspørgsmaal. I første Række galdt det at besvare Spørgsmaalet om, for hvilke akute smitsomme Sygdomme det eventuelle Epidemi­ hospital skulde bestemmes. Man var klar paa, at man natur­ ligvis ikke uden videre kunde medtage alle akute smitsomme Sygdomme, da Hospitalet i saa Fald maatte have en Størrelse, der oversteg alle rimelige Grændser, og Formaalet for dets Op­ førelse vilde forfejles. Dette Formaal formulerede Udvalget saa­ ledes: »der skal baade ude i Befolkningen selv og inde i de almindelige Hospitaler værnes om de Ikke-Angrebne, saa at de ikke unødvendig udsættes for Smitte, og paa samme Tid skal der skaffes de 'Angrebne den nødvendige gode Kur og Pleje. Oprettelsen af et Epidemihospital er efter sit Grundprincip en forebyggende Forholdsregel, hvorved der væsentlig tilstræbes at standse Epidemierne i deres første Optræden og Begyndelse ved en saavidt muligt gennemført Isolation af de Angrebne, idet man søger dem fjernede fra deres endnu ikke angrebne Om­ givelser, for at de kunne behandles paa et saadant Sted og en saadan Maade, at hverken de selv eller deres Klæder etc. kunne udbrede Smitten videre«. En saadan forebyggende Forholds­ regel formentes med Nytte at kunne iværksættes overfor de akute smitsomme Sygdomme, der kun ere tilstede i begrænsede Perioder og i Almindelighed indføres i Landet andet Steds fra, men ikke overfor de her i Byen stadig eller næsten stadig

21

—

—

herskende akute smitsomme Sygdomme, saasom tyfoid Feber, Skarlagensfeber, Mæslinger, Rosen etc., og herefter maatte Hospitalet hovedsagelig beregnes for Kopper, Kolera, exanthe- matisk Tyfus og Dysenteri. Af disse Sygdomme mente man dog helst at maatte udelukke Kolera fra Epidemihospitalet, fordi en Henvisning til dette af Patienter med den nævnte i Befolkningen i særlig høj Grad frygtede Sygdom yderligere vilde styrke den hyppigt forekommende Utilbøjelighed hos Koppepatienter til at lade sig indlægge paa Hospital, og og under Trykket af den da i en længere Aarrække stadigt ved­ varende Koppeepidemi mente man, at det paatænkte Epidemi­ hospital væsentligst maatte blive et Koppehospital. Det skal dog her indskydes, at det under Sagens videre Forhandling — som et Varsel om forandrede epidemiske For­ hold og senere Tiders Benyttelse af Blegdamshospitalet — an­ førtes, at den »Baggrundstanke« var fremkommet i Udvalget, at Epidemihospitalet, som i Reglen maatte haabes at staa tomt, skulde i særegne Tilfælde kunne benyttes til ondartet Skar­ lagensfeber, Øjensygdom, Rosen og andre Sygdomme, for at lette Byrden for Kommunehospitalet; at Difteritis ikke nævnedes i denne Forbindelse, har jo sin Forklaring i, at. denne Sygdom først nogle Aar. senere antog sin ondartede epidemiske Karakter. Ved Beregningen af Hospitalets Størrelse havde Stads­ lægen i god Overensstemmelse med det Foranførte da ogsaa fortrinsvis taget Hensyn til Kopperne, der under den sidste større Epidemi havde lagt Beslag paa 170—80 Hospitalspladser. Man søgte naturligvis i første Række at bestemme, hvor mange eller rettere hvor faa Pladser man i alt Fald maatte tilvejebringe straks — hvorved man, stadig med Kopperne for Øje, kom ind paa Spørgsmaalet om fremdeles at bevare Enighedsværn som Lazareth, hvad der som foran omtalt ogsaa fandt Sted en Tid lang efter Blegdamshospitalets Aabning—, men Hovedspørgsmaalet maatte naturligvis dreje sig om, hvilket Antal Pladser der maatte anses

22

—

for normalt, og hvilket Maksimum man maatte være forberedt paa under ekstraordinære Forhold. Udvalget foreslog, at Pla­ nerne for Hospitalet skulde omfatte alle til et Antal af 170 Syge­ senge fornødne Bygninger, saavel Driftsbygninger som Patient­ bygninger, af hvilke dog de første med Hensyn til Rummelighed maatte beregnes for en ekstraordinær Belægning af Hospitalet med omtrent 300 Syge, hvoraf en Del tænktes anbragte i Telte, at de to Trediedele af Patientbygningerne og samtlige øvrige Bygninger skulde opføres, saasnart Omstændighederne tillode det, at de øvrige Patientbygninger skulde opføres, saasnart Om­ stændighederne talte derfor, eller der opstod Fare for, at en større Epidemi kunde indtræde, samt at Koppehospitalet paa Enighedsværn skulde nedlægges, saasnart Epidemihospitalet havde Patientbygninger monterede til 120 Senge og de fornødne Telte til ca. 50 Senge. Sygebygningerne foresloges opførte efter det den Gang heri Landet kun lidet kendte Pavillon- eller Baraksystem, som efter de ved Feltbarakkerne under Krimkrigen og senere under den nordamerikanske Borgerkrig givne Forbilleder med Føje blev anset for ganske særligt egnet for et Epidemihospital. Det lader sig ikke nægte, at der i alt Fald fra en enkelt Side gjorde sig en vis Ensidighed gældende med Hensyn til det nævnte System for Hospitalsbygninger, f. Eks. naar Stadslægen udtalte sig imod Barakkernes Forsyning med kunstige Varme- og Ven­ tilationsapparater og gav Anvisning paa, at al fornøden Luftfor­ nyelse kunde ske ved aabne Vinduer og navnlig ved Ryttertage med Sideaabninger, idet han endogsaa gik saa vidt, at han under Sagens Forhandling erklærede, at han efter tidligere Uvished overfor Spørgsmaalet om forandrede Konstruktioner af Hospitaler og navnlig af Epidemibygninger nu var fuldkom­ men paa det Rene i saa Henseende, og navnlig var paa det Rene med, »at naar man opgiver Ryttertaget, som er et nød­ vendigt medhenhørende Led i den naturlige Ventilation, kunde rrian

23

—

—

gerne opgive det Hele«. Dette gjorde man dog heldigvis ikke; under Sagens videre Gang blev mindre ensidige Anskuelser de raadende, og særlig hvad Ventilationen angaar, bemærkes det, at vel udelod man ikke helt Ryttertagene, men ved Siden deraf praktiseredes bl. a. et af Professor Thomsen konstrueret nyt Ventilationssystem, som i enhver Henseende har vist sig godt og hensigtssvarende. Ved Valget af Plads for Epidemihospitalet var Tanken først den at lægge det saa nær som muligt ved Stranden, for at Syge fra Skibene kunde have let Adgang ti] Hospitalet og dette derhos opnaa de med en fri Beliggenhed forbundne For­ dele; men efter en nærmere Undersøgelse af de Grundstykker der kunde være Spørgsmaal om, maatte denne Tanke opgives, og man maatte vælge en anden Beliggenhed for Hospitalet. Da Hensynet til en let Forbindelse med Søen dog efter indvundne Erfaringer maatte gøre sig stærkt gældende, særligt for saa vidt angik Kolerapatienter, og Udvalget som ovenfor omtalt ansaa det for rigtigt at udelukke Kolera fra selve Epidemihospitalet, kom man til den ret naturlige Løsning at foreslaa en Deling af dette, saaledes, at der fra samme udsondredes et lille Karantæne­ hospital, som kunde faa en passende Plads paa den Kommunen tilhørende Grund ved Stranden Syd for Svanemøllen og som kunde benyttes til at optage saavel Kolerapatienter fra ankom­ mende Skibe som de under en eventuel Optræden af Sygdom­ men i Byen først forekommende Patienter. Til selve Epidemihospitalet blev udset det sydvestlige Hjørne af Blegdamsfælleden. Denne Grund var valgt under omhyggelig Hensyntagen til alle de Omstændigheder, som man mente at maatte tage i Betragtning, saaledes en i Forhold til Byens forskellige Dele ikke for fjern og samtidig ret fri Belig­ genhed, gode Jordbunds- og Terrænforhold, passende Størrelse o. s. v. Der blev ganske vist fra forskellig Side gjort Indsigelse imod at lægge et Epidemihospital paa det paagældende Sted, men

Grundplan a f Ø resund shosp italet

25

V

—

—

efter nærmere Overvejelser ansaa man ikke Betænkelighederne derved for tilstrækkelig begrundede. I Programmet for Epidemihospitalet var optaget et Forslag om Opførelsen af en Bygning med Lokaler bestemte til midler­ tidig Bolig for Personer, som havde været i Berøring med Patien­ ter med farlige smitsomme Sygdomme; men under Sagens Be­ handling erkendtes det, at saadanne Lokaler ikke havde deres Plads paa Hospitalet, og Spørgsmaalet om andetsteds at opføre en Bygning med Udflytningslokaler, eventuelt i Forbindelse med en offentlig Desinfektionsanstalt, blev vel rejst, men er ikke blevet fremmet. Efterat Borgerrepræsentationen indgaaende havde drøftet Sagen og i sit Møde den 18de Maj 1874 havde .givet Tanken om Opførelsen af et Epidemihospital og et Karantænehospital paa det angivne Grundlag sin Tilslutning, blev der nedsat et nyt Udvalg med det Hverv at foranledige Tilvejebringelsen af detaillerede Planer og Overslag samt at fremkomme med For­ slag til Sagens endelige Ordning. Til dette Udvalg valgte Magistraten 2 af sine Medlemmer, Borgmestrene Knudsen og Schlegel — efter sidstnævntes Afgang indtraadte hans Efterfølger Fenger i Udvalget —, og Borgerrepræsentationen 3 Medlemmer, Professorerne Gædeken og Howitz samt Etatsraad Meldahl. Professor Thomsen, der ikke var Medlem af Udvalget, deltog efter Opfordring i dettes Arbejde og ydede et væsentligt Bidrag til det af Sagens Behandling fremkomne Resultat. Da der rejste sig Vanskeligheder for en hurtig Tilveje­ bringelse af selve Epidemihospitalet, blev Sagen noget forsinket. Udvalget lod dog ikke Karantænehospitalet vente herefter, men fremsatte under 12te Januar 1875 en særlig Indstilling angaaende dette. I Henhold til denne Indstilling, der blev tiltraadt af

26

—

—

Borgerrepræsentationen i et Møde den 5te April 1875, blev der bevilget 160,055 Kr. 37 0. til Opførelsen af det nævnte Hospital — Øresundshospitalet — paa den Kommunen tilhørende Grund af Slagtervænget, beliggende mellem Strandvejen og Sundet. Paa Grunden, der maatte reguleres for at blive skikket for Øjemedet, opførtes en Observationsbygning med 6 Senge, en Sygebygning med 26 Senge, en Materialbygning, en Køkken­ bygning, en Bygning med Desinfektionsovn og en Opbrændings­ ovn, et Lighus og en Portnerbolig, hvilke Bygninger stode fær­ dige i Begyndelsen af -Aaret 1876; Udgifterne ved Anlæget havde været 141,981 Kr. 22 0 ., og Monteringen kostede 15,099 Kr. 25 0. Senere er Øresundshospitalet efterhaanden blevet betydeligt udvidet, saa at det nu har ca. 400 Senge­ pladser, nemlig ca. 250 i faste Bygninger, 88 i tre Træbarakker, og Resten i Døckerske Telte. Et særligt afsondret, selvstændigt organiseret Afsnit af Hospitalet er indrettet til Karantæne­ hospital; forøvrigt fungerer Øresundshospitalet som Reserve for Blegdamshospitalet, men benyttes dog under sædvanlige For­ hold væsentligst til almindelige medicinske Patienter som en Filial af Kommunehospitalet. Angaaende selve Epidemihospitalet fremkom Udvalgets Indstilling den 12te Januar 1876. De med Krigsministeriet førte Forhandlinger om Benyttelse af et Hjørne af Blegdamsfælleden til Byggegrund for Hospitalet vare først bievne afsluttede i Maj Maaned 1875, hvorved Ud­ valgets Arbejde var blevet en Del forsinket; medens de Be­ tingelser, der bleve fastsatte for den nævnte Benyttelse af Grunden, nu ere uden Betydning efter den mellem Stat og Kommune senere trufne Overenskomst angaaende Stadens

27

—

—

Fælleder, er der Anledning til at fremhæve, at man oprindelig kun sigtede paa at skaffe et Areal paa 6x/2 Tønde Land til Disposition for det ny Hospital, men at dettes Grund efter den endelige Bestemmelse blev udlagt med et Areal paa 13,07 Tønder Land. Efterat begge Kommunalbestyrelsens Afdelinger havde underkastet de fra Udvalget fremkomne detaillerede Planer og Overslag en indgaaende Behandling, under hvilken man bl. a. tilstræbte en Formindskelse af den af Udvalget kalkulerede Udgift, der — ikke uvæsentlig paa Grund af den Udvikling, som var foregaaet siden Sagen først rejstes —, lød paa en ikke saa lidt højere Sum end den, man fra første Færd mente at maatte regne med, vedtog Borgerrepræsentationen i sit Møde den 24de Juli 1876: 1. at den til Opførelse af Epidemihospitalet udsete og af Krigsministeriet til dette Brug indrømmede Plads paa Bleg­ damsfælleden, Nord for St. Johannes Kirken, planeres, reguleres, forsynes med Veje, Kloak, Gas- og Vandledninger samt indhegnes; 2. at der paa det omhandlede Terræn opføres: 1 Mellembygning, 1 Receptions- og Materialbygning, 1 Kontor- og Administrationsbygning, 1 Staldbygning, 1 Observationsbygning, 4 dobbelte Sygebygninger, 1 Køkkenbygning, 1 Desinfektions- og Retiradebygning, 1 Vaskeribygning og " 1 Lighus; 3. at dette Hospital benævnes Blegdams Hospitalet;

B U 3 Q B A M S H Ø S 1 P I T A 1 L E T

A-I c K,L Q^'Acka^'vC -bo- M - Qi'at/iVdXXosno ^t>o~ N - ét b. vn/naA^A‘^afto/moXvu<™ \\rna O - . P - cfrac). Q - V<\of{eii. R - 3W/Ovv xfø^JCÅo/vw&txd. S - c'\c3!Co.tt . T - $QrJC'y\ÆA.£>ei\.

Grundplan a f B legd am sh o sp ita let

I I ! I 1 I I 11 ■ I I U '-I ■ I I I I L J -U j . 0 50 100 150 200 250 F00.

19 ° 4 . JÆ-^UAjoZbU.

29

—

—

4. at det billiges, at Udflytningslokalet, som efter det af Fællesudvalget under 21de Marts 1874 indstillede, af Kom­ munalbestyrelsen tiltraadte Program skulde forbindes med Epidemihospitalet, udgaar af denne Forbindelse, og at der af Fællesudvalget gøres nærmere Forslag om et saadant Lokales Opførelse andet Steds, og 5. at der til alle de oven omtalte Arbejders Udførelse bevilges et Beløb af 894,489 Kr., der bliver at afholde af det Laan, der nu agtes optaget. I Overensstemmelse med, hvad der saaledes var vedtaget, blev Blegdamshospitalet opført i Løbet af Aarene 1876—79. Tegningerne til Hospitalet vare udarbejdede af Arkitekt Vilhelm Friedrichsen, der ledede Byggearbejdet med Arkitekt Henry Meyer som Konduktør. Senere er Hospitalet blevet udvidet med følgende Byg­ ninger: 1883. 2 Sygebygninger. 1884. 1 Sygebygning (Officiantbygning). 1891. 1 Sygebygning (to-Etages), 1 Badebygning med Udskrivningsbade, 1 Kedelhus med Desinfektionsanstalt og tilhørende Funk­ tionærbygning, 4 mindre Bygninger med Boliger for Sygeplejersker. Samtidig udvidedes Køkken og Vaskeri, og begge Steder indførtes Drift ved Damp fra Kedelanlæget. 1896. 1 mindre Bygning med Bolig for Sygeplejersker. 1899. 3 Sygebygninger (to-Etages), nemlig:

1 Officiantbygning og 2 Isolationsbygninger,

— 30 .1 mindre Bygning med Boliger for Sygeplejersker, 1 Desinfektionsbadebygning. Desinfektionsanstalten blev derhos forsynet med endnu en Ovn. 1901. 1 Begravelseskapel og 1 Lighus med tilhørende Portnerbolig, 1 bakteriologisk Laboratorium med Dyrestald. I Aarenes Løb er der paa Hospitalet indrettet flere Pladser til Opstilling af Døckerske Telte paa Betonflader med Afløb for Spildevand, hvorhos der ti! Teltpladserne er ført Vand- og Gasledninger. I sin første Skikkelse havde Blegdamshospitalet Plads til 116 Patienter, medens Hospitalet efter de senere stedfundne Udvidelser har ca. 400 Sengepladser, nemlig 303 i' faste Byg­ ninger og Resten i Døckerske Telte. Under ekstraordinære Forhold har man bl. a. ved Anvendelse af et større Antal saa- danne Telte tilvejebragt saa mange Pladser, at man har kunnet belægge Hospitalet med henved 600 Patienter. Omkostningerne ved det i Aarene 1876—79 udførte Anlæg samt ved den første Montering af Blegdamshospitalet udgjorde henholdsvis 764,639 Kr. 70 0. og 65,334 Kr. 56 0. Omkost­ ningerne ved de senere Udvidelser og Forandringer af Hospi­ talet have udgjort 973,860 Kr. 70 0., og Inventariet er forøget ved Anskaffelser til en Værdi af 183,498 Kr. 40 0. De samlede Udgiftsbeløb blive saaledes for Bygningerne 1,738,500 Kr. 40 0. og for Inventariet 248,832 Kr. 96 0.

Naar Blegdamshospitalet i Aarenes Løb er blevet udvidet saa betydeligt, som ovenfor nærmere angivet, er det væsent- ligst sket for at sætte Hospitalet i Stand til at gøre Fyldest

— 31 — overfor en noget anden Opgave end den, der oprindelig blev stillet det. Medens Blegdamshospitalet nemlig, saaledes som tidligere meddelt, egentlig var bestemt for Patienter med de andet Steds fra indførte farlige smitsomme Sygdomme, af hvilke man i særlig Grad havde Kopperne for Øje, var det kun i de første Aar efter Aabningen af Hospitalet, at dette virkede efter den oprindelige Bestemmelse, og fra Begyndelsen af Aaret 1884 er Blegdamshospitalet næsten udelukkende blevet benyttet til Patienter med Skarlagensfeber, Difteritis og Rosen; Koppe­ patienter, der siden da kun ere forekomne lidet hyppigt og i forholdsvis ringe Antal, ere bievne behandlede paa Øresunds­ hospitalet. Ved at foretage den nævnte Forandring med Hensyn til Blegdamshospitalets Benyttelse opnaaede man helt at kunne fritage Kommunehospitalet for at fungere som Epidemihospital og at faa Kommunehospitalets Epidemibygning til Disposition som en almindelig Hospitalsafdeling, hvad der var stor Trang til. Væsentligere var det imidlertid, at den i Begyndelsen af Firserne vedtagne forandrede Benyttelse af Blegdamshospitalet var et Led i en Række af Foranstaltninger, som Københavns Kommune i de derefter forløbne Aar med ikke ubetydelige Ofre har iværksat Haand i Haand med den Udvikling, der i samme Tid er foregaaet med den af Samfundet i det Hele udfoldede Kamp mod de smitsomme Sygdomme — en Udvikling, der har været stærkere og rigere end nogensinde tidligere kendt.