591949012

19

En særlig Klasse Patienter med smitsomme Sygdomme voldte stor Vanskelighed, nemlig søværts ankommende Patienter. Det ovenfor omtalte Hus paa Kløvermarksvejen var vanskeligt tilgængeligt fra Søen, det var derhos kun lille og fik delvis anden Anvendelse. Fra 1866 lejede Kommunen i nogle Aar af Krigsministeriet en Bygning ved Kastellet til Modtagelseslokale for de nævnte Patienter, særlig Kolerapatienter, nemlig det endnu eksisterende Hus i Falsters Kontregarde paa Smedelinien lige ved Grønningen, ikke langt fra Hjørnet af Bredgade og Told­ bodvejen ; men det kan ikke undre, at et paa dette Sted etableret »Koleralazareth« ikke fik Lov til at blive bestaaende ret længe. Af det Foranførte fremgaar, at Opførelsen af et Epidemi­ hospital var paatrængende nødvendig, og det ovenfor omtalte sammensatte Udvalg tog da ogsaa med stor Energi fat paa sin Opgave. Foruden de dygtige og ansete Læger, der vare Med­ lemmer af Udvalget, deltog efter dettes Anmodning to særlig sagkyndige Læger i dets Forhandlinger, nemlig Stadslæge Schleisner og Kommunelæge C. Lange. Den 21de Marts 1874 afgav Udvalget en udførlig Betænkning med Forslag om Sagens Fremme i Overensstemmelse med et vedføjet »Program for et Hospital for akute smitsomme Sygdomme«, væsentlig affattet med Benyttelsen af Momenter i en af Stadslæge Schleisner udarbejdet meget indgaaende Redegørelse for Principperne for det paatænkte Epidemihospital. Saaledes som Sagen nu forelaa for Kommunalbestyrelsen, bar den Præget af at være behandlet med stor Grundighed, Omhu og Sagkundskab, og Udvalgets Arbejde afgav da ogsaa i alt Væsentligt Grundlaget for Sagens videre Fremme. Ganske vist ere adskillige af de Synspunkter, som den Gang vare raadende, bievne modificerede i Aarenes Løb, navnlig som Følge af den stærke Udvikling, der i forrige Aarhundredes sidste 2 *

Made with FlippingBook Annual report