591949012

9

—

—

Siden Pesten i 1711 er Koleraepidemien i 1853 den største og mest ondartede Epidemi, der har hjemsøgt Kjøbenhavn, ihvorvel den som tidligere anført ikke paa langt nær medførte saa stort et Tab af Menneskeliv som Pesten — ca. 3^ pCt. af Befolkningen mod ca. 33 pCt. — Med Hensyn til Hospitals­ behandling af Kolerapatienterne skulde man have ventet, at Byen vilde være stillet adskilligt bedre end under Pesten i 1711, men man fik dog overordentlig store Vanskeligheder at kæmpe med, navnlig som Følge af Sygdommens Optræden paa Alminde­ ligt Hospital, hvor Forholdene i 1853 ikke synes at have staaet Maal med den ovenfor antydede gode Tilstand paa Hospitalet i Begyndelsen af Aarhundredet. Straks efter Epidemiens Ud­ brud optraadte Koleraen med saadan Voldsomhed paa Hospi­ talets Lemmeafdeling, at Hospitalet havde det største Besvær med at sørge for sine egne syge Beboere og ikke kunde komme til Nytte ved at optage Kolerapatienter fra Byen, saa at der ved ekstraordinære Foranstaltninger maatte skaffes den for Epidemiens Bekæmpelse fornødne Hospitalsplads. Foruden den tidligere omtalte, paa Frederiks Hospital indrettede særlige Af­ deling for Kolerapatienter samt de paa Garnisonshospitalet, i Stokhuset, i Vartou og paa Ladegaarden etablerede Kolera- Lazarether til Behandling af Koleratilfælde, der opstod i. selve de nævnte Anstalter, blev der, saasnart man den 24de Juni var kommen til Vished om Epidemiens Eksistents, i Løbet af faa Uger oprettet følgende Koleralazarether med det vedføjede Antal Pladser: 1) Søetatens Hospital i Nyboder — der blev skaffet til Disposition ved, at de dersteds indlagte Patienter med andre Sygdomme overflyttedes til Sø-Kvæsthuset — ca. 100 Pladser; 2) Frelserens Arbejdshus paa Christianshavn, først 30, senere ca. 60 Pladser; 3) Frue Arbejdshus ved Nørrevold, først 50, senere ca. 90 Pladser; 4) Gaarden paa Hjørnet af St. Annæ Plads og Amaliegade, ca. 100 Pladser, 5) Skolebygningen i Suhmsgade, ca. 100 Pladser; 6) Skolebygningen paa Blegdams