591948873

naar der blev stænget andre Steder. Selvfølgelig havde Folk haft bedre af at gaa hjem, men Københavnerne har nu aldrig holdt af at lade sig kommandere i Seng af Autoriteterne, og derfor gik man i »Læseklubben«, hvad der ganske vist var meget umoralsk at gøre, men som til Gengæld var yderst fornøjeligt. Damer saa man saa godt som aldrig i Klubben, der var en udpræget Mandfolkesammenkomst, hvor alle Gæsterne var som een Familie, der snakkede og talte i Munden paa hin­ anden og ret slog Gækken løs. En skøn Dag fandt saa nogle unge Mennesker blandt Gæsterne paa at gøre noget mere ud af de aftenlige Sammenkomster, lavede Optog gennem Lokalerne med store Proces­ sioner af de Gæster, som forstod at kunne være aktive Deltagere i en Spøg, og saaledes opstod der det, der blev kaldet »Brahminerklubben«. Ved Optogene blev der udstødt nogle Hyl og foretaget meningsløse Fagter, og den, der førte Spasen an, kaldtes for Overbrahmin. Der gik naturligvis sære Frasagn om disse Sammen­ komster i »Brahminerklubben«, og alle og enhver skulde selvfølgelig derned og se paa »det Vidunder­ lige«. Ja, selv til Provinsen rygtedes disse Foreteelser, og der var vel neppe den Provinsmand, som under en Københavns Rejse ikke skulde aflægge et Besøg hos Brahminerne, endskøndt han maaske nok sad med en flov Smag i Munden, thi det var jo »Kejserens nye Klæder« om igen. Sommerrevuerne for 1885, baade den i Frede­ riksberg Allé og den i Tivoli, havde fat paa »Brah-