591948873
»Blanch’ Kælder«, ogsaa kaldet »Ginderups’ Kælder«, i Vimmelskaftet Nr. 38, Riises paa Amagertorv samt »Kronens Kælder« i Store Kongensgade paa Hjørnet af Fredericiagade. Denne sidste, der paa Skilte og Rullegardiner havde anbragt en Krone, hed oprindelig slet ikke »Kronens Kælder«, men havde simpelthen intet Særnavn. Den laa imidlertid i en Ejendom, der tilhørte den daværende Politidirektør Grone, og da han saa gav Beværteren i sin Kælder Tilladelse til at maatte holde Nattebeværtning, kom den i daglig Tale til at hedde »Crones Kælder«, men dette Navns Betydning udviskedes efterhaanden, saa at Navnet tilsidst var blevet det meningsløse »Kronens Kælder« med en Kongekrone som Skilt over Kældernedgangen. Beværtningen paa Østergade Nr. 15 havde og fik ingen Polititilladelse, men Værten forstod at hjælpe sig, og han kendte rimeligvis Grundloven samt vidste, at der var noget, der hed Foreningsretten, som Politiet ikke havde noget med at blande sig i. Resolut blev der derfor hernede lavet en Forening eller saakaldet »Læseklub«, af hvilken Enhver kunde blive Medlem mod at betale et Kontingent af 25 Øre en Gang for alle. Læse var der imidlertid ingen, der gjorde i den Forening, og der har sandsynligvis heller ikke været noget at læse i, thi det egentlige Formaal med denne Klub var at kunne have et Sted, hvor man i største Gemytlighed kunde komme sammen og drikke et Par Krus 01 efter Kl 12 i Stedet for at gaa hjem og i Seng,
Made with FlippingBook Learn more on our blog