591948873

spejl med samlede Ben og ile hen for at aabne og lukke Døren for den paagældende Kunde, enten saa denne havde købt noget eller ej. De ikke-købende Kunder kaldtes i Kræmmersvende-Jargonen for »Stejlere«. Kræmmersvenden var forøvrigt ikke »ansat« hos Kræmmeren, thi det at være ansat her, kaldtes »at staa« hos Vedkommende. Han udkrammede alle Bu­ tikkens Herligheder for de søde, smaa Damer, der alle var mere eller mindre »forlieht« i den pomadiserede, krøllede Svend, saa at de endog drømte om ham om Natten, saaledes som vi kender det fra »Kælderkøben- havnerinden« Thomasines Kærlighedskvad, hvor hun synger om Svenden, der »staar i Hundrede aa Atten«:

Ves Du kender Kjærligheden Flamme, O, saa hør mit Jærtes Fryd aa Held! Aa ves inte, saa æ de de Samme, Du ska høre de ilievel. Der æ En, som æ min Drøm om Natten Aa om Da’en svæver faa mit Blek: De æ Ham, der staar i Hundrede aa Atten Paa Østergade i den ny Botek.*)

Og hun synger videre om sit Ideal, Kræmmersvenden: Alle Damerne di kure te ham — Aah, der æ ed Rend den hele Da’! Aa saa snart man bare prutter mæ ham, Sla’r han li’estraks de Halle a.

*) Nummeret er fingeret, thi Nr. 118 har aldrig eksisteret paa Østergade.