591948873

Østergade var og blev det Sted, hvor den rigtige Kø­ benhavner (Tilføjelsen med »K« var da ikke opfundet) ret følte sig hjemme; den udfyldte den største Plads i hans Tilværelse, thi her levede og aandede han ret. Erik Bøgh synger saaledes i 1850 om »de gyldne Dage«:

Ak, mindes Du endnu de glade Dage, Da vi som Byens skønne Aander skred Fra »Mini« og til »Pleisch« og saa tilbage: Bestandig Østergade op og ned! Da havde hver en Dag sin egen Plage — Den Dag i Morgen kom jo Ingen ved, Nej, ned til Verden fra Kaféens Buder Man smilte saligt som Olympens Guder.

Af de her anførte tvende Kaféer eksisterer nu kun Mini [o: a Porta paa Kongens Nytorv), medens Pleisch, der laa paa Amagertorv Nr. 4 (gammelt Nr. 2) paa 1ste Sal, forlængst er forsvundet. I Østergadens mange Kræmmerbutikker besørge­ des Ekspeditionen af den »flotte« Klædekræmmer­ svend, hvis Titel senere Tider forandrede til Kommis eller Ekspedient, med Polkahaaret, Næseklemmerne og de »ombøjede Manschetter«, hvilke sidste regnedes for at være det allerfineste for Butikkernes »Diskesprin­ gere«. Den Gang kunde man virkelig tale om »Diske­ springere«, thi det fordredes af enhver Kræmmersvend, at han efter hver Ekspedition med et flot Spring skulde sætte op paa Disken, dreje hurtig rundt paa sit Agter