591948873

Lystspil »Østergade og Vestergade« skildres saaledes Livet hos den »fine« Silke- og Klædekræmmer Mikkel Stolpe paa Østergade i Modsætning til hans »tarvelige« Broder, Jernkræmmeren paa Vestergade. — Det bliver lidt efter lidt Mode paa en bestemt Tid paa Dagen at færdes paa Østergade, dels for »at gaa i Butikker«, dels for at se og lade sig se og sidst, men ikke mindst, for at holde smaa uskyldige Stævne­ møder. Poul Chiewitz lader saaledes i sin Københavner- Roman »Fra Gaden« Bogens Helt, Felix Bearn, paa Østergade finde en Handske, som hans tilbedte Skønne, Emilie St. Clair, med Forsæt havde tabt, og hvorved Grunden lægges til deres fremtidige Bekendtskab. Folk drev ellers planløst op og ned ad Gaden, frem og tilbage, uden egentlig at have nogen bestemt Hensigt med deres Driveri, og det er derfor ganske i sin Orden, naar H. G. Andersen i Eventyrkomedien »Ole Lukøje« lader en afdød Dagdriver gaa og spøge om Natten paa Østergade med de Ord:

Jeg var engang — ! hvor Tiden dog gaaer! Jeg var den gladeste blandt de Glade. En Dagdriver var jeg i tredive Aar, Drev Dag og Aften paa Østergade. Min Livets Perle jeg tabte her, Den kom under Brædtet, der ligger flere! Nu skal jeg som død, den Straf er svær, Jeg skal ved Lygte- og Maane-Skjær Her drive, hvor før jeg drev — med mere, Til Perlen findes og vindes! — Naar? Drive, og drive, — tre Hundrede Aar!