591948253

Bygningsnmden.

52

til kommer, at Per Brolægger — Borgmester Jens Bro­ læggers Fader — , som gav Brolæggerstræde Navn, levede ved Midten af det 15de Århundrede 1). • Iøvrigt kan Gadernes Brolægning føres langt længere tilbage i Tiden. Den omtales nemlig i Byretterne for Slesvig, Flensborg, Roskilde og Holbæk, som skrive sig fra det 13de og 14de Århundrede, i de ældre Kæmpeviser samt hos Saxo* 2), og ved offentlige Arbejder har man gentagne Gange stødt på ældgammel Brolægning i betydelig Dybde. — Når Dr. Troels Lund mener, at Brolægger-Håndvær­ ket er kommet til Norden samtidig med Sigbrit3), tager lian følgelig fejl. — Brolægningen er sandsynligvis ind­ ført fra Tydskland; thi i den lybske Stadsret, som er given af Henrik Løve i det 12te Århundrede, omtales allerede V e d l i g e h o l d e l s e n af Gadernes Stenbro 4). Borgmester-Stenene eller Kindstenene5*) — således som vi endnu kende dem fra Gader med gammeldags Bro­ lægning — danne hverken en K a m 15) eller en R e n d e ­ s t e n 7) , men ligge i Højde med den øvrige Brolægning og ere en Slags Erstatning for en Række Fliser. Hvad Rendestenene angå, da må vi vistnok — så­ længe vi ikke have fyldigere Oplysninger om Fortidens Forhold — holde os til det, der er bevaret til vor Tid og endnu kendes fra Provindsbyerne: Når Gaden er en snæver Smøge, da er der en Rendesten langs Midten af Slippen; er den noget bredere, har den Rendestene langs ’ ) O. Nielsen. Kjøbh. i Middelald. S. 810— 11. 2) I. Kinch. Årbøger for nord. Oldk. og Hist. 1874 S. 822 o. fi. . s) T. L. S. 62. . 4) I. Kinck ovn. St. 6) Motb’s Ordb.

«) Sml. T. L. S. 68. 7) Sml. T. L. S. 64.