591948253

5^3

Bygningsmåden.

Husrækkerne, og er den tilstrækkelig bred, da er den forsynet med Fortov; men selvfølgelig udelukker Regelen ikke Undtagelser. Kirkeristerne omtales gentagne Gange i Brolægnings- Regnskabernex), og såvidt man kan skønne, have de været til Stede overalt i vore Købstæder. — En sådan Kirke­ rist lå som en Bro over Graven, der spærrede for Ind­ gangen i Muren, som hegnede Kirkegården, og medens Folk uhindret kunde passere dens smalle Jærntremmer, kunde Dyrene, som gik på Gaden, kun komme over, når Graven var opfyldt* 2). Brønde. Den Mangel på Soliditet og de deraf følgende hyppige Reparationer, som vi gentagne Gange have set i det Foregående, giver sig også til Kende for Brøndenes Ved­ kommende, og Brønde, der »skyde igen«, vare Anledning til hyppige og betydelige Udgiftsposter3). Årsagen hertil var den, at man klædte Brønden med Plankeværk. — Dette construeredes som alt andet Bin­ dingsværk med Fodstykker forneden, med lange Hjørne- *) Regnsk. 1571 G, 1590 G. ' 2) I Kjerteminde fortæller man endnu om de hyppige Råb fra Tor­ vet: »Der æ i Gris fallen i, kom å hjælp ham op!« — Tradi­ tionen mælder ligeledes, at Byens Borgere, der kæmpede i Ga­ derne mod en overlegen Fjende, trak sig tilbage til Kirkegår­ den, som var en Slags Fæstning. En af de stærkeste Mænd stillede sig i Døren bag Kirkeristen og forsvarede Overgangen. Syv Fjender havde han fældet, da den ottende gav ham Ulivs­ sår, og til Minde om hans Dåd blev hans blodige Dragt hængt under Kirkehvælvingen, hvor Resterne af den endnu findes. Navnet er glemt; han mindes som: »H e lte n fra S v e n s k e - Kr i g en « . 3) Regnsk. 1589 L, 1571 G, 1584 A 0 . fl. St.