591771175

byggeriets modstandere, så det var ikke blot fremsy­ nede, men også modige mænd, der måtte lægge skuld­ re til. Man tør knap tænke den tanke til ende: Hvordan ville vor by nu have været stillet, hvis pionererne hav­ de ladet sig skræmme, hænderne falde og - opgivet? I dag er enhver rettænkende fuld af lovord for kirke­ fondet og de opgaver, det har løst. Oprindelig var Set. Johannes og Set. Stefans kirker alene om at betjene Nørrebro, og man tænker med rædsel tilbage på den tid, da der i Set. Johannes fandt bunkebryllupper sted med 20 par ad gangen. Endnu mere forstemmende var det, når der var tale om til­ svarende bunkebegravelser, en fremgangsmåde, der var nødvendig, men ikke tilfredsstillende. I 1902 oprettedes så Simeons Sogn, men det blev stør­ re end naturligt var, idet også »Bidden« (nuværende Samuel) nord for Jagtvej kom med, men stadig et sogn uden egentlig kirke. Man holdt gudstjeneste i en lånt jernkirke, der tidligere havde tjent dette formål i Na- zareth Sogn. Først i 1914 stod Simeons Kirke færdig­ bygget. Men nu begyndte også konturerne at tegne sig for Samuel. Da der i begyndelsen af tyverne blev anlagt en ny ga­ de, Rosagade, (nu Mimersgade) fra Jagtvej til Råd­ mandsgade, blev folketallet med de to nye karreer for­ øget til 10.000 i »Simeons II. Distrikt«, som området kaldtes. Alt dette satte fart i den videre udvikling. En kirkekomite dannedes med kaldskapellan ved Si­ meons Kirke, K. Bjerregaard, som formand. Denne ko­ mite talte navne som biskop Ostenfeld. manufaktur­ handler Skjold Jensen, kommunelærer N. P. Bondesen, fuldmægtig J. Petersen, der blev komiteens utrætteli­ ge kasserer, og menighedssygeplejerske søster Inga, hvis navn endnu huskes, for blot at nævne nogle af de mange mænd og kvinder, der gjorde begyndelsen. Med pastor Bjerregaard i spidsen trådte man nu åbent frem med opråbet om et nyt sogn og en ny kirke.

Simeons Sogn

Kirkekomite dannes

6