591771175

det ikke er en selvfølge, og fordi vi mener, at der vir­ kelig var tale om noget af det rigtige kristne fælles­ skab. Og vi ser tilbage på det med taknemmelighed, fordi vi derigennem har fået så uendelig meget af det, vi lever og virker på også nu. Tak, fordi I brugte os og altid mødte os med åben til­ lid i hjemmene, ved gudstjenester og kirkelige hand­ linger, og i menighedsarbejdet i krypten. Og så fejrer Samuel 50 års fødselsdag. 50 år! Det er en underlig tanke for os, der nu er ved nogle af lan­ dets ældste kirker. Ikke så meget aldersforskellen som den tanke, at Samuel kan fejre sin fødselsdag. Det kan vi ikke her, for ingen ved nøjagtigt, hvor gamle disse kirker er, og ingen kender mere dem, der stod bagved og byggede. Det gør man i Samuel, og nogle af dem lever endnu. Derfor må fødselsdagen fejres med taknemmelighed mod dem, der stod bag - le­ vende og afdøde, kendte og de mange ukendte, der var med i støtteindsamlingerne. Man kan spørge sig selv: Hvorfor fejrer vi fødselsda­ ge? Det kan næppe være som en nedtælling til dø­ den. Det må være i glæde og taknemmelighed for li­ vet og mod dem og Ham, som gav os det. Glæde og taknemmelighed for at have fået lov at beholde denne gave i det pågældende antal år. Når en kirke fejrer fødseldag, er det noget andet. Her tæller man ganske vist også tilbage, men ikke til be­ gyndelsen på et liv, der varer en tid, derimod til den tid, hvor der også på dette sted blev givet mennesker del i det liv, som »dødsrigets porte ikke skal få magt over.« Det var det løfte, Jesus gav den kirke, der be­ kender Ham som herre. I kirken fejrer vi fest for det liv, som allerede er givet og aldrig skal mistes. Og derfor har alderen ingen betydning. Fest så kun, så det kan mærkes! Der er grund til det. Gud velsigne Samuels Kirke.

50 år

Glæde og taknemme­ lighed

Et lofte

Nina og Mogens Brandt Clausen Søllested - Skovlænge - Gurreby

f

1 9