591771175

træffetiden, for dengang som nu har københavnske plattenslagere et udmærket kommunikationssystem. Stærkest i min erindring af Samuels Sogn står højmes­ serne i kirkens store og festlige rum, fyldt med glade toner bl.a. af min spillelærer og kirkens daværende organist, Ole Petersen. Det var i Samuels Kirke, jeg kom til at elske og værdsætte den danske højmesse og den danske salmesang, støttet og sporet af far og fars gode kollega, Erik Vind. Og det var i Samuels Kir­ ke, jeg første gang fornemmede kirkeårets sammen­ hæng og sammenhængen i det kristne budskab. Det var i Samuels Kirke, jeg holdt min første prædiken som stud.theol., og det var her, jeg i 1964 blev viet til min kone Margit som kulminationen på min tid i sognet. Brylluppet førte til omgående flytning fra sog­ net og endelig afkøling af ønsket om at blive missio­ nær blandt de vilde i Afrika. Alligevel vendte vi ofte tilbage. Både for at købe kaffe det vante sted og for at opsøge vores læge, Samuels Kirkens enestående og noble formand, Ernst Schmiegelow. Det var Samuels Sogn, der for alvor gav mig lyst til at blive præst og efter fem gode år i Brønshøj er jeg altså havnet i Skovlunde, i et miljø, der ikke er så for­ skelligt endda fra Nørrebro. Her ude er meget mere lys, luft og grønt, men en stor del af befolkningen her er, som den jeg engang kendte i Samuels sogn, jævne og ligetil. Og også her er kirken plantet midt i daglig­ dagen, respekteret og afholdt af langt de fleste. Jo, Folkekirken lever!

Højmessen

Folkekirken lever

* 7