591771124

BEGYNDELSEN OG ARENE DER FULGTE

Der var gået meget forud, før man kunne skride til indvielsen af tårn­ kirken til kirke for Bispebjerg sogn den 11, december 1927. Der havde gennem tiderne været forskellige komiteer, der havde ar­ bejdet med tanken om at rejse et værdigt minde for Grundtvig, men det tog lang tid, inden man fandt frem til de planer, der skulle føre til Grundtvigskirken. Det skete først, da komiteen af arkitekt P. V. Jensen- Klint fik forevist tegningerne til den store kirke. Det var i den Første Verdenskrigs dage. En model af kirken udstilledes i rådhushallen i København og vakte den største opmærksomhed. Der var nogen diskussion om, hvor kirken skulle placeres, og en tid så det endog ud til, at man ville lægge kirken på Dybbøl Banke. Det var i 1919, da Genforeningen nærmede sig. Komiteens ledende folk blev nærmest smuglet over grænsen for at besigtige forholdene. Og jeg har en gang set et billede, hvor de danske gæster på en stiv arbejdsvogn forsynet med siddebrædder og forspændt af et par kraftige heste blev trukket op ad Dybbøl Banke. Et par af ko­ miteens medlemmer havde åbenbart fundet dette en noget kold befor­ dringsmåde og gik ved siden af vognen op ad bakken. Det var klart vejr og 12 graders frost. Det virkede næsten som om man så et billede af tilbagetoget fra Dannevirke. Der blev nu ikke noget ud af den tanke, for det trak ud med Gen­ foreningen, og imens faldt blikket på Bispebjerg. Jensen-Klint kendte kvarteret godt fra mange vandringer i Utterslev Mose. Kommunen gav grunden. Og så gik man igang med arbejdet med økonomisk baggrund dels i sogneindsamlinger over det ganske land, (indsamlinger der blev fortsat gennem alle 19 år, der blev bygget på kirken) og dels deltog staten hele tiden med beløb, der svarede til, hvad der indkom ved sogneindsamlingerne. Den 8. september 1921 blev grundstenen nedlagt. Valgmenigheds­

37