591771124

I 1927 blev han organist i den nye Grundtvigs Kirke. Den havde han tidligt hørt om. Hans far, maleren Viggo Pedersen, boede nogle somre i Arild ved Kulien, og det var på en tur hertil, at P. V. Jensen Klint fik idéen til den tredelte tårnfacade. Viggo Pedersen blev senere en af mændene bag tårnkirkens opførelse. Orgelet her var som nævnt ikke noget særlig godt instrument, men der blev da holdt nogle koncerter. Med indvielsen af resten af kirken og nord-orgelet i 1940 åbnede mulighederne sig for kunstnerisk udfol­ delse, og i 25 år sad Johs. Viggo Pedersen ved dette herlige instrument og lærte sig dets utallige muligheder at kende. Som gudstjenestemusi­ ker følte han sig som elev af Thomas Laub og dyrkede en meget ren­ færdig, men personlig kirkestil, der skyede det romantiske og svulmen­ de. Som koncertspiller var han derimod en romantiker, som foruden Buxtehude og Bach elskede det forrige århundredes store orgelværker af Hartmann, Mendelssohn, Liszt, César Franck, Saint-Saéns og Widor op til Carl Nielsens store Commotio, musik som han med forbløffende godt resultat spillede på det til sådanne værker ellers alt for lille orgel. Mere og mere kom han til at foretrække orgelet fremfor klaveret, og spredte koncerter fortættedes i 1953 til de ugentlige onsdagskoncerter i juli og august, koncertrækker der gennem årene samlede mange dan­ ske og udenlandske tilhørere. Man gør sig ikke klart, hvor meget det kræver af en musiker at give koncert hver uge; men han elskede selv disse koncertserier og fik mange beviser på, at publikum delte hans glæde. I mange år tvivlede han på, at han nogensinde skulle komme til at opleve det store orgel på vestvæggen. Men i 1965 stod det der, og han flyttede sine koncerter over til det, mens en uudslukkelig nysgerrighed til stadighed fik ham til at udvide repertoiret med nyindstuderede stykker. I 1967 gik han af på grund af alder efter godt et år ved det store instrument, som hans efterfølgere formodentlig i mange led vil komme til at glæde sig over. Han fortsatte som vikar ved gudstjenester­ ne og spillede ufortrødent sine onsdagskoncerter om sommeren - sidste gang i september 1975, kun nogle måneder før sin død i december.

Thomas Viggo Pedersen.

36