591768972

handelen. I denne nye stad, som selvfølgelig fra først af hørte til det sogn, den lå i, Nikolaj kirkes, grandlagde biskop Peder af Roskilde i Absalons sidste år en hovedkirke, som var bestemt til at give stedet forøget anseelse ved at gøre det til et kirkeligt midpunkt for den nærmest liggende del af stiftet. At denne tanke kunde opkomme og sættes i værk så kort efter det nye anlægs begyndelse, viser os, at det må være forholdsvis hurtig gået frem for byen. Vor Frue kirke fik sin plads ved Nørregade, nord for Klædeboderne, midt i det livligste handelsrøre; der blev bygget embeds­ boliger for dekan (degn) og kaniker, og deres skole kappe­ des med den anselige kirke om at give staden sit fornemme præg. Det store foretagende støttedes fra alle sider, stadens sognepræst Eskil kunde meddele dens herre, erkebiskoppen, at sognemændene enstemmig havde skænket deres del af korntienden til dens bygning og skrud, og Absalon stad­ fæstede denne gave; uden al tvivl føjede biskoppen hertil sin del af tienden, og sognepræsten gik senere ind i kapitlet som dets syngemester (cantor). Biskoppens broder, Lavrens Sunesøn, der faldt ved Lena, gav kirken jordegods på Sæl­ land, præsten Eskil gav den to bols jord på Amager, og snart forøgedes dens ejendomme med talrige grunde i staden. I løbet af det 13. århundrede kom hertil de andre kirkelige stiftelser, som vi træffer i middelalderen; 1238 grundlagde grevinde Inger af Regenstein Gråbrødre klostret, og i slutningen af århundredet stiftede biskop Johannes Krog sit Helligåndshus på det samme strøg, endnu nærmere Tyske- .mannegade, kun skilt fra den ved selve husrækken. Grunden til at disse stiftelser fik deres plads her, må nærmest søges deri, at de skulde omfatte hele staden med deres åndelige og legemlige forsorg, medens de to nye sognekirker samtidig byggedes vest for hovedstrøget. I slutningen af århundredet fik staden endvidere sin befæstning med de murede tårne, hvis sidste levninger endnu er bevarede.