591762745

35 havende med Samlingen paa Statens Vegne, om at ville være tilstede. Med Hensyn til Regaliekamret og Regalierne var det nemlig ordnet saaledes, -at jeg vel havde Nøglerne til Værelset, men at jeg kun havde den ene Nøgle til Regalieskabet eller Pjedestalen, som var forsynet med to forskjellige Laase ; Nøglen til den anden Laas opbevaredes . derimod af Over­ bestyrelsen, af hvis Medlemmer altid eet maatte være tilstede, naar Pjedestalen skulde lukkes op.jj Man bebudede mig en stærk Storm ved Kongens og Grevindens Ankomst, og den udeblev heller ikke. Kongen var mørk, indesluttet og for første Gang uvenlig imod mig. Grevinden græd, som hun sagde, af Rørelse over strax ved sin Indtrædelse at see for­ skjellige, fra Frederiksborg reddede Malerier og Meubler, men det var aabenbart, at hun græd a f indædt Harme, og at hun havde ophidset Kongen. I det første Værelse (Audientsværelset) viste Kongen hen paa et Meubel fra Frederiksborg og sagde barsk: »det har De taget fra Frederiksborg«, hvortil jeg svarede: »ja, for det kan Samlingen takke Deres Majestæts allerhøieste Rescript«. Ved Christian den Fjerdes, af Frederik den Syvende selv senere paa Frederiksborg benyttede Skrivebord i det næste Værelse (Arbeidsværelset) gjentog Kongen det Samme, og jeg svarede: »ogsaa for dette mærkelige Stykke har Sam­ lingen Deres Majestæts Naade at takke«. Men da Kongen i Christian den Femtes Værelse for tredie Gang fremsatte sin dadlende Bemærkning, tillod jeg mig bestemt, men saa høflig som muligt, at »minde Hs. Majestæt om, at han selv gjennem Finans­ ministeriet, hvad den tilstedeværende Minister kunde bekræfte, havde givet mig en Ordre om at bevare de vigtigste af de reddede .Sager for Rosenborg, hvilken