591762745

36 Ordre jeg efter yderste Evne havde søgt at udføre paa bedste Maade. Jeg kunde ogsaa give Hs. Majestæt den Forsikkring, at hvis jeg igjen blev beæret med nogen Ordre fra Hs. Majestæt, skulde jeg pligtskyldigst med ikke mindre Samvittighedsfuldhed udføre den«. Kongen saae da hen paa mig med et eiendommeligt og heelt forandret Udtryk, idet han slog mig gemytlig paa Skulderen og sagde hvidskende: »Aah , De ve ed nok, h v o r d an det er«. Fra det Øieblik var han, som sædvanlig, naar vi talte om Oldsager eller Museer, yderst elskværdig og spøgefuld; det var, som om aldeles Intet var passeret imellem os. Med stor Interesse be- saae han Ordningen i de øvrige Værelser, hvilket øiensynlig ikke tiltalte Grevinden. Kun ved paa Ridder­ salen at betragte en f o r e l ø b i g der opstillet, men værdiløs Co pi af Christian den Fjerdes legemsstore Portræt af Carl van Mandern, yttrede igjen Kongen, men i en mild Tone, til F e n g e r : »ja dette Portræt er mit, og jeg kan saamænd takke Worsaae for, at jeg ikke kan faae en Brandassurance paa 20,000 Rdlr. udbetalt, fordi han har ført saa mange Sager fra Frederiksborg hertil«. Med et betegnende Smiil be­ mærkede Fenger, at Hs. Majestæt vist maatte være urigtig underrettet, da Assurance kun kunde ud­ betales for b r æ n d t e , men ikke for r eddede Sager; de reddede Sager bleve selvfølgelig taxerede, og Værdien afdroges derefter i Assurancesummen. Kongen studsede lidt, var aabenbart slaaet og sagde derfor Intet. Senere erfarede jeg , at det var Grevinden, som havde bildt ham det ind, og som havde foran­ lediget den ovenfor berørte Forespørgsel til mig om, hvorvidt de ti] Rosenborg førte Meubler virkelig vare Statsinventarier. Da Kongen og Grevinden under Besøget paa