591750003

Menighedssamfundet var et arbejdsfælles­ skab, som stod sammen om ansvaret for det at være i kirke i det store sogn, som rummede ikke så få fattige. Fattigpleje Ønsket om at få organiseret en fattig- og syge­ pleje trådte i forgrunden, og det ordnedes på den måde, at der meldte sig mænd og kvinder, der kunne holde kontakten mellem de trængte familier og menigheden. Sognet var delt op i områder, og der var en eller to, der påtog sig ansvaret for et sådant område. På et tidspunkt var der 60 sådanne "plejere”,som havde hver sit område. Sygepleje I begyndelsen af 1883 lykkedes det at få ansat en menighedssygeplejerske. Frk. Schrøder, som fik sin bolig i Lægeforeningens Boliger, havde sin daglige gang mellem de syge i sog­ net. En del familier påtog sig at levere mad til de hjem, hvor der var sygdom. De nødvendige penge til disse opgaver tilveje­ bragtes ved frivillige bidrag. Skt. Jakobs Asyl Af omsorg for børnene samledes der ind til et asyl i den nordlige del af sognet. I Skt. Jakobs Asyl på Nygårdsvej - som åbnedes 1. nov. 1884 - kunne de arbejdende mødre anbringe deres småbørn i arbejdstiden. 1 et lokale i asylet holdtes søndagsskole - der var tre søndagssko­ ler i sognet - og her holdtes også møder af for­ skellig slags. Ud fra arbejdet i asylet voksede ønsket om en kirke i det nordlige område. Sions Kirke På en særlig måde viste menighedssamfundet deres ønske om at arbejde for kristentroens udbredelse. De forærede pastor Krag og hans hustru en kirke i sølvbryllupsgave! Det blev besluttet på et ekstra-ordinært møde i menig­ hedssamfundet i foråret 1894. På festdagen et halvt år efter kunne man over­ række sølvbrudeparret 43.000.- kr., som siden steg til 70.000.- kr. Kommunen skænkede byg­ gegrund, og så kunne bygning af Sions Kirke begynde.

Menighedens virke Der kan ikke tegnes et billede af kirkens første periode uden at omtale Menighedssamfun­ dets tilblivelse og virke. Pastor Krag fortæller selv om sit arbejde: ” Da jeg kom til Jakobskirken og overtog Ger­ ningen i det nyoprettede Sogn, fandtes der 12.000 sjæle; meget for meget for én Mand. .... Vel fik jeg snart ansat en Præst til, men Be­ folkningen voksede med svimlende Hast. De 12.000 blev til 20.000 og er nu nået 28.000. Jeg så snart, at skulle noget udrettes, måtte jeg kalde på Menigheden og bede om dens Hjælp”. Det var i 1882 Krag samlede menigheden til et møde, hvor han forkarede betydningen af, at menigheden sluttede sig sammen i et samfund og redegjorde for de opgaver, der forelå for en menighed. Han gik ud fra beretningen om den første menighed, som der er berettet om i Ny Test. i Ap.G. 2.42-47. Pastor Krag var imod præstevælde og fore­ lagde en lovbestemmelse, som ligefrem ude­ lukkede valg af præster til bestyrelsen. Men han blev - trods protest - alligevel valgt til formand. Formålsformuleringen, som den blev vedta­ get, faldt i tre dele: - indadtil at styrke Troslivet og den indbyrdes Kærlighed - udadtil at tage sig af Menighedens Fattige og Syge samt - at virke for Guds Riges Fremme hjemme og ude. Hermed var der peget på den vej, som samfun­ det fulgte gennem årene. Da menighedssamfundet blev stiftet, meldte der sig 300 medlemmer. Samfundet voksede, og antallet kulminerede i 1884 med over 1000 medl. Det må dog sættes i forhold til, at sognet da var vokset til over 35.000 indbyggere. Menighedshuset Menighedssamfundet måtte holde deres mø­ der i lejede lokaler i "Bethesda”. Men i 1901 flyttede menighedssamfundet ind i eget lokale i menighedshuset, - nu Sognegården. Huset var en gave til pastor Krag fra et enkelt medlem.