591750003

Træk a f Sk t. Jak ob s Kirkes h istor ie

Skt. Jakobs Kirkes oprindelse I 1861 var Skt. Johannes Kirke som den første københavnske kirke uden for voldene blevet indviet. Sognet talte på det tidspunkt o. 16.000 mennesker. I 1872 var der o. 40.000 mennesker i sognet, og selv om der var 2 præster, var ar­ bejdsbyrden for stor. Det var også utilfredsstil­ lende vilkår at byde de mennesker, som kirken skulle betjene. På én søndag kunne der være 40 dåbshandlinger og op til 16 begravelser for­ uden ” bunkebryllupper”, flere par blev viet samtidigt. I 1874 blev en del af sognet skilt fra til Skt. Stefans Kirke på Nørrebro. Men byde­ len voksede så hurtigt, at det få år efter var lige så galt igen. Endnu en kirke måtte til. Denne gang ” i den gennemsnitlig mest velhavende Del af Skt. Johannes Sogn, den velhavende Forstad, Østerbro”. Sognepræsten, Rud. Fri- modt, opfordrede til nedsættelse af "Comi­ teen til Opførelse af en Kirke på Østerbro”. Den fik 7 medlemmer. De arbejdede hurtigt. De mødtes første gang i dec. 1875. Allerede 6. juli 1876 lå der skriftlig godkendelse af byg­ geplanerne fra magistraten. Det viste sig også, at menighedens medlemmer var parate til at yde deres bidrag til, at kirken på Østerbro kunne blive til virkelighed. Fra januar til september var det lykkedes at indsamle 85.000.- kr. Københavns Kommune ydede et tilskud på 40.000.- kr. "Communen med Krigsministeriets Indvilligelse skjænkede Grundstykket på Østerfælled”. Der var brug for 160.000.- kr. Men i ” fuld tilllid til, at de, som kjende Kirkens Velsignelser, ikke ville trættes, før Arbejdet er ført tilende”, nedlag- des 4. sejlt. 1876 grundstenen til Østerbros Kirke, og "ifølge tidligere derom allernaadigst givet Løfte udførtes denne højtidelige Hand­ ling af Hans Majestæt Kongen”, - Kong Chri­ stian IX. Komiteen forsøgte at ansøge staten om et tilskud på 25.000.- kr., men ansøgningen blev afvist af Rigsdagen. Det lykkedes at få lån. Disse blev dækket ind af den fortsatte ind­ samling, så udgifterne til kirke og præstebolig er i det væsentligste dækket ind af indsamlede

midler. Udover pengegaver blev der også givet gaver ” in natura”. Der var blandt giverne kunstnere og håndværksmestre af forskellig art, og de gav hver et stykke inventar, udført af dem selv. Det gælder bl.a. alterbilledet, prædi­ kestol, døbefont og alterudstyr i øvrigt. Det oprindelige orgel var også en gave, skænket af unavngivne personer. (Se omstående vedr. in­ teriøret). Kirkens navn Som navn valgtes ” Skt. Jakobs Kirke, nær­ mest efter den ene af de to Brødre, Herren kaldte Tordensønnerne, Apostlene Jakob og Johannes. Det lå nær at vælge dette Navn, da Johanneskirken ved denne Kirke får den bro­ derlige Hjelp, den så hårdt trænger til”. Apostlen Jakobs kirkelige symbol, muslinge­ skallen, er anvendt som dekoration i kirken, bl.a. på døbefonten og i dåbsfadet. Også i medaljonen med Jakob den Ældres billede over indgangsdøren er muslingeskallen at finde. Kirkens indvielse Den 23. juni 1878 kl. 9.30 blev kirken indviet af biskop Martensen. "Den smukke Højtidelighed, der havde sam­ let en talrig Repræsentation for Menigheden, overværedes af Hs. Maj. Kongen og Hans kgl. H. Kronprindsen. Blandt de øvrige tilstedevæ­ rende bemærkedes Hs. Excell. Kultusministe­ ren, Stiftamtmanden over Sjællands Stift, Overpræsidenten og Borgerrepræsentatio­ nens Formand”. Kirkens første præst. Der var stor glæde over den nye kirke. Pastor Frimodt var særlig glad. Han havde arbejdet på at få en af sine venner, en af hans tidligere hjælpepræster - dengang benævnt "ordineret Kateket”, - som han havde haft et godt samar­ bejde med, Peter Krag, til at søge embedet som sognepræst ved den nye kirke, og det blev Peter Krag, der kom til at stå på prædikestolen på indvielsesdagen.