591744488

Min Vej gik ogsaa forbi. Nye Syner føjedes til de gamle for mig. Min Vej har ikke været nogen Dans paa Roser, men jeg kan med god Tro gaa Fremtiden i Møde, og det skyldes, at De, Forstander Borup, stod der, hvor jeg søgte hen. Gud give Dem Lykke til endnu i mange Aar frisk og frejdig at blive staaende i det Bølgebrus, hvor De en Gang tog Stade. At staa i et Bølgebrus er ikke lysteligt uden for den, der staar der i et godt Ærinde, men det gør De, derfor modtag vor Hyldest og de bedste Ønsker for de kommende Aar.« Der var mange nye Ansigter, og mange gammel­ kendte, helt op til 1891; Hannah Wulff, som var den første Elev i 91, fik en Buket. En tilhørte Forhisto­ rien i Vinteren 90, Overbanemester Olsen, Helsingør, han fik et Hurra. Tobaksarbejder Carl Sørensen rejste sig: »Vi ved, at Georg Brandes udenfor Dan­ marks Grænser lod sig lære et andet, større Aands­ liv, han kom hjem og blæste i den ny Aandsretnings Basun, saa Romantikens Mure faldt, man maatte regne med det mere positive. Og Holger Drachmann lod sine lyriske Evner inspirere af den store sociale Rørelse i Europa i følgende Ord: »Hører I Stor­ men, mærker I Strømmen, det bryder omkring os paa alle Kanter. Hvi sover I da?« Og den sociale Retning gik fremad siden, og som et arbejdende Led i dens Kæde lærte jeg Borups Højskole at kende. Vi er her til Stede en Skare Elever, der ønsker at hylde deres Mester. Gid vi sammen med ham maa opleve den Dag, og det snart, da København kan blive en Folke-Universitets-Bygning rigere, en Bygning, hvis Borupbogen. 7