591744488

rens Orden alt begynder, og hvortil, naar vi kommer ud af Sporet, alt maa føres tilbage, og jo bredere vi kan gøre dette Grundlag, saa baade Kristne og Ikke- Kristne kan mødes og lære af hinanden og snakke sammen som de Mennesker de er, des større Ud­ sigt er der til, at en Skole som min kan gøre Gavn i en Tid, hvor det gamle er ved at synke og det ny endnu ikke er bleven til. Yi som arbejder herinde i København i Højskolens Tjeneste hører Gang paa Gang ude fra Landet, at saalænge det ikke kendes paa Arbejderklassen, at der er kommen en ny Aand til Byen, nytter al den hæderlige Anstrengelse herinde ikke det ringeste. Hvor Højskolens Mænd samles til Drøftelse af Høj­ skolens Maal, lyder det til Stadighed og med Bekym­ ring: vi er ikke naaet ind i de store Byer, og naar det ved en saadan Sammenkomst et Øjeblik lykke­ des at imødegaa denne Betragtning, saa den for­ svandt ud af Døren, kom den dog Øjeblikket efter smilende ind ad den modsatte, som om intet var forefaldet. Man siger: var Opgaven løst, saa rendte Læredrengene ikke fløjtende og cigaretrygende rundt i Gaderne og gjorde Sjov, saa der ikke er til at være. Det er, saavidt jeg forstaar, den halvvoksne Ungdom man tænker paa, og sagtens fordi man mener, Ungdommen skal tages i Opløbet, saa den, naar den er udvokset, har faaet Sømmelighed i Blo­ det. At her ligger en Opgave, hvad ogsaa den megen Tale om Ungdomsskolen tyder paa, det er sikkert nok. Men ellers er det jo den modne Del af Ung­ dommen, ikke den føjtende, vi først og fremmest