591744488

tiden mindede om et blindt Skær, men han forstod at skaffe Ebbe i Snakkehavet, og staa der, hvor den, der har Styret, bør staa. Da de »mundtlige Stile«, men særlig de skrevne, virker som en Art Fiskenet, hvori Ordene sidder v æ r g e lø s t prisgivne en kritisk Ransagning, saa skete der her et Massemyrderi, der virkede. F. Eks. ud­ trykte en sin Mening om Venskab saaledes: Det er en u-fornuftig Forbindelse mellem Mennesker. Og en eksperimenterede med at sammentrænge en jævn borgerlig Stil paa to Sider til l x/2Linie hjemmelavede levedygtige Ord. Det lyder tyrkisk, men alle forstod det, og Forstanderen morede sig, saa der blev al­ mindelig Jubel. »Skolen er endnu ikke bleven en egen Bygning, men den er bygget.« Vi sad en Flok og havde det hyggeligt, talte for­ troligt og kom saaledes ind paa personlige Ene­ mærker. En vidste ganske bestemt, at der nogle Led tilbage i Slægten fandtes meget fornemme Navne, — en anden kendte slet intet til sin Stammes Ud­ seende, men adskilligt tydede paa, at en Afdækning vilde røbe noget meget smigrende. »A æ Buen, aa de æ a glaa ve,« sagde en tredie. Det er Skolen, Mennesker fra alle Hylder, et lille Babelstaarn, men samlende i Modsætning til hint, bygget op gennem Aar. Her spiller Hjemmenes Ud­ seende og den daglige Haandtering ingen Rolle, det er kun Mennesker — Mennesker der mødes. Saa­ ledes mødtes vi da ogsaa en Foraarsaften; som det hører sig til den Aarstid, sang vi, enten vi havde