591744488

drømmende havde vekslet med den udadvendte dag­ klare Realisme, hvorledes det fra de allerførste Tider bestandig har gentaget sig. Ikke alene med Ord, men med Minespil og Bevægelse gjorde han dette saa levende, at jeg aldrig har glemt det. En anden Time husker jeg, det var en Dag, da Kejser Wilhelm var paa Besøg hos Kristian den Niende, flere af os Elever havde været henne at se paa Stadsen ved Kejserens Ankomst, den store Fremvisning af alle Slags Soldater o. s. v., og vi kom nu saa opfyldte deraf til Timen, vistnok en Dansktime, at Borup sagde: »Naa, lad os saa tale om Kongen og Kejseren da,« og mod vore noget hvasse Udtalelser, forsva­ rede han den gamle Kong Kristian, og fortalte om Kejseren, saa jeg ofte lige til de sidste Dage har maattet tænke derpaa. Vi deltog ogsaa i Foredragene i Industriforeningen, som var arrangeret af Borups Skole, og hørte her forskellige Mænd tale om Ludvig den Fjortendes Hof. Borup havde engang sagt, at Foredragsholdere ofte i deres Forlegenhed begyndte: »Naar jeg nu i Aften skal tale om« — og vi morede os nu med at lægge Mærke til de forskellige Begyndelser. Iløffdings: »Mine Damer og Herrer« — Poul la Cour’s: »Jeg vil føre Dem, mine Tilhørere« — Borup’s: »Man kan sige, og der er sagt meget ondt om Ludvig den Fjor­ tendes Hof« —. Morsomt var det, naar Borup paa Skolen disputerede med hele Flokken, som en Aften da han forsvarede Højskolen mod vor Kritik og sagde blandt andet det: »Man bebrejder Højskolen, at den taler om Religion og Moral, men man var