591744488

EN FRA LANDET I Vinteren 1900—1901 var jeg i København for at passe Hus og Børn for min Faster, der var Lærerinde, hun foreslog da, at jeg skulde tage nogle Timer paa Borups Kursus, som det dengang hed. Jeg havde ikke stor Lyst, for det første mente jeg, der var Elev fra Frederiksborg og helt opdraget i Højskolekredse, at Højskoleundervisning var det eneste, der var noget ved, og for det andet havde jeg, som de fleste Landboere, en vis Frygt for hvad der var købstadsagtigt og »fint«. Da jeg ringede paa i Ny Bosenborg, lukkede Borup selv op, og ved at se hans Ansigt fik jeg straks Ind­ trykket af noget hjemligt og velbekendt, dette Ind­ tryk formede sig i den vilkaarlige Tanke: »Han ligner jo en Friskolelærer,« saa sikkert kan Instinktet være, for fri har hans Skole været, mere fri end de fleste, der har baaret dette Navn. Vi talte nu om, hvilke Timer jeg skulde tage, og Borup foreslog Litteraturhistorie; jeg sagde, at det havde jeg hørt saa meget om. »Har De ogsaa hørt om Verdenslitteraturen?« spurgte han; det havde jeg ikke. »Ja, saa har De jo kun set et lille Bed af