591744488

havde tilfredsstillet den mest yderliggaaende Futurist, om han dengang havde eksisteret. Naar Timen var forbi, mine Stile blev aldrig nævnet i Timen, bad Hr. Borup mig »vente lidt«, og saa sad han en hel Time og rettede Stil og forklarede mig, hvordan man ikke saa gerne maatte bære sig ad. Aldrig var han saarende, aldrig skarp, aldrig uvenlig. Altid det mildest forstaaende, der tænkes kunde. Men hans Opfattelse af mig var indhyllet i uigennemtrænge­ ligt Mørke. Han hverken roste eller dadlede. Min Retten Stil, naar de andre var borte, udtydede jeg nærmest som en skaansom Sidden efter. Indtil Sommerferien kom. Da bad saamænd Hr. Borup mig gøre ham den Glæde (han sagde Glæde), at skrive nogle Stile til ham personlig i Ferien. Om disse Stile blev skrevet eller ej, har jeg glemt, men glemt har jeg ikke, den uhyre Glæde det voldte mig, at han udbad sig endnu flere Stile end de lovforme­ lige. Jeg var vel nok kommen til at skrive dansk Stil ogsaa uden Borup, men han var i hvert Fald den første, der lærte mig at sætte Kommaer, og han for­ langte en vis Mening i hver enkelt Sætning. Grunden til, at jeg holdt op med at besøge Borups Kursus, var vistnok, at jeg fik mine første Digte trykt i »Illustreret Tidende«, og saa generede jeg mig for vedblivende at gaa og lære dansk Stil. Selv om jeg maaske havde haft aldrig saa godt af det. Jeg har bevaret Mindet om Timerne paa Nørrevold med ganske ublandet Glæde, og har i hvert Fald be­ holdt saa meget af Lærdommen fra dengang, at jeg