591744488

Er det ikke rigtigt at sige, at Brændslet til Maskine­ riet for Hr. Borup var Ønsket om at ægge os til at tænke selv? Energisk og indtrængende, men som det var naturligt for os. Sidst af alt vilde han klistre os over med sine egne Meninger. Han brugte mange Midler. Undertiden de mest dagligdags. Jeg husker en Time fra et senere Aar, vi diskuterede Dannelse. Hr. Borup hentede os ned fra vor liøjtsvævende Hugt ved at sige saadan noget lignende som: Naar man har ringet paa en fejl Dør, er det Dannelse at vente, til der bliver lukket op, og saa gøre Undskyld­ ning. Det er Mangel paa Dannelse at stikke af, saa snart man opdager Fejltagelsen. Hvor var vore Stile omhyggeligt gennemrettede, men vore Ejendommeligheder var uvægerligt respek­ teret. Dette var lidt om Læreren, Vejlederen Hr. Borup. Om Forstanderen vil jeg gerne sige, at hans Brænd­ sel til Maskineriet paa det Omraade var Viljen og Evnen til at skaffe Lærere, som forstod, hvad hans Grundtanke med dette Kursus var. For at hædre Forstanderen nævner jeg et Par af dem, hvis Timer jeg var med til. Der var Historielærerinden Margrete Møller med det lyse Haar og de blaa skarpe Øjne, der kunde straale saa milde og le saa fornøjeligt. Jeg kan endnu genkalde mig den noget slidte Stemme. Hvad der ikke var slidt, det var Evnen til at rives med af Emnet og de Tanker, det fremkaldte, og uden altfor meget gustent Overlæg udtale sig derom.