591744488
PAA BORUPS KURSUS 1891 E n tidlig Septembermorgen i 1891 stod jeg paa Vesterbros Passage ud for den gamle Ankomst station i København, første Gang i en stor By, træt og forvaaget efter Natterejsen, i et Morgenmylder, jeg aldrig havde set Magen til. Ingen tog imod mig og hjalp mig til Rette i alt dette fremmede. Snart var jeg dog saa heldig at finde et Hjem i Højskole foreningen hos Harald Holm. Det næste fandt jeg hos Borup. Jeg kom fra en tysk Uddannelsesanstalt, men ønskede som dansk Mand at dygtiggøre mig til et dansk Arbejde i Sønderjylland. Man havde i dette Øjemed givet mig Midler til et Ophold i København, men ikke sagt mig noget om, hvordan jeg bedst vilde kunne faa det mest mulige ud af den Rigdom, jeg her blev kastet ind i. Om Sommeren havde jeg dog været en Maaneds Tid paa Vallekilde Højskole, og Trier havde om Borups Kursus sagt til mig: »Det maa være noget for Dem. Der skulde De gaa hen.« Jeg fulgte hans Raad og takker ham for det i hans Grav. Af det, jeg søgte i København, fandt jeg meget netop her.
Made with FlippingBook flipbook maker