591740954

94 Adresse]. Hans Majestæt svarede med en Stemme og en Holdning som en Mands, der har taget en fast Beslutning, omtrent Følgende: »Det glæder mig at kunne sige Dem, at jeg allerede har forekommet det, hvorom De har bedt mig. Det gamle Ministerium er opløst. De have idag tilbageleveret mig deres Fuldmagter. Naar De, mine Herrer, ville have samme Tillid til Deres Konge, som jeg har til mit Folk, saa vil jeg være Dem en tro Leder til Ære og Frihed.«*) Kongens Ord besvaredes fra Communalbestyrelsens Side med et: Kongen leve! som gjentoges af mange Tu- sende Stemmer saavel paa Slotspladsen som udenfor Raadhuset, hvorhen Folkemassen fulgte Communalbe- styrelsen, idet Etatsraad Hvidt paa begge Steder udraabte: Ministeriet er opløsti Kongen leve! Frederik Barfod (Dansk Tidskr. 1898 S. 196 f.) : Sven G. havde fortalt mig om det paatænkte Folketog til Kristiansborg Slot. I dette maatte jeg være med l . . . Paa Gam­ meltorv og Nytorv var den sidste Plads optaget af den bølgende Menneskemængde. Jeg tog Stade paa Hjørnet af Nygade, hvor­ fra jeg havde Udsigt til Raadhuset. Der herskede en alvorsfuld Ro over de Tusinder af Mænd, som fyldte Torvet, og alle Vin­ duer var tæt besatte af Kvinder. Ved Tolvtiden aabnede Raad- husets Porte sig, og Repræsentationen traadte ud med gamle L. N. Hvidt i Spidsen. Det syntes mig umuligt, at den gennem Folkehavet kunde bane sig Vej til Nygade, men i et Nu aab­ nede der sig dog en Vej for den, og under Afsyngningen af fædre­ landske Sange sluttede Borgerne sig til den. Det blev et maje­ stætisk Tog, der voksede og voksede alt som man gennem Ny­ gade og Vimmelskaftet over Højbroplads skred op mod Slots­ pladsen i Rækker, saa vidt jeg erindrer, paa seks. Alle Døre, Porte og Vinduer var fulde af Tilskuere, men i fuldstændig Ro gik Toget frem. — Omtrent udfor Nr. 21 i Vimmelskaftet mødte det Statsminister Ørsted i fuld Embedsdragt. Han kom lige fra Statsraadsmødet og gik ene den modsatte Vej af os til sin Bolig paa Gammeltorv [nuv. Nr. 18]. Der var næppe nogen anden af *) Referatet skyldes Orla Lehmann, som har føjet dette sidste Punktum til Kongens virkelige Svar (Johan Ottosen: Vor Historie III, S. 339).