591737236

Aviser kunde „med allernaadigst Tilladelse forsendes med de kongelige Brevposter4. , I lange Tider var „Kjøbenhavnsposten4 det eneste Blad, der turde vise Frisind og angribe Regeringen. Det var af og til baade bidsk og slagfærdig og blottede uden Skaansel mange Misbrug. Der var intet, Folk fra de højere Kredse frygtede mere end „at komme i Bla­ det4. „Den Frisindede4 blev redigeret af Claudius Ro- senhoff og udkom to Gange ugentlig. Den førte en bitter Kamp mod Autoriteterne, og Redaktøren var ud­ sat for Bøder og Beslaglæggelser. Men det Blad, der kom lil at betyde mest i den kommende Tids Friheds­ bevægelser, var det, de national-liberale samlede sig om: „Fædrelandet4. Det blev stiftet i 1834 som Ugeblad af Professor C. N. David; men faa Dage efter Frederik den Sjettes Død begyndte det at udkomme som Dagblad. Det kom til at betegne et Vendepunkt i dansk Journalistik. Ved Si­ den af de andre gammeldags og ubehjælpsomme Blade fra Trediverne gør „Fædrelandet4 et ganske andet, dygtigt og friskt Indtryk. De første Artikler vakte megen Opmærksomhed. De blev ogsaa læst af Kongen, men han yndede dem ikke. De anslog nemlig en Tone, der kunde lyde noget tru­ ende. Saaledes stod der i et af de første Numre: „Hvor Folket er enig om en vis Forandring, dér vil den ogsaa blive foretagen4. Det, og meget andet, faldt den gamle Enevoldskonge stærkt for Brystet. Han skrev til Myn­ dighederne, at de maatte passe paa at forhindre den Slags Udtryk, og han beklagede sig over, „at Skrive­ frækheden i Blade og Tidsskrifter mere og mere tager Overhaand4. Han var ivrig for at faa Censuren skær­ pet, og Politimesterens Medhjælper, Justitsraad Rem