591737236

Læderpøse — fra Haand til Haand, og det skulde helst gaa hurtigt. Mandskabet ved Pumperne lagde alle Kræfter i og tog fat paa en Opsang:

„Vi pumper, vi pumper, saa godt vi kan, men mangler for Resten barestens Vand!“

Ja, det kneb meget tit med at skaffe Vand, og det gik næsten altid saadan, at det Hus, der var kommet Ild i, brændte ned lige til Grunden. Hvis Nabohusene kunde reddes, var det godt. Der var ellers ikke noget i Vejen med Brandsvendene. De arbejdede alt, hvad de kunde, og den øverst befalende, „Brandmajoren“, kommande­ rede drabeligt. Naar Ildebranden var forbi, kørte Sprøjterne af Sted igen. Ungdommen fulgte med og gav dem en munter Opsang under Hjemkørselen. Drengene fra Nyboder raabte: Saa kunde Borgerne gaa til Sengs igen, men de fik maaske ikke Bo ret længe, før der blev Brand et an­ det Sted, og Larmen begyndte forfra. Over alle Domstolene stod Kongen, der hvert Aar aabnede Højesteret. I Februar Maaned, naar Aabnings- dagen nærmede sig, drog et festligt Optog gennem Ga­ derne: en Afdeling bøje Gardere til Hest og i Spidsen for dem to kongelige Herolder (Udraabere). De var klædt i middelalderlige, purpurrøde Fløjlskapper, hav­ de vajende Strudsfjer i Hattene og forgyldte Stave i „Paa ’en, paa ’en, paa ’en igen, nu kommer Nybo’rsprøjten hjem.“