591737236

Husmoderen i et københavnsk Borgerhjem havde travlt fra Morgen til Aften og havde mange forskellige Ting at tage Vare paa. Hun gik selv ud for at gøre Ind­ køb paa Torvet, fulgt af sin Pige med en stor Spaan- kurv paa Armen, og hun hjalp selv med til at lave Ma­ den. I Slagtetiden om Efteraaret var der særlig meget at gøre; der blev hensaltet store Mængder af Kød, saa man var forsynet for det meste af Vinteren. De unge Døtre maatte hjælpe til med Husvæsenet; men de til­ bragte ogsaa mange Timer med at brodere. Naar Bryl­ luppet nærmede sig, syede de selv alt deres Udstyr og satte en Ære i at faa det alt sammen saa solidt og sir­ ligt som muligt. Der var Tjenestefolk nok at faa i København. Baade Husmands- og Gaardmandsdøtre fra de forskellige Egne af Landet vilde gerne se Hovedstaden og tjene der en Tid. Nogle af dem bar deres Nationaldragt med broderet Hue og lange, røde Nakkebaand. Naar de søgte Plads, maatte de fremvise deres Skudsmaals- bog, som de skulde føre med sig fra Sted til Sted. De blev fæstet halvaarsvis og var meget nøjsomme i deres Fordringer. De var tilfreds med ca. 30 Rigsdaler i aar- lig Løn, skønt der ikke saa sjældent blev forlangt 15— 16 Timers Arbejdsdag af dem. Den Kost, de fik, var tit sløj, mest Rugbrød med Fedt. De sov i Kvistværel­ ser uden Kakkelovn og lige under Taget, saa Sneen ved Vintertid kunde fyge ind til dem. Naar de unge Døtre var i Selskab, blev de hentet og fulgt hjem af Tjenestepigerne. Der blev altid sagt Du til dem, selv Gæster sagde Du og Fornavn. I de mere fornemme Hjem skulde Tjenestepigerne sige De til Børnene, naar de blev 8—9 Aar gamle, og Børnene