591737236

„Grønne Kranse! Grønne Kranse! Skal I ha’ grønne Kranse! To for en Skilling !“

De voksne Kransesælgere havde mange smaa Kon­ kurrenter. Det var Drenge paa en halv Snes Aar, der kom løbende langvejs fra paa deres bare Ben. De stak op paa Voldene, hvor Familierne spadserede, eller de smuttede ind i Haverne og solgte en Buket til et ungt Par, saadan som der staar om i Visen:

„Svenden med sin Brud gaar i Haven ud,

paa de grønne Sko hun synes danse. Ak! hvor er hun let, Foden er saa net, Pogen sælger til dem grønne Kranse.“

De smaa Purke maatte være glade, hvis de fik deres grønne Kranse afsat, inden Bladene helt visnede. Folk vilde hellere ofre deres Skillinger paa mere so­ lide Varer, og dem fik de f. Eks. hos Bønderkonerne fra Byens Omegn. Valbyerne kom hver Dag ind fra deres Landsby med Bunker af Fjerkræ. De plukkede Hønsene og Ænderne levende, medens Kunderne stod og saa paa det. Det var ondt gjort, men paa den Maade fik de de stakkels Dyr til at se fede og fyldige ud. Paa Torve (f. Eks. Amagertorv)' og i Porte og ved Gadehjørner lejede Amagerkonerne sig faste Stader. De sad der og struttede i al deres Pragt med mange Lag Skørter og med fine Baand i Huerne. De tog ikke meget Hensyn til de spadserende, men spærrede Færd­ selen med deres store Stabler af Kaalhoveder og Gule­ rødder og Roer og Dritler med friskkærnet Smør. Bør