591733508

nogen Drøftelse vedtoges det at danne Selskabet i Overenstem- melse med den fremsatte Plan og at nedsætte et Udvalg til at udarbejde de fornødne Love. Hertil valgtes: Bruun, Museums­ inspektør Herbst — der tillige med G. Stephens havde givet Stødet til Planens Fremkomst, og som særlig havde udfundet Navnet* for det nye Selskab — Skolebestyrer J. Pio, Dr. Th. Sundby og Fabrikant H. Warburg. Mødet havde varet i 2 Timer. Efter Sommerferien holdtes et nyt Møde 15 Septbr., hvor­ ved Pastor C. B randt var Ordstyrer, medens Emil Elberling paany var Sekretær. Som Udvalgets Ordfører fremlagde Bruun Udkastet til Selskabets Love, hvorved hans Plan helt igennem sloges fast, særlig »det hjemlige Fællesmaaltid«, der skulde danne Grundlaget for det selskabelige Samkvem mellem Med­ lemmerne. Imod et lovbestemt Medlemstal (150) gjorde kun G. Stephens Indvending; derimod vandt Lovudvalgets Tanke, at der i den første Vinter ikke skulde optages andre nye Med­ lemmer end de, der opteredes af de stiftende, ikke Billigelse. Efter Forslag af J. Grundtvig og A. D. Jørgensen — tiltraadt af Jul. Lange, men afgjort bekæmpet af Emil Elberling — vedtoges det at bruge Forholdstals-Valgmaaden ved Bestyrelsesvalg, dog med den Tilføjelse, at der skulde være mindst 30 Medlemmer tilstede ved et saadant Valg; ligeledes blev det i det første egentlige Møde slaaet fast, at man ved Valget skulde gaa op til det højere Delingstal (d. v. s. 32:9 er 4 og ikke 3). Under Forhandlingerne udtaltes det tydelig, at det tilkom Bestyrelsen at træffe et virkeligt Valg med Hensyn til foreslaaede nye Medlemmer, saa at Selskabets Udvidelse ikke afhang alene af de ældre Medlemmer, der vilde stille Forslag. * Laant fra C. Molbechs »Nordisk Tidsskrift for Historie, Literatur og Kunst«. 1827—36.

Made with FlippingBook Online document