591733508

SELSKABET

FOR

HISTORIE, LITERATUR OG KUNST.

1876 —

1901 .

SELSKABET

FOR

HISTORIE, LITERATUR OG KUNST.

1876 — 1901 .

MINDESKRIFT OM SELSKABETS FØRSTE 25 AAR.

UDABBEJDET AF

EMIL ELBERLING.

----

KJØ BEN HAVN. H. H. T H I E L E S B O G T R Y K K E R I . 1902.

11 %

SELSKABETS HISTORIE. et var 1 Maj 1876, at Bibliothekar C hr . B ruun udsendte Opfordringer til 58 ældre og yngre Mænd i højst ulige Stillinger om at komme til Møde Torsdagen 9 Maj i Videnska­ bernes Selskabs Sal i Prinsens Palais for at drøfte Spørgsmaalet om Dannelse af et nyt »Selskab for Historie, Literatur og Kunst«. Opfordringen fandt livlig Tilslutning. Paa Mødet var Dr. phil. T h . S undry Ordstyrer, og Cand. phil. Emil Elberling gjorde Tjeneste som Sekretær. Bruun fremstillede sin Plan, hvorefter Selskabets Formaal skulde være at fremme de humanistiske Studier —derunder henregnedes Historie i alle dens Grene, altsaa ogsaa Arkæologi, Antikviteter, Rets- og Kirkehistorie, Geografi, Sprog, Literatur, Filosofi og Kunst —og at bringe disse Studiers Dyrkere og Velyndere i nærmere personligt Forhold til hver­ andre; om muligt skulde Selskabet ved et særlig Tidsskrift som sit Organ virke for sit Formaal i endnu videre Kredse. Han udviklede fremdeles, hvorledes han havde tænkt sig den nærmere Ordning i et fast, men ikke altfor snævert Medlemstal, en regel­ ret Mødeaften i Vintermaanederne med Foredrag (herunder med­ regnet mindre Meddelelser, Fremlæggelse af nye Skrifter, Op­ læsninger o. desl.) og Udstillinger, samt Fællesspisning paa Selskabets Bekostning, Alt saaledes som det senere blev ved­ taget. Det var, som han udtrykte sig, en literær, videnskabe­ lig Klub, der skulde stiftes. Selv Medlemmernes Aarsbidrag var af barn beregnet saaledes, som det siden har været. Efter

nogen Drøftelse vedtoges det at danne Selskabet i Overenstem- melse med den fremsatte Plan og at nedsætte et Udvalg til at udarbejde de fornødne Love. Hertil valgtes: Bruun, Museums­ inspektør Herbst — der tillige med G. Stephens havde givet Stødet til Planens Fremkomst, og som særlig havde udfundet Navnet* for det nye Selskab — Skolebestyrer J. Pio, Dr. Th. Sundby og Fabrikant H. Warburg. Mødet havde varet i 2 Timer. Efter Sommerferien holdtes et nyt Møde 15 Septbr., hvor­ ved Pastor C. B randt var Ordstyrer, medens Emil Elberling paany var Sekretær. Som Udvalgets Ordfører fremlagde Bruun Udkastet til Selskabets Love, hvorved hans Plan helt igennem sloges fast, særlig »det hjemlige Fællesmaaltid«, der skulde danne Grundlaget for det selskabelige Samkvem mellem Med­ lemmerne. Imod et lovbestemt Medlemstal (150) gjorde kun G. Stephens Indvending; derimod vandt Lovudvalgets Tanke, at der i den første Vinter ikke skulde optages andre nye Med­ lemmer end de, der opteredes af de stiftende, ikke Billigelse. Efter Forslag af J. Grundtvig og A. D. Jørgensen — tiltraadt af Jul. Lange, men afgjort bekæmpet af Emil Elberling — vedtoges det at bruge Forholdstals-Valgmaaden ved Bestyrelsesvalg, dog med den Tilføjelse, at der skulde være mindst 30 Medlemmer tilstede ved et saadant Valg; ligeledes blev det i det første egentlige Møde slaaet fast, at man ved Valget skulde gaa op til det højere Delingstal (d. v. s. 32:9 er 4 og ikke 3). Under Forhandlingerne udtaltes det tydelig, at det tilkom Bestyrelsen at træffe et virkeligt Valg med Hensyn til foreslaaede nye Medlemmer, saa at Selskabets Udvidelse ikke afhang alene af de ældre Medlemmer, der vilde stille Forslag. * Laant fra C. Molbechs »Nordisk Tidsskrift for Historie, Literatur og Kunst«. 1827—36.

Efter at Lovene vare endelig vedtagne, rettedes der Op­ fordring til alle de oprindelig indbudte om at indtræde i Sel­ skabet som stiftende Medlemmer og om at bruge den dem tilkommende Ret til at indmelde (cooptere) nye. Paa et Par Undtagelser nær indtraadte alle, medens kun 22 gjorde Brug af deres selvstændige Optagelsesret. Selskabet kunde saaledes træde i Live med 78 Medlemmer. Af disse mødte ved det første Møde, 12 Oktbr., lidt over Halvdelen, nemlig 41, og nu valgtes til Bestyrelsesraadet: Bruun, Brandt, Jul. Lange, L. Zinck, H.Warburg, Emil Elberling, O. Blom, Sundby og Hans Holm; hvorefter B ruun valgtes til Formand. I det næstfølgende Bestyrelsesmøde valgtes Elberling, skjønt fravæ­ rende (i Norge), til Sekretær og Warburg til Kasserer. Hermed vare alle Forberedelserne til Ende, og Selskabets egenlige Virk­ somhed kunde begynde. I del første almindelige Møde, 9 Novbr., aabnede Bruun Foredragenes Række, og han har saaledes i alle Maader sat Selskabet i Gang ved sine Indbydelser, sin Plan for dets Ord­ ning og Formaal, samt senere som Lovudvalgets Ordfører, som Selskabets første Formand (i 8 Aar) og første Foredragsholder; han blev ogsaa den flittigste, idet han holdt ialt 9 Foredrag i sin egen Formandstid og 11 under sin Eftermand. Selskabets Liv gled ellers jævnt og roligt fremad. Dets Medlemstal vok­ sede i de første 3 Vintre stadig, indtil 99 i April 1877, indtil 125 i April 1878 og 140 i April 1879; det første Dødsfald ind­ traf i Febr. 1877, den første Udmeldelse i Marts 1878. End­ videre samledes i disse Aar en Formue af 1200 Kr. Ved Siden af de regelrette Foredrag og Fremlæggelse af Billeder og Billed­ værker var Selskabet i det første Aars Tid optaget af Spørgs- maalet om Udgivelse af et Tidsskrift, som allerede var bebudet i Planen og gjentaget i Lovene (§ 1); det drøftedes indgaaende

af Bestyrelsen og desuden paa et helt Møde (Oktbr. 1877), men kort efter standsedes Sagen »foreløbig« og blev aldrig senere gjenoptagen. Som eneste Levning af disse Forhandlinger er det særlige Fond til et Tidsskrift, grundlagt ved en Gave af 50 Kr. fra G. Stephens, i Aarenes Løb vokset op til 123 Kr. Et andet Spørgsinaal kom frem i Efteraaret 1878, nemlig om hvorvidt der kunde findes et andet, kortere Navn for Selskabet, f. Eks. »det literære Selskab« eller »Idun«, men intet af de fremsatte Forslag vandt tilbørlig Tilslutning. Allerede i de første Vintre sloges det fast, at det første og sidste Møde sluttedes med et Punselag, og i Sommeren 1879 indførtes et nyt Led i Selskabets Liv, idet den første Skovtur foretoges efter Bruuns Forslag straks efter Universitetets Firehundred- aarsfest. I Febr. 1880 naaede Selskabet det i Lovene fastsatte højeste Medlemstal (150), og dette skete paany i April 1881; men allerede da havde der været en samlet Afgang af en Femtedel, nemlig 6 Dødsfald, 21 Udmeldelser og 2 Udtrædelser ved Bortrejse. Og snart efter blev det tydeligt, at Selskabet havde naaet sit Højdemaal, og lidt efter lidt udtyndedes dets Rækker, især ved Udmeldelser af stiftende Medlemmer. Allerede i Oktbr. 1882 udtalte Formanden sin Beklagelse over den Af­ gang, der i den sidste Tid havde vist sig mellem Selskabets »ydende« Medlemmer, uden nogen tilsvarende Tilgang af nye Kræfter, og i April 1883 var Medlemstallet ikkun 128. Dog havde Aaret 1882 haft tvende Nyheder: i Januarmødet fremkom Selskabets første Vise (af O. B. Wroblewski) og ved Sommer­ mødet i Juni den anden (af V. Bergsøe):i:; desuden foretoges i April det første udadgaaende Skridt ved Beslutningen om at

Begge ere optagne i Visebogen S. 153 og S. 154.

rejse en Mindesten paa Rasmus Nyerups Grav og dertil give en Sum af 500 Kr. Men i Novbr. fandt ogsaa et ærgerligt Sammenstød Sted imellem Bestyrelsesraadet og tvende Med­ lemmer, fordi det ikke vilde optage to af dem foreslaaede nye Medlemmer; dette førte desværre til begge Forslagstillernes, to stiftende Medlemmers Udmeldelse. Den stadige Nedgang i Medlemstallet og den ligeledes frem­ trædende Ligegyldighed hos Medlemmerne, der næsten aldrig paa egen Haand gjorde Noget i Selskabets Tjeneste, men skød alt Arbejde over paa Bestyrelsen og særlig paa Formanden, vakte lidt efter lidt Forstemning hos Bruun, og ved General­ forsandingen i April 1883 udtalte han, at han ikke ønskede at modtage Gjenvalg til Formandsposten. Han henviste til, at det stundom havde vist sig vanskeligt at skalle Foredrag, og at der i den senere Tid netop havde udmeldt sig saa mange af de Medlemmer, der maatte antages at kunne holde Foredrag, saa at Overvægten i Selskabet gik over fra »Dyrkerne« til »Ynderne«. Det, der fra første Færd havde været Bruuns Tanke med Selskabet, nemlig at dets Kjærne skulde udgjøres af de yngre Universitetslærere og de med dem nærmest lige­ stillede Videnskabsmænd, viste sig nu ikke at ville blive til Virkelighed, og derfor fremtraadte Spørgsmaalet, om man skulde søge en anden Ordning for Selskabets Virksomhed eller i det mindste søge at skaffe nye Kræfter ind i dets Styrelse. For at give Medlemmerne frie Hænder var Bestyrelsesraadet rede til at trække sig tilbage. Desværre syntes Medlemmerne ikke at have ,noget Øje for Faren, end sige at kjende Midler til at raade Bod paa Manglerne. Der fremkom kun almindelige Bemærkninger om at udvikle Selskabeligheden videre eller om at indskrænke sig til kortere Foredrag; men der viste sig i Virkeligheden ingen Lyst til selvstændig Virksomhed ved Siden

af Bestyrelsens, og man skød som hidtil Arbejdet og Ansvaret over paa denne, selv med Hensyn til at udlinde de Kræfter, der skulde udfylde dens egne Mangler. Foreløbig drev Uvejret dog over, da Bruun lod sig overtale til at modtage Gjenvalg, og det besluttedes, at Bestyrelsen paa Sommermødet skulde udpege de nye Medlemmer: Jul. Lange havde allerede i April 1881 udmeldt sig og var bleven alløst af Troels Lund; nu vilde ogsaa Brandt, Thor Sundby og War- burg trække sig tilbage. I disses Sted valgtes paa Sommer­ mødet V. Bergsøe, Le Maire og Carl Reitzel; men den sidste vilde ikke modtage Valget og afløstes af H. Beckett. Et Aar sled man nu hen, uden at nogen Ændring indtraadte. Et enkelt Forsøg gjordes i Retning af »Selskabelighed«, idet der i Novbr. 1883 ordnedes en mere festlig Fællesspisning, hvori omtrent Halvdelen af alle Medlemmer (61) deltog, kun ledsaget af en Udstilling af Haandtegninger, men uden noget egentligt Foredrag. Derimod fortsattes Udmeldelserne, endog i stigende Grad, netop af de »lærde« Medlemmer, og i Septbr. var Tallet gaaet ned til 117, altsaa under fire Femtedele af det beregnede Tal, som man havde naaet allerede i Foraaret 1880 og paany i Foraaret 1881. Paavirket heraf gjorde Bruun Alvor af sin Trusel om at trække sig tilbage ikke alene som Formand, men ogsaa som Medlem af Bestyrelsen, og ban fulgtes heri baade af de to gamle Medlemmer, O. Blom og L. Zinck, og af de tre senere valgte, Troels Lund, V. Bergsøe og H. Beckett. Dette var aabenbart det kritiske Punkt i Selskabets Liv, og der var flere af dets Medlemmer, som mente, at det »Bruun’ske Selskab« — saaledes som det jævnlig kaldtes — vilde og fornuftigvis maatte opløses, naar dets Stifter og mangeaarige Leder gik bort. Ja, der var endda dem, som troede, at dette var hans eget Ønske, medens ban selv i den Skrivelse til

Bestyrelsen, hvori han 24 Septbr. meddelte sin Beslutning om at ville udtræde, udtrykkelig udtalte, at han »kun kan ønske, at Selskabet maa vedblive at bestaa«, eftersom Medlemmerne synes at befinde sig vel deri; derimod mente ban det vistnok nødvendigt, at der foretoges Ændringer i de Former, hvorunder det hidtil havde levet. Paa den overordentlige Generalforsamling, som holdtes 6 Novbr. under ,1. R. K oefoed ’ s Ledelse, viste det sig ogsaa at være en almindelig Opfattelse, at man vilde holde fast ved Selskabet og søge at arbejde det op ved de Kræfter, som stode til Raadighed, selv om det maaske derved vilde faa et lidt andet Præg end oprindelig paatænkt. Der frem­ sattes bl. a. den Tanke til Overvejelse, at Selskabet skulde dele sig i 3 Sektioner, henholdsvis for Historie, Literatur og Kunst, og at hver Sektion skulde overtage Forpligtelsen at sørge for 2 Mødeaftener i hver Vinter; Tanken fandt dog ingen Gjenklang, og intet Forsøg er senere gjort paa at sætte den i Værk. Endelig valgtes 0 nye Medlemmer til Bestyrelsesraadet — foruden de 3, Emil Elberling, Hans Holm og Le Maire, som ikke havde meldt Afgang — nemlig L. Fenger, Frants Henningsen, J. R. Koefoed, Henry Petersen, E. Dahl og S. A. Sørensen; Herbst, der var bleven valgt i første Omgang, frabad sig Valget. Og da Bestyrelsen saaledes var dannet paa ny, valgte Forsamlingen efter Bruuns Forslag L e M aire til For­ mand; senere valgte Bestyrelsen Koefoed til Kasserer. Ved det Punselag, hvormed Aftenen sluttede, hersltede den fornøjeligste Stemning, fremkaldt ved Glæden over, at Selskabet lykkelig havde overstaaet den alvorlige Krise, og ved Haabet om, at den nye Bestyrelse vilde være istand til at føre Selskabets Liv ind i nye Spor. Særlig drøftedes Tanken om at holde en egen Holberg-Fest, svarende til de andre 200 Aars Jubilæums- Festligheder, og den vandt almindelig Tilslutning. Den heldige

Udførelse af denne Tanke blev ikke alene den nye Formands Prøvestykke og et godt Varsel for Fremtiden, men bar tillige i Virkeligheden Vidnesbyrd om et lykkeligt Vendepunkt i Sel­ skabets Liv. Hvad der havde været Svagheden ved Bruuns Styrelse, nemlig at lian som Formand paatog sig alt Arbejdet og dermed hele Ansvaret, medens de andre Medlemmer af Be­ styrelsen, end sige af Selskabet, nærmest holdt sig uvirksomme, blev der nu raadet Bod paa. Den nye Formand forstod yp­ perlig baade selv at arbejde sammen med og at fremkalde og lede Samarbejdet mellem alle Bestyrelsens Medlemmer, og samtidig veg den tidligere Sløvhed blandt Selskabets Med­ lemmer for den Erkjendelse, at de ikke alene skulde være »nydende«, men at de burde og med en god Vilje let kunde være »ydende«. Dette livlige Samarbejde traadte allerede frem ved Festen 11 Decbr. Foruden et ypperligt Foredrag af Chr. Bruun om Holbergs literære Virksomhed og dens indgribende Betydning, samt en omfattende Udstilling af Holberg’ske Bøger og Billeder ved H. Lynge, var der en anden Udstilling af kjøbenhavnske Prospekter og Bygninger fra Holbergs Tid (laante fra National­ museet). Endvidere var skaffet til Stede Hovedet fra Tb. Steins Holberg-Statue og fire Kartoner efter Marstrand’s Holbergske Billeder, udførte af Frants og E. Henningsen (ved Samvirken med Le Maire), medens tre Sange vare digtede af P. A. Bosenberg, Chr. Møller og O. B. Wroblewski *. Hvad der gav Festen dens egenlige Præg og tillige for Selskabet var dens væsenlige Nyhed, var dog, at Medlemmernes Damer for første Gang fik Adgang til Selskabets Møder — den brugtes i stor Udstrækning, idet ikke færre end 69 Damer gav Møde sammen med 89 Mcd-

* Optagne i Visebogen S. 161, 163 og 165.

lemmer — og at endvidere en Del (16) Gjæster vare tilstede, fortrinsvis de Skuespillere og Skuespillerinder fra det kongelige Theater, der havde udmærket sig ved Fremstilling af Holbergske Roller. Festen var helt igjennem overmaade vellykket med den hedste Stemning hos alle Parter, og nyt Liv og Lyst blev ved den indgydt Selskabet. At dette strax efter fik en Forøgelse af 8 nye Medlemmer, varslede ogsaa godt; men skjønt man saaledes var kommen over det døde Punkt, vare dog dermed ingenlunde alle Vanskeligheder overvundne. Endnu vedblev i den følgende Tid Udmeldelser at foregaa ret tit, især af Medlemmer fra den ældre Kreds, saa at Med­ lemstallet ved den næste Generalforsamling i 1885 endnu kun var 121. Og skjønt det næste Aar var steget til 131 og 1887 til 141, svingede det i liere Aar omkring dette Tal: April 1888 var det 140, 1889 137 og 1890 144. Først i December 1890 naaedes igjen det fulde Tal ligesom 10 Aar tidligere, og fra den Tid har det stadig holdt sig, saa at der endda jævnlig har staaet adskillige Navne (indtil 8) paa Listen over dem, der ønskede Optagelse, ligesom der har maattet gaa længere Tid hen, inden et foreslaaet Medlem har kunnet vinde Adgang. Det er saaledes blevet en væsenlig Opgave for Bestyrelsen at skulle vælge, hvem den finder tjenligst til Fremme af Sel­ skabets Tarv, medens den tidligere nærmest var henvist til at stadfæste Medlemmernes Forslag, alt som de indkom. Men skjønt der saaledes i Aarenes Løb er foregaaet et ret stærkt Skifte i Selskabets Sammensætning ved jævn Afgang og tilsvarende Fornyelse, og skjønt Kredsen er bleven mere broget, end den var i Førstningen, er den dog samtidig smæltet tættere sammen. Livet er ogsaa blevet mere afvekslende. Som Regel har det været lettere at skaffe Foredrag, og Kredsen af Fore­ dragsholderne er bleven udvidet. Ligeledes har der siden Vin

teren 1886—87 næsten regelret kunnet linde Udstillinger Sted, og disse have været baade righoldigere, mere afvekslende og mere planlagte. Endelig har selve Underholdningen fundet nye Former. Allerede Febr. 1886 var der en hel Musikaften med baade Solo- og Kvartetspil samt Sang, og senere har der 3 Gange været knyttet musikalsk Ledsagelse til Foredrag, saa- ledes Marts 1888 til Johs. Steenstrups om Folkeviserne — dette Møde var det talrigst besøgte i Selskabets Liv, 104 Medlemmer og 102 Damer — Febr. 1891 til Erik Bøglis Foredrag om Bell- mans Melodier og Marts 1894 til K. Rimestads om Erotiken i Fredmans Epistlar. Ogsaa har Musik og Sang spillet en større Rolle ved Punselagene siden Nytaar 1894, da den nye Visebog toges i Brug, og fra Marts 1899 illustreredes liere Gange Fore­ dragene ved Lysbilleder, takket være P. Knudsens Velvilje. I Vinteren 1887—88 paabegyndtes Silhuet-Tegning af Medlem­ merne, men den blev desværre ikke afsluttet, ej heller senere fortsat; en sammenhængende Frise af de udførte Billeder smykkede Spisesalen ved Mødet i Marts 1888. I Januar 1886 holdtes efter Foredraget og Aftenspisningen »Julespøg og Nyt- aarsløjer« med levende Billeder. Hvert Aar har Sommermøde fundet Sted med Udflugter til Kjøbenhavns Omegn — Rungsted og Birkerød som de yderste Punkter — alene med Undtagelse af 1901, da det opgaves af Hensyn til Mindefesten i Oktbr. Ved 6 af disse Sommermøder have Selskabets Damer kunnet deltage, nemlig 1885, 1886, 1889, 1892, 1895 og 1897. I de 3 sidste Aar har der hver Vinter været et almindeligt Foredrags­ møde, hvortil Damer have faaet Adgang, nemlig Febr. 1899, April 1900 og Januar 1901, ligesom ogsaa Spørgsmaalet om en mere regelret Adgang for Damerne jævnlig har været frem­ sat. Saavel ved Skovturene som ved særlige Lejligheder i Vintermaanederne ere gjentagne Gange nye Sange eller Viser

fremkomne; et Par af disse findes allerede optagne i Visebogen. Blandt Digterne bør fremhæves C. Barnekow, N. Bøgh, K. Rime- stad, Axel Sørensen og O. Wroblewski jun. Januar 1890 omdeltes til Medlemmerne den af Le Maire ved Generalstaben udførte fotolitografiske Gjengivelse af Sonne’s Billedfrise paa Thorvaldsens Museums Ydremur (Tliorvaldsens Hjemkomst 1838) med vedføjede Navne paa de afbildede Per­ soner; og 4 Aar senere omdeltes den for Selskabet udarbejdede Visebog. Planen til denne vedtoges af et særskilt Udvalg (Emil Elberling, Axel Sørensen, N. P. Jensen og Jul. Clausen), medens Arbejdet væsenlig udførtes af den Førstnævnte, hvem ogsaa de historiske Oplysninger og tilføjede Anmærkninger skyldes. De dertil hørende Billeder udførtes af O. Bache, Carl Thomsen, Frants Henningsen og Le Maire, medens E. Dahl bestemte Melodiernes Tonart. Udadtil har Selskabet optraadt ved at yde Tilskud til Mindesmærkerne for R. Rask paa Brendekilde Kirkegaard (1887, 100 Kr.) for G. Stephens paa Frederiksbergs nye Kirkegaard (1896, 400 Kr.) og for A. S. Vedel i Ribe (1901, 100 Kr.), samt til en Portrætmedaillon af N. V. Gade i Holmens Kirke, udført af Billedhugger Hassel (1893, 500 Kr.). Uagtet de ret betydelige Summer, der ere medgaaede hertil og til de to ovennævnte Nytaarsgaver, ialt 1600 Kr., saa vel som til flere festlige Møder, fornemlig IIolberg-Festen og den første Musik­ aften, har det dog været Bestyrelsen siden 1884 muligt at holde Selskabets Formue paa samme Højde, som den ved Opspareiser havde naael under Bruuns Styrelse (April 1884 omtr. 2500 Kr.). Medlemstallet var i Oktbr. 1884 som ovennævnt 116, men der havde i de forløbne 8 Aar ialt været 196 Medlemmer, idet 13 vare døde, og 67 havde udmeldt sig. I Decbr. 1890, da Højdemaalet igjen var naaet, og Selskabet saaledes havde

vundet Fasthed, var det samlede Tal af Medlemmer blevet 296, idet der i de 6 Aar var død 14 og udmeldt 57, medens 100 vare optagne, og 5 tidligere Medlemmer havde brugt Retten til at indmelde sig igjen. Endelig er der i Aarene 1891—1901, d. v. s. indtil Jubilæet, død 31 Medlemmer og udgaaet 57, men disse Huller ere alle hurtig bievne fyldte, dels ved 5 tidligere Medlemmers Gjenindtrædelse, dels ved 86 nye Medlemmers Optagelse. Endelig fik Selskabet i April 1901 tvende Æres­ medlemmer, nemlig de to oprindelige Stiftere, Chr. Bruun og C. F. Herbst. Ialt bar Selskabet indtil Oktbr. 1901 talt 382 Medlemmer, men af disse ere i de 25 Aar ikke mindre end 94, altsaa en Fjerdedel, døde, og efter den Tid end­ videre 5. Denne store Dødelighed viser bedst, at Selskabet er blevet gammelt, og en statistisk Undersøgelse vilde utvivlsomt godtgjøre, at Gjennemsnits-Alderen blandt dets Medlemmer nu er ikke lidt højere, end den var ved Selskabets Grundlæggelse. Af de 78 Medlemmer, som udgjorde dets Styrke i Oktbr. 1876 (56 stiftende og 22 opterede), ere nu (i Sommeren 1902) kun tilbage i Selskabet 16 (altsaa 10 pCt. af dets bele Tal), nemlig de to Æresmedlemmer, H. Eegholm, Carl og Emil El- berling, L. Fenger, Hans Holm, O. Irminger, Carl Jacobsen, J. R. Koefoed, Fr. Krarup, Niemvenhuis, Jobs. Steenstrup og R. Tvermoes, samt Fr. Jessen og Troels Lund, de to sidstnævnte begge opterede. Derimod ere ikke færre end 25 nye Med­ lemmer indkomne fra Januar 1899 indtil April 1902. Af Foredrag (derunder medregnet Oplæsninger) ere ialt 175 bievne holdte: 78 maa henregnes under Historie, 53 under Li- teratur og 21 under Kunst, medens 23 have omfattet blandede Æmner. Desuden er der givet 10 mindre Meddelelser; Ønsket om, at Medlemmerne jævnligere vilde gjøre Brug af denne

Form for Selskabets Underholdning, er ikke gaaet i Opfyldelse, ligesom der kun rent undtagelsesvis har fundet noget Ordskifte Sted om Foredragene. Foredragsholderne have været 65; forrest staar Chr. Bruun med 20; 5 have holdt 7 hver, nemlig Emil Elberling, L. Fenger, J. L. Heiberg, Fr. Krarup og Vald. Schmidt; 4 have holdt 6, nemlig Jul. Clausen, N. P. Jensen, K. Rimestad og O. Wanscher; Bering-Liisberg har holdt 5, Nic. Bøgh og Troels Lund hver 4; endelig have 7 holdt hver 3, 16 hver 2 og 29 hver 1 Foredrag. Chr. Bruun, O. Blom og L. Zinck 1876—84, Jul. Lange 1876—81, C. J. Brandt, Th. Sundby og H. H. Warburg 1876—83, Troels Lund 1881—84, V. Bergsøe og H. Beckett 1883—84; endvidere Le Maire siden 1883, E. Dahl, L. Fenger og J. R. Koefoed siden 1884, J. L. Heiberg siden 1889, Carl Thomsen siden 1896 og Tliiset siden 1897, Frants Henningsen og Henry Petersen 1884 —96, S. A. Sørensen 1884—89; endelig have Emil Elberling og Hans Holm siddet i Bestyrelsen siden Selskabets Grundlæggelse. Nu er der gaaet mere end 25 Aar, siden Selskabet stiftedes, og Medlemmerne kunne saavel med Tilfredshed se tilbage paa den Tid, der er forløben, som med Tillid se frem til, hvorledes Forholdene ville udvikle sig i Fremtiden. Derfor mødtes ogsaa ved Mindefesten 4 Oktbr. 1901 næsten alle de Med­ lemmer, som endnu vare tilbage fra den første Vinters Kreds, med en talrig Flok af senere tilkomne Medlemmer. Og Alle samledes i Følelsen af, hvad Selskabet havde været for dem

I Bestijrelsesraaciet have siddet ialt 22 Medlemmer, nemlig

baade til Gavn og Glæde, og i Erkjendelsen af. at det uagtet sin strenge Hævdelse af at være Offentligheden uvedkommende dog er blevet et virksomt Led i Hovedstadens aandelige Liv, og at det har formaaet paa mange Maader at give Stødet til frugtbringende Dyrkelse af Historie, Literatur og Kunst.

FOREDRAG OG UDSTILLINGER. 1876. 9 Novbr. Chr. Bruun: En Episode af den literære Kritiks Hi­ storie. (P. Bayle.) 7 Decbr. G. Stephens om det ældste Dansk, fundet paa Perga­ ment; et Brev, skrevet med Buner, omtr. 1050—1100. S. Heegaard: Herbert Spencers Lære om Bevægelsens Bytme. (Trykt i Vor Ungdom. 1879.) Udst.: Fotografier efter Værker af J. A. Carstens, ved C. Jacobsen og Jul. Lange. 1877. 7 Jan. Fr. Krarup: Den politiske Æventyrer Gabriel Milan. (Videre udarbejdet til Personalhistorisk Tidsskrift III R., 2—3 Bd., 1893—94.) Udst.: Fotolitografiske Gjengivelser af Haandtegninger af A.Durer og H. Ilolbein. 8 Febr. Chr. Bruun forelagde den ny Udgave af Krakes Maal, over­ sat af Chr. Berntsen 1652, gjenoptrykt 1877. Ph. Weilhach: N. Abildgaard som Kunstner og Menneske. 8 Marts. C. L. Madsen: Skildringer fra en Rejse til China, med tilh. Udst. 5 April. A. I). Jørgensen: Nye Oplysninger til Niels Stensens Historie. (Udarbejdet til Niels Stensens Levned. 1884.) 1 Novbr. F. Meldahl: Bygningskunst i Syrien i de 5 første Hundredaar e. Kr. F. med tilh. Udst. 6 Decbr. Chr. Bruun: Biblioteksforhold i de nordamerikanske Fristater, særlig de nye Stadsbibliotheker.

Udst.: Fotografier efter L. A. Schous Tegninger og A. Rethel’s »Die Todtentanz aus dem Jalire 1848« i Træsnit. *

1878.

9 Jan. Emil Elberling: Hvad skal forstaas ved Nation og Na­ tionalitet? (Trykt i Nær og Fjærn 1878.) L. Ussing om H. Schliemanns Udgravninger i Mykcnæ. Clir. Bruun om L. P. de Cesnolas Udgravninger paa Cypern. 7 Febr. L. Fenger: Ældre romersk Arkitektur med tilh. Udst. 7 Marts. Troels Lund: Kronborgs Opførelse og de dertil knyt­ tede politiske Forviklinger. 4 April. Johs. Steenstrup: Historieskrivning og historisk Digtning hos de keltiske Folkeslag. (Trykt i Historisk Aarbog for 1889.) Udst.: Fotografier efter Malerier i Madrid, ved E. Dahl. 3 Oktb. Clir. Bruun: Søslaget paa Colberger Heide 1 Juli 1644 og Forholdet mellem Christian IV og Peder Galt. (Trykt som sær­ skilt Skrift 1879.) 7 Novbr. Jul. Lange: Den spanske Maler Velasquez med tilh. Udst. 5 Decbr. Fr. Grundtvig: Fuglene og Poesien. (Udarbejdet til et eget Skrift, »Fuglene i Folkets Digtning og Tro«. 1883.) Clir. Bruun: Om den franske Miniaturmaler Jehan Fouquet (15 Aarh.). 1879. 9 Jan. Oplæsning af et Afsnit af P. M. Stolpes: Dagspressen i Danmark, 2 Bd. (om Anders Bording og hans poetiske Avis). 6 Febr. II. Høflding: Det Latterliges Psykologi. Udst.: Bornholms gamle Kirkebygninger, opmaalte og under­ søgte af Hans Holm. 6 Marts. E. Gigas: Literære Foreninger i Spanien i 17 Aarh. (Trykt i Historisk Arkiv, 1 Bd. 1879.) 3 April. H.Scharling: Jakob Bohmes Levned og Skrifter. (Ud­ tog af hans Skrift. 1879.) L. Ussing om B. Kekulé’s Griechische Thonfiguren aus Tanagra.

2

Oktbr. Af. Gertz: Alexandros fra Abunoteiclios og hans falske

Orakel. 6

Novbr. Ghr. Bruun: Bogtrykkerkunstens Opfindelse, særlig

mod det hollandske Coster-Sagn (se 5 Oktbr. 1882). 4 Decbr. Fr. Nielsen: Ultramontanismen og Arbejderspørgsmaalet.

1880 .

8 Jan. O. Blom: Artilleristiske Studier i Roskilde Domkirke, efter Basreliefferne paa Frederik II’s Grav-Mindesmærke. Th. Sundby: Om Prospcr Merimée og hans Breve til den Ube- kjendte. 5 Febr. V. Bergsøe: Kommentar til den æsopiske Fabel om Myren og Græshoppen. J. Fridericia: Oluf Rosenkrands, hans Stridsskrifter og hans Proces. (Udarbejdet til en Afhandling i Tilskueren 1892.) 4 Marts. Vald. Schmidt: Kileskrifternes Læsning og det derved indvundne Udbytte. 1 April. F. Meldahl: Bygningskunsten i Trier og ved Rhinen fra 4 til 12 Aarh. 6 Oktbr. Chr. Bruun: Suverænitetens Indførelse i Danmark. (Udarbejdet til Historisk Tidsskrift, V R., 2 Bd. 1881.) 3 Novbr. Chr. Bruun: Christoffer Gabel og hans Betydning som Stats- og Finansmand. 1 Decbr. A. D. Jørgensen: Georg Zoega. (Særskilt Skrift. 1881). 1881. 4 Jan. H. Trier: Pædagogiske Forhold i Heidelberg paa Come- nius’s Tid. (Jvf. Pædagogiske Tids- og Stridsspørgsmaal, 2 Bd. 1893.) 2 Febr. Ph.Weilbach: Indledende Træk til Læren om Skyerne. 2 Marts. J. Paludan: Idealistisk og realistisk Opfattelse af Bon­ den i Litteraturen, fortrinsvis i den danske Literatur. (Trykt i Fædrelandet, 19—22 April 1881.) 5 April. E. Gigas: Lorenzino de Medici. (Trykt i Historisk Ar­ kiv, 6 Bd. 1881.)

6 Oktbr. S. Broberg oplæste Brudstykker af en Oversættelse af Ra- belais. (Trykt 1884 som særskilt Skrift: Mester Rabelais 1483—1553, fordansket.) 3 Novbr. Chr. Bruun: Hvad hed Sjællands første evangeliske Riskop? Peder Esbernsøn med Tilnavnet Plad som Skomagersøn, latiniseret Pladius, i Wittenberg af Melanchton omdannet til Pal- ladius, »Minervasønnen«. 1 Decbr. Sigurd Miiller: Nogle Punkter af Aristoteles’s Lære om den dramatiske Digtekunst. 1882. 12 Jan. Emil Elberling: Den engelske Forfatnings Udvikling, særlig det ældste Tidsrum indtil 1350. 2 Febr. Ed. Erslev: En af vore Ilusfugle (Kalkunen) set fra et historisk-geografisk Standpunkt. (Trykt i Geografisk Tidsskrift, 6 Bd., 1882.) 2 Marts. Vald. Schmidt: Kongemagtens Forhold til Adel og Præsteskab i det gamle Ægypten. 13 April. C. Rosenbcrg: Iagttagelser vedrørende Principerne for nordisk Versebygning. (Udarbejdet til Afhandling i (Letterstedts) Nordisk Tidskrift. 1883.) 5 Oktbr. Chr. Bruun: Bogtrykkerkunstens Opfindelse (jvf.6 Novbr. 1879. Udarbejdet til et særskilt Skrift. 1889.) 2 Novbr. L. Fenger: Kairos Bygninger, især de ældste, med tilh. Udst. 7 Decbr. Jul. Lange: Studier over de plastiske Gravmælers Hi­ storie i Middelalderen og Renaissancen. 1883. 11 Jan. S. Broberg oplæste nye Brudstykker af sin Oversættelse af Rabelais (se 6 Oktbr. 1881). Udst.: En Række Studier af Holger Roed. 8 Febr. Ed. Erslev: Undersøgelser over jydske Naturforhold. (Jfr. Afsnit III i Skriftet Jylland. 1886.)

1

Marts. C. Rosenberg: Snobber og Socialister. (Trykt i Frem­

tidens Nytaarsgave 1883.) 4 skrift, V R., 5 Bd. 1885.) 1

Oktbr. O.Blom: Hvad er en Værkmester? (Jvf. Historisk Tids­

Novbr. Udst.: Haandtegninger af danske Kunstnere, ved

II. Hirschsprung. 6

Decbr. O. Irminger om Forstaaelsen af Liglodins Hændelser

i Grønlandske Mindesmærker, Bd. II. Troels Lund: Vindrikningen i Norden i 16 Aarh. (Et Afsnit af Danmarks og Norges Historie, 5 Del.)

1884.

3 Jan. F.Buhl: En Kulturstat i Syd-Arabien, d. v. s. Riget Saba. (Trykt i Historisk Arkiv, 11 Bd. 1881.) 7 Febr. Sigurd Muller: Albrecht Durer, med tilh. Udst. 6 Marts. S. Broberg oplæste nye Brudstykker af sin Oversæt­ telse af Rabelais (se 6 Oktbr. 1881). 3 April. Chr. Bruun: Gunde Rosenkrantz og hans Flugt fra Landet 1664. (Særskilt Skrift. 1884.) 2 Oktbr. L. Fenger: Farvens Anvendelse paa det doriske Tempel. (Udarbejdet til Dorische Polychromie. Berlin. 1886.) 11 Decbr. Chr. Bruun : Holbergs Forfattervirksomhed. Udst.: Originaludgaver af Holbergs Værker, samt Portræter og Billeder vedrørende Holberg, ved H. Lynge. 1S85. 8 Jan. J. Pienge: London før og nu. (Trykt i Geografisk Tids­ skrift, 8 Bd. 1885.) 5 Febr. C. Rosenberg: Nordiske og oldpersiske Myther. (Trykt i Fremtidens Nytaarsgave 1885.) 5 Marts. Emil Elberling: Nationalfaner og Nationalfarver. Th. Faber: Hvad der gjør lykkelig. 9 April. Fr. Krarup: Danmarks og Brandenburgs Fællesskab i Kolonisationen af St. Thomas 1685—1716.

Udst.: 35 Kobberstik af J. Ballin. 1 Oktbr. Troels Lund: Fastelavns-Lystigheder i Norden i 16 Aarh. (Et Afsnit af Danmark og Norges Historie. 7 Del.) 5 Novbr. Chr. Bruun : Kaj Lykkes Historie. (Særskilt Skrift. 1886.) 3 Decbr. J. L. Heiberg: Gjenoplivelsen af Studiet af Græsk i Italien i 14 og 15 Aarh. (Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning. Nr. 1. 1891.) Udst. af et Maleri, formentlig Kaj Lykke, af A. Wuchters, ved Chr. Bruun. 1886. 7 Jan. Fr. Krarup: Brudstykker af Gehejmeraad J.P. Traps Me­ moirer, særlig vedrørende Spørgsmaalet Berling. 4 Febr. Musikalske Foredrag af G. Matlhison-Hansen, F. Neruda, A. Svendsen og G. Lembckc og Sang af N. Simonsen. 4 Marts. Johs. Steenstrup: Normannerfærd i nyere Tid. (Trykt i Fra Fortid og Nutid. 1892.) Udst.: Fotografier fra Syrien, ved Vald. Schmidt. 1 April. Sigurd Muller: Et Par dramatiske Arbejder fra forrige Aarhundrede, d. v. s. N. K. Bredals: »Gram og Signe«, »Tronfølgen i Sidon« og »Den dramatiske Journal«. 7 Oktbr. Carl Elberling: Oehlenschlager og de østerlandske Æventyr. (Særskilt Skrift. 1887.) 4 Novbr. Vald. Schmidt: De nyeste Oldsagfund i Ægypten, med tilh. Udst. 2 Decbr. Chr. Bruun: Hvilken er den rette Betydning af Suve­ rænitetsakten 10 Jan. 1661? (Særskilt Skrift: Enevældens Indførelse og Kongelovens Tilblivelse. 1887.) Udst.: Fotografier efter hollandske Malerier.

1887.

6 Jan. P. Johansen: Zeus’s Tordenkile, hvis Form formentlig skriver sig fra Overførelse af ægyptiske Planteformer. 3 Febr. A. Thiset: Herluf Daa og Vinnike Villumsdatter. (Trykt i Historisk Tidsskrift, VI R., 1 Bd. 1887.)

Udst.: En Samling danske Raderinger, ved H. Lynge. 3 Marts. Udst.: En Række Fotografier efter gammelflanderske Maleres Arbejder, samt 2 Malerier, der tilskrives Hans Memling og Rogier van der Weyden, ved Carl Jacobsen. Ph.Weilbach knyttede hertil nogle Bemærkninger om de to sidste Maleres Liv. 28 April. W. Mollerup: Visbys Historie og Ruiner, med tilli.Udst. 6 Oktbr. Vald. Schmidt: De sidste Udgravninger og Fund fra Athens Akropolis, med tilh. Udst. 3 Novbr. A.Hammerich: Nodeskriftens historiske Udvikling. 1 Decbr. Clir. Moller: Henrik Ibsens »Kjærlighedens Komedie« sammenlignet med Søren Kierkegaards »Gjentagelsen«. (Trykt i Nor­ disk Tidskrift 1888 under Navnet »Elskovskravet«.) Udst.: En Samling Træsnit fra Christian III’s og Frederik II’s Tid, ved H. Lynge. 1888. 5 Jan. Th. Sundby: Hertugen af Athen, en Sammenstilling af Shakespeares »En Skærsommernatsdrøm« med Goethes »Faust«, særlig Walpurgisnatten, og Henvisning til de historiske Hertuger 1207-1456. Udst.: Tegninger af J. A. Carstens. 2 Febr. C. Th. Sørensen: Ministerkrisen i Danmark 28—31 Decbr. 1863. Udst.: En Samling fædrelandshistoriske Kobberstik og Træsnit fra Christian IV’s Tid, ved II. Lynge. 8 Marts. Johs.Steenslrup: De danske Folkeviser fra Middelalderen. (Jvf. Skrift: Vore Folkeviser. 1891). Musik af A.Svendsen og G. Lembcke-, Sang af E. Dahl og E. Poulsen. 5 April. Fr. Krarup: De skiftende Tiders Bedømmelse af Chri­ stian II. Udst.: Kobberstik og Træsnit fra Frederik III’s Tid, ved IJ. Lynge. 4 Oktbr. Emil Elberling: De nationale Bevægelser og Bestræ­ belser i vor Tid. (Trykt i Tilskueren. 1897.) 1 Novbr. Carl Elberling: Et og Andet om »Aladdin«. (Særskilt Skrift. 1899.)

Udst.: En Samling Portræter af Oehlenschlåger ved Carl Elbcr- ling , af Ewald ved Th. Juncker og af Baggesen, tillTørende Kontor­ chef Arlaud. 6 Decbr. Chr. Bruun: Den xylografiske Kunst i 15 Aarh., med tilh. Udst. 1889. 10 Jan. K. Rimestad: Bellman og Fredmans-Poesierne, med tilh. Udst. ved H. Lynge og Sang af Foredragsholderen. 7 Febr. J. L. Heiberg: Kvindespørgsmaalet i den græske Oldtid. (Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning. 1891.) Udst.: Fotografier af græske Gravminder, ved J. L. Heiberg. 7 Marts. Fr. Krarup: Æventyreren Jos.Aug.de Cros, »Allemands- Spionen*, 1686—1728. (Trykt i Museum. 1890.) Udst.: Billeder fra Christian V’s Tid, ved H. Lynge. 4 April. O. Wanscher: Middelalderlig Kirurgi, særlig Guy de Chauliac, 14 Aarh. 3 Oktbr. Chr. Bruun: Hans Rode. (Trykt i det st. kgl. Biblio- theks Jubilæumsskrift 1893). 7 Novbr. C. Th.Sørensen: Norden 1809, med tilh. Udst.af Portræter. 5 Decbr. Bering - Liisberg: Christian den IV’s Ungdom. (Jvf. Forf.s Skrift: Christian IV. 1891.) Udst.: 77 Fotografier efter italienske Malerier, ved Jul. Lehmann , og af Afbildninger af de danske Faner, som tabtes i Slaget ved Lund 1677, tilhørende Overhofmarskalk Løvenskjold.

1890. 9 Jan. L. Fenger: Thorvaldsens Museums Bygningshistorie. 6

Febr. L. Fenger: Fortsættelse. (Jvf. Chr. Bruun og L. Fenger:

Thorvaldsens Museums Historie. 1892.) 6

Marts. Henry Petersen: Jernalder-Kulturen i Danmark forud

for det 5 Hundredaar, med tilh. Udst. 10 April. J. L. Heiberg: En Samfunds-Reformator, nemlig den byzantinske Lærde Georgios Gemistos (1365—1450). (Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning. 1895.)

Udst.: Billeder af byzantinske Bygninger, ved J. L. Heiberg. 2 Oktbr. Jul. Clausen: Balthasar de Bang, hans Levned og Digtning. 30 Oktbr. Fr. Krarup: Conrad Biermann v. Ehrenschild. (Jvf. Dansk biografisk Lexikon, 4 Bd..) Udst.: Samling af 350 Prøvetryk af danske Træsnit (Portræter), ved O. B. Wroblewski. 4 Decbr. O. Wanscher: Udviklingen af det militære Sanitets­ væsen, særlig i Frankrig (Larrey) og Tyskland (Gohrke). Udst.: Fotografier efter spanske Malerier, ved J. L. Heiberg. 8 Jan. Bering - Liisberg oplæste en Novelle, »Søren«. (Trykt i Søfolk. 1891.) Udst.: Malerier, Skitser, Tegninger m. m. af J. Th. Lundby, P. Skovgaard, C. E. Dalgas og H.V. Bissen, ved A. Busch. 5 Febr. Erik Bogh: Bellmans Melodier (for en stor Del laante fra franske Operaer og Vaudeviller, dog ogsaa fra gamle Folke- og Kirkesange, men tildels omarbejdede af B.), med Musik af G. Mat- iliison - Hansen. Udst.: En Samling farvede Fotogravurer, ved V.Tryde. 5 Marts. O. Westengaard: Folkerettens Forhold til den nyere Krigsførelse. Udst.: En Samling Fotografier efter Malerier i St. Petersborg og Kassel, ved J. L. Heiberg. 2 April. N. P. Jensen: Generalfeltmarskalk H. v. Moltke, hans Liv og Virksomhed. (Trykt i Militært Tidsskrift. 1892.) Udst.: En Samling Baderinger og Kobberstik efter Meissonnier, ved P. Magnussen og Fr. Schiølt. 1 Oktbr. Chr. Bruun: Lidt fra det store kongelige Bibliothek. Udst.: Gjengivelse af Frisen i Thorvaldsens Museums Gaard, udført af L. le Maire. 5 Novbr. Troels Lund: Bestigning af Brudesengen i 17 Aarh. (Et Afsnit af Danmarks og Norges Historie. 11 Del.) 1891.

Udst.: En Samling Fotografier af Steder og Personer fra Algier, ved E. Dahl. 3 Decbr. A. Fabricius: Gustav Adolf. Udst.: Portræter fra Gustav Adolfs Tid, ved II. Lynge.

1892.

7

Jan. N. P. Jensen: Generalfeltmarskalk H. v. Moltke. Fortsæt­

telse (se 2 April 1891). Udst.: En Samling Fotografier, ved C. Aarsleff.

4 Febr. Emil Elberling: Jøderne i Europa i det sidste Hundredaar. Udst.: Portræter og Tegninger af ældre danske Kunstnere, ved Th. Juncker. 3 Marts. P. Hansen: Kilderne til Goethes »Faust«, særlig den tyske Folkebog 1587 og de senere Marionetkomedier. Udst.: En Samling Portræter af Goethe, ved Carl Elberling. 7 April. J. L. Heiberg: Eros. (Trykt i Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning. 1894.) Udst.: En Samling Tegninger og Studier af Carl Thomsen og nogle hidtil ukjendte Planer til Marmorkirken, ved Fr. Schiott. 6 Oktbr. Bering - Liisberg: En Kunsthaandværker paa Frederik III’s Tid, Jakob Jensen Normand, 1614—95. (Trykt i Museum. 1893, 1 Bd..) 3 Novbr. Jul. Clausen: Borups Selskab 1780—1841. (Trykt i Museum. 1892, 2 Bd..) Udst.: En Samling Fotografier efter Adelsportræter, ved A.Thiset, der udtalte sin Beklagelse over, at Kunstnere ved historiske Malerier ikke brød sig om at bruge forhaandenværende Billeder. 1 Decbr. Vald. Schmidt: Moder og Dragter i det gamle Ægypten, med tilh. Udst. 1893. 5 Jan. A. Feddcrsen: Professor Hansteens Liv, med Oplæsning af endel Breve til hans tidligere Discipel, Læge Lind i Viborg. Udst.: En Samling Raderinger efter Rembrandts Malerier, ved V. Tryde.

9 Febr. Chr. Bruun: Valdemar Sejrs Dronning Berengaria. (Trykt i Aarbøger for Oldkyndighed og Historie. 1893.) 2 Marts. Fr Krarup: Axel Juel, Guvernør i Trankebar, 1682—86. (Trykt i Museum. 1894, 1 Bd.). Udst.: Fotografier af Bygninger og Mindesmærker i Norditalien, ved J. L. Ileiberg. 6 April: N. P. Jensen: 1848. Udst.: Billeder, Opraab og Karikaturer, baade danske og tyske, ved O. B. Wroblewski. 5 Oktbr. N. Bøgh: Den biografiske Baggrund for nogle af Chr.Win- thers Digte. (Trykt i Christian Winther: et Livsbillede. 1 Del. 1893.) 2 Novbr. P. Hansen: Goelhes »Faust«, 2 Del, der oprindelig og nødvendig hører til Digtets Plan, og alene giver Svar og Opløsning paa Indledningen. Den var ogsaa tildels skrevet 1775, en Menneske­ alder før 1 Del udkom (1808), men da den selv udgaves langt senere, traadte 1 Del i Forgrunden, skjønt Kjærligheds-Forholdet til Mar­ grethe kun er en Episode i Faust’s Liv. 7 Decbr. Chr. Moller: Holbergs Betydning for det religiøse Liv som satirisk Digter. (Trykt i Skrifter til Oplysning og Opbyggelse. 3 Bd. 1902.) Udst.: En Samling Kobberstik og Portræter, især af franske Statsmænd, ved Th. Lind. 1894. 11 Jan. V. Boge: Jellingkredsens Mindesmærker, hvori udtaltes Ønskeligheden af en dybere Udgravning i Thyras Høj. 1 Febr. A. Larsen: Kong Christian IV’s Krigsførelse i Tydskland. (Udarbejdet til Kejserkrigen. 1 H. 1896.) 8 Marts. K. Rimestad: Erotiken i Fredmans Epistlar, med Led­ sagelse af Sang af Foredragsholderen. 5 April. Emil Elbcrling: Dansk Historie i dansk Digtning. Udst.: En Samling Billeder efter .1.Exners Malerier og en Bronce- statuettc efter A. V. Saabyes »Faun«, samt en Samling Raderinger af Tyskeren Staufier, ved V. Trgde. 4 Oktbr. Chr. Bruun: Privatbibliothekerne i Danmark i Tids­ rummet 1650—1800, med Forevisning af talrige Bøger og særlig Bogkataloger.

G. Stephens foreviste 3 mærkelige Billeder, skaarne i Træ, for­ mentlig fra Tiden omkring 1500. 1 Novbr. O.Wanscher: Franske Feltkirurger fra Napoleonstiden, særlig Desgennettes og Percy (se 4 Decbr. 1890). Udst.: En Samling Fotografier af syditalienske Kirker ved J.L. Heiberg, som paaviste, hvorledes forskellige Bygningsstile og Kul­ turer mødtes her. 6 Decbr. J. L. Heiberg: Det græske Helvede. (Trykt i Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning. 1900.) Jan. Vakl. Schmidt: Ægyptens Pyramider og Pyramidebyg­ ning, med tilh. Udst. 7 Febr. N.Bøgh: H.V. Kaalunds Ungdomshistorie. Udst.: En Samling Fotografier af Bygninger og Kunstsager fra Italien, ved Vald. Schmidt. 7 Marts. Bering-Liisberg: Fra vore Musæers Barndom. (Udar­ bejdet til et særskilt Skrift, Kunstkammeret, 1897), med tilh. Udst. Udst.: En Samling Fotografier fra Kairo og de ægyptiske Mu­ seer, ved Vald. Schmidt. 4 April. K. Rimestad: Den engelske Digter Marlowe, Shake- speares virkelige Forløber, og særlig hans Tragedie, Dr. Faustus, med Prøver af en Oversættelse. 3 Okt. Chr. Bruun: Ludvig Holbergs tre Epistler. (Særskilt Skrift. 1895). 7 Novbr. J. L. Heiberg: Fra Dalmatien. (Trykt i Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning, 1890), med tilh. Udst. 5 Decbr. Fr. Beckett: Altertavler i Danmark fra den senere Middelalder. (Uddrag af hans store Skrift herom, 1895), med tilh. Udst. 1896. 9 Jan. Erik Bogh: Den danske Visedigtning i det 19 Aarh.s første Halvdel. (Optaget i Vort Folk. 1 Del. 1897.) Udst.: En Samling Fotografier fra Ceylon og Java, ved V.A. Poulsen. 1895. 10

G Febr. A.Thiset: Gamle Breve, Udsigt over Rigsarkivets Sam­ ling danske Adelsbreve, 10,000 i Tallet. (Trykt i Museum. 1896. 2 Bd.) Udst.: 40 udvalgte Skiver fra Skydeselskabets store Samling (over 1200), ved C. Reitzcl. 5 Marts. Vald. Schmidt: Troja, Udbyttet af Schliemanns og Dorpfelds Udgravninger, og de i Sidon fundne Sarkofager fra Tiden efter Alexander den store, med tilh. Udst. 9 April. M. Rosenørn: Ministrene Christian Ludvig og Poul Christian Stemann. (Trykt i Personalhistorisk Tidsskrift, III R., 6 Bd. 1897.) Udst.: Samlinger til et dansk Kostumeværk, ved C. C. Andersen. 1 Oktbr. N. P. Jensen: Fra 1813, hvori ogsaa fremhævedes det frygtelige Mandefald i Rusland 1812, nærmest paa Grund af mang­ lende Forplejning. 5 Novhr. Jul. Clausen: En fransk Journalist i det 18 Aarh., nemlig L. A. de Beaumelle. (Trykt i Historisk Tidsskrift, VII R., 1 Bd. 1897.) Udst.: En Samling Fotografier af Malerier i Genova og Kirke­ bygninger i Lombardiet, ved J. L. Heiberg. 3 Decbr. Ingv. Bondesen oplæste en Skovstruphistorie og K. Rime- slad Prøver af en Oversættelse af Ren Jonsons Skuespil »Volpone«. Udst.: Originaltegninger af Fr. Henningsen og en Samling Farve- litografier, ved V. Trgdc. 1897. 7 Jan. Nic.Bøgh: Fritz Jiirgensens Liv. (Trykt som Levnedsskil­ dring til Udgaven af F. Jiirgensens Tegninger. 1897.) Udst.: En Samling Tegninger af kjøbenhavnskc Bygninger og Gaarde, af Alfr. Larsen. 4 Febr. Bering - Liisberg: Et Hovedpunkt i Kjøbenhavns ældre Topografi. Udst.: Billeder fra det gamle Voldterræn, ved Jul. Clausen, C. Nissen og S. L. Tuxen. 4 Marts. K. Rimeslad: Skuespildigterne Beaumont og Fletcher, med Prøver af en Oversættelse af flere Scener.

Udst.: Fotografier efter gotiske Skulpturer i Sydtyskland, ved C. Aarsleff og J. L. Heiberg. 1 April. Jul. Clausen: Den første danske Jernbane, fra Kjøben- havn til Roskilde. (Trykt i Illustr. Tidende. 1896—97). Udst.: Tegninger af Sønderborg Slot og af Gliickstadt, samt af Billeder til Oplysning om vort Postvæsen før 1847, ved Fr. Schiøtt. 7 Oktbr. A. Fabricius: Visby og dens Mindesmærker, hvorved fremhævedes, at Ødelæggelsen ikke skyldtes Valdemar Atterdag, men snarere Fetaljebrødrene, samt Albrecht af Meclilenburg og Erik af Pommern. Udst., hørende til Foredraget. 4 Novbr. C. Nissen: Den ældste tyske Naturhistorie, nemlig Konrad v. Melenburgs »Buch der Natur« fra 14 Aarli. 2 Decbr. Udst.: Fotografier efter Malerne della Robbia, hvortil L. Fenger knyttede Bemærkninger og Oplysninger om disse Kunstnere. 6 Jan. O. Wanscher: Lægekunstens Stilling til Livets Fornyelse i Fortid og Nutid, d. v. s. ved Transfusion af Blod. (Trykt i Dansk Tidsskrift. 1902.) Udst.: Theaterbilleder og trykte Karikaturer vedrørende Theater- væsen, ved H. Lynge, C. Reitzel og O. B. Wroblewski. 3 Febr. C. Fredsirup: Buddhismen og dens Kunst, med tilh. Udst. 3 Marts. Chr. Bruun: P. F. Suhm. (Efter hans store Skrift. 1898). 23 Marts. N. P. Jensen: Ejderpolitikens Forhistorie, hvori frem­ hævedes, at Nationalitetstanken under Christian VIII voksede op ved Siden af og tilsidst over Frihedsønsket, og at det var den, som var overvejende i »Aanden fra 48«. Udst.: Billeder og Tryksager fra 1848, ved R. Berg og O. B. Wro­ blewski. 14 April. G. Grove: Anders Pedersen Svane og hans Oplevelser paa Guineakysten 1735—45. 6 Oktbr. Fr. Schiøtt: Frederikskirken paa Amalienborg, med tilh. Udst. (Trykt i Fra Arkiv og Museum, 1 H. 1901.) 1898.

3 Novbr. A. P. Tlixen: Karl XII’s Landgang ved Humlebæk. 4 Aug. 1700. (Et Afsnit af »Den store nordiske Krig«, 1 Del, 1899). 1 Decbr. Axel Larsen- Liljefalk: Magnus Stenbock.

1899.

12 Jan. A. Thiset: Navnebrug, især for den gamle danske Adels Vedkommende. 9 Febr. P. Hansen: Goethe og Frederikke Brion, hvis indbyrdes Forbold var saare smukt og aldeles rent, men medens det for ham kun var en Episode, for hende blev et Livs Ulykke. Udst.: 12 af Carl Thomsens Tegninger. 2 Marts. K. Rimeslad: Færøerne og deres Opmaaling, ledsaget med Forevisning af en Mængde lysbilleder. 6 April. Jul. Clausen: Uddrag af P. V. Jacobsens Dagbøger, 1827—33. (Trykt i Personalbistorisk Tidsskrift, IV R., 2 Bd. 1899.) Udst.: Stik efter Bafaels Malerier, tilhørende Gehejmeraadinde Schlegel. 5 Oktbr. Emil Elberling: Fyrst Otto Bismarck. 2 Novbr. Jul. Clausen: Natursans og Kommunikationsmidler, særlig den Indflydelse, som de sidstes Udvikling har haft paa Ud­ bredelsen og Uddannelsen af Sans for Naturen. Udst.: Stik af F. Gaillard og Gjengivelser af Rembrandt’ske Værker, ved Fr. Schiøtt. 7 Decbr. G. Hornemann: Anvendelse af Tortur i Danmark, sær­ lig ved den saakaldte »skarpe Inkvisition« i Kjøbenhavn 1686—1839. Udst.: En stor Samling Akvareller, ved J.Th. Hansen. Jan. L. Fenger: Leo Battista Alberti, Bygmester i Mantua i 15 Aarh., Renaissancens første Teoretiker og Vitruvius’s Fortolker, med tilh. Udst. 8 Febr. Chr. Bruun: De franske Memoirer som Kilder til Na- poleon I’s Historie. Udst.: To nylig restaurerede Oliemalerier, ved C. C. Andersen. 1900. 4

1 Marts. E. Rostrup: Folkloristiske Meddelelser om danske Planter, særlig om de mange (40) Kæmpeege, der lindes her i Landet, og om de Sagn og overtroiske Forestillinger, der knytte sig til Egen og til Løvetandsplanten. Udst.: En Samling Fotografier fra Jerusalem og Kairo, ved Vald. Schmidt. 5 April. O. Wanscher: Moderne Frenologi. 4 Oktbr. N.Bogh: Chr. Winthers Huslærertid, 1825—28, og dens Følger. (Uddrag af Chr. Winther, 2 Del.) I Novbr. C. C. Andersen: Kjøbenhavns gamle Slot, særlig i 17 Aarh., med tilh. Udst. og Forevisning af Lysbilleder. (Særskilt Skrift. 1902.) 5 Decbr. P. Johansen: Moses-Brønden i Dijon. (Trykt i Kunst, 2 Aarg. 1901.) 1901. 10 Jan. O. Wanscher: Kvindelige Læger fra gamle Dage, d.v. s. Jordemødre, særlig i Frankrig, ledsaget af Lysbilleder ved P. Knudsen. Udst.: Fotografier efter Marstrand’ske Haandtegninger, udførte af Læge Mentz. 7 Febr. N. P. Jensen: Tilbageblik paa den første slesvigske Krig og Troppernes Hjemkomst i Febr. 1851. 7 Marts. Fr.Schiøtt: Kjøbenliavnske Nybygninger ved Aarhundred- skiftet 1800, med tilh. Udst. II April. G. Hornemann: Johannes Ewald og hans Forhold til Moder og Brødre. Udst.: En Samling Portræter af Johs. Ewald og Mænd fra hans Samtid, samt tvende Buster, ved C. C. Andersen og Th. Juncker.

MEDLEMS- FORTEGNELSE.

stiftende, # #

kooptcrct Medlem.

*

Udtr.

Indtr.

A agaard , J ens B loch , f. 27 Aug. 1828, Cand. phil. 1850, Telegrafist 1860, Overtelegrafist 1885—1000, Justits- raad 1901, død 15 April 1901. A arsleff , C arl , f. 14 Aug. 1852, Billedhugger s. 1876, Medlem af Kunstakademiet 1887 og af Akademi- raadet 1890—99, Professor ved samme 1902. Udstilling Jan. 1892, Marts 1897. A brahams , P eter , f. 5 Oktbr. 1839, blev 1862 Løjt­ nant, Proprietær 1867—75, Raadmand i Kjøbenhavn 1879—84, Kontorchef 1886 og Direktør for Be­ gravelsesvæsenet 1899, Justitsraad 1887. **A ndersen , C arl , f. 26 Oktbr. 1828, Cand. phil. 1849, Forfatter, blev 1866 anden Inspektør paa Rosen­ borg og 1878 Slotsforvalter, død 1 Septbr. 1883. A ndersen , C arl C hristian , f. 7 Novbr. 1849, Historie- maler s. 1871, Konservator ved Malerisamlingen s. 1887. Foredrag Novbr. 1900. Udstilling April 1890, Febr. 1900, April 1901. A ndersen , J. O scar , f. 15 Maj 1866, Cand. theol. 1890, kirkehistorisk Forfatter. A ndersen , P. A lbert , den Foreg.’s Broder, f. 16 Marts 1862, Cand. jur. 1886, blev 1890 Assistent og 1898 Fuldmægtig i Indenrigsministeriet, 1899 Statsgjælds- direktør.

1900

1881

1889

1881

1883

1883

1876

1891

0000

1896

1901

Udtr.

Indtr.

A ndersen , V ilhelm , f. 16 Oktbr. 1864, Cand. mag. 1888, Dr. phil. 1896, literærhistorisk Forfatter. A nderson , R asmus B jørn , f. 12 Januar 1846, blev 1875 Professor i nordiske Sprog ved Madison Uni­ versitet i Wisconsin og var 1885—89 Nordamerikas Sendemand i Kjøbenhavn. (Skrifter om oldnordisk Mythologi og Historie). B ache , O tto , f. 21 Aug 1839, Dyr-, Portræt- og Hi­ storiemaler s. 1858, Medlem af Kunstakademiet 1872 og Professor ved samme 1887, Direktør 1890—93 og paany 1896—99. Tegning til Visebogen 1893. B allin , J oel , f. 22 Marts 1822, s. 1852 Kobberstikker i Paris og 1870—82 i London, blev 1877 Medlem af Kunstakademiet og kaldtes 1882 tilbage til Kjø­ benhavn, død 21 Marts 1885. Udstilling eller hans Dod, April 1885. B ang , C hristian , f. 24 Aug. 1838, Cand.jur. 1865, Fuld­ mægtig i Finansministeriet 1884, Amtsforvalter i Vi­ borg 1891. B arnekow , C hristian , f. 28 Juli 1837, blev 1856 Stu­ dent, men kastede sig derefter over Musiken, s. 1861 Komponist, Medstifter og Formand i Selskabet for Udgivelse af dansk Musik 1871—89, Formand i Musikforeningen s. 1895, tit. Professor 1891. Sang til Skovturen 1890.

1898

1895

1885 1889

1888 1896

1882 1885

1885 1891

1877

B aruél , E uciiaire , f. 27 Aug. 1849, Cand. mag. 1874, Sproglærer i Fransk, udgav sammen med Th. Sundby »Dansk-fransk Ordbog« (1883—84), død 1 Marts 1901. 1895 1901

B aumann , H einrich R aimund , f. 17 Aug. 1839, Cand. phil. 1860, Translatør 1878, kunsthistorisk For­ fatter.

1876 1881