591733028

det Præg, der giver Rosenborg en enestaaende Plads mel­ lem Europas Museer. Om det er en Tilfældighed eller ej, kan ikke nu afgøres, men en Kendsgerning er det, at de første 4 Værelser paa Slottet — hvoraf vist nok det ene, Forstuen, allerede dengang rummede Minder om Kri­ stian IV — lod han staa urorte som samtidige Rammer om de Ting, der opbevaredes i dem, og forandrede forst det følgende Værelse i Overensstemmelse med sin Tids Stil. Dermed var det kronologiske Synspunkt angivet, og 'banken blev fortsat, da under Kristian V det følgende Rum blev ændret efter den under ham herskende Smag. Rosenborg blev i de kommende Aar lige saa lidt som under Kristian IV egenlig Bolig for Kongerne eller Konge­ familien. Det var, naar ikke særlige Omstændigheder kræ­ vede længere Ophold, kun enkelte spredte Dage, man til­ bragte her. Men det Præg, som Slottet alt i sin tidligste Tid havde faaet, snart af et kongeligt Gilde- snart af et kongeligt Syge- og Rekonvalescenshus, beholdt det i lang Tid, om end det efter Kristiansborg Slots •Opførelse be­ nyttedes mindre end før. Saa sent som i 17 8 5—87 gaves der Baller og Fester paa Rosenborg, og endnu i 1760 tænkte man paa at benytte Slottet som Koppelazaret for Kronprinsen (Kristian VII), hvis han skulde blive angrebet. Den sidste Konge, som opholdt sig paa Rosenborg var Kristian VII. Da den engelske Flaade 1801 nærmede sig Byen, Hyttede Kongehuset herud. Kronprinds Fredriks Familie indlogerede sig hos Gartneren, Kristian VII selv boede paa Slottet; under Skærtorsdagskampen paa Reden, d. 2. April, gik den sindssyge Konge op og ned i Stue­ etagen, lyttende til Kanonernes Torden og med det stadige Udbrud: „Vi vinde, vi vinde!“ Det var imidlertid ogsaa det sidste længere kongelige Ophold paa Rosenborg. Fra nu af benyttedes Slottet kun til Klasselotteriets 'brækning, Højesterets højtidelige Aabning og nogle faa Ordensfester under Frederik VI. Og efter- haanden som Slottets oprindelige Bestemmelse gik i Glemme, svandt ogsaa — i denne nogterne Periode, der saa særligt havde Sans for „det nyttige“ — den historiske Interesse, der havde været medvirkende ved Samlingens Stiftelse. Til de ganske faa Fester eller offentlige Handlinger, der foregik paa Rosenborg i Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede, behøvedes ikke mange Lokaler. De øvrige vare